Herning Historie

Ørnhøj hotel 1913-2014

Da Ørnhøj Hotel blev bygget i 1913 bestod Ørnhøj by kun af godt en halv snes huse foruden stationen, så de folk, der tog initiativet til hotelbyggeriet må have haft en sikker tro på, at byen med årene ville vokse, så der med tiden kunne blive brug for et hotel.
Der er meget, der tyder på, at det er Ulrik Plesner, eller en af hans assistenter, der har lavet tegningerne til Hotellet. I september 1913 stod bygningerne færdige. Foruden beboelse til værten, rummede bygningerne to restaurationslokaler, samt billardsal og en stor sal med scene og selvfølgelig kørestald.

Da man ikke regnede med, at hotellet kunne give arbejde nok til en fuldbeskæftiget bestyrer, var der i den vestre gavl indrettet et rum med egen indgang, som kunne bruges til forretning og

Johanne Pedersen, datter af den 1. bestyrer af hotellet.

lignende. Det var meningen, at bestyreren her kunne drive forretning medens hans kone bestyrede hotellet. I lokalerne har der i tidens løb været drevet træhandel, frisør og bageri .
Under verdenskrigen 1914-18 var der mange fremmede tørvearbejdere i Ørnhøj, hvoraf en del spiste og boede på hotellet. Tørvearbejdere kom selvfølgelig til at sætte deres præg på bybilledet. På den tid var der endnu ikke elektricitetsværk i Ørnhøj, hotellet fik først indlagt elektricitet i 1922, før den tid foregik ballerne på hotellet til lyset fra et par karbid cykellygter.
Denne dunkle belysning har sikkert gjort ballerne mere spændende. Det gav imidlertid festerne et dårligt ry og i mange hjem var man bekymret for at lade de unge deltage i ballerne og det var nok disse forhold, der var medvirkende til, at generalforsamlingen i 1918 bestemte, at salen fremover ikke måtte benyttes til dans.

Bestyrelse krævede visse regler overholdt vedrørende hotellets daglige drift, bl.a. måtte der ikke spilles kort eller terningspil. I stedet for at rafle med terninger brugte man nogle snurretoppe, – de havde ganske vist også værdier fra 1 til 6, – men terningspil var det jo ikke. 🙂

Der blev flere gange søgt om at ændring af åbningstiden fra kl. 21.00 til et senere tidspunkt, men først i 1935 gav sognerådet sin tilladelse til at holde åbent til kl. 22.00
I 1938 blev der søgt om tilladelse til udskænkning af stærke drikke, men hotellet fik afslag. Under besættelsestiden 1940 – 45, hvor der var flere hundrede brunkulsarbejdere på egnen, fik hotellet stor betydning. Der var i perioder over 40 pensionærer, der fik kosten på hotellet. Brunkulsarbejderne var jo en broget flok, men Jane var en myndig dame, der kunne styre begivenhederne, med stærke ord og sikker hånd. Jane fik biografbevilling i 1942 og biografen kom til at spille en stor rolle i besættelsesårene, for tyskerne beslaglagde både skolen, missionshuset og fritidshjemmet, så hotellet var det eneste sted man kunne mødes. Der blev vist to film om ugen og som regel var salen næsten fyldt hver gang.

Selv om bygningerne efterhånden var over 40 år, var der ikke foretaget større forandringer. Oprindelig blev den store sal opvarmet af en kakkelovn, der stod i en niche ved siden af scenen. Denne varmekilde var ikke tilstrækkelig og det var almindeligt at folk frøs når der var fest på Hotellet. Senere blev loftet sænket, men det var først da der blev installeret centralvarme at forholdene blev tålelige. Køkkenet og toiletforholdene blev moderniseret først i 60’erne, hvilket var hårdt tiltrængt.

De folk, der i sin tid lod hotellet bygge, skønnede rigtigt, da de mente der ville blive brug for et hotel i Ørnhøj. Det har gennem årene haft stor betydning for byen og egnen. Utallige er de møder og sammenkomster, der er blevet afholdt på hotellet. Salen er brugt til gymnastik, folkedans og bal, og man må endelig ikke glemme de mange dilettantforestillinger. Selv om scenen var lille og forholdene bag den var trange, så er der gennem tiderne spillet store stykker på den lille scene. I den forbindelse må man ikke glemme Johannes broder Sigurd, som var en dygtig amatørskuespiller, men som også sminkede og instruerede. Han gjorde meget for at der blev spillet gode stykker.

Ørnhøj hotel, ca. 2013

Tiden var efterhånden løbet fra afholdshotellet, folk havde fået en friere indstilling til alkohol og mange ville gerne, at der kunne nydes vin til deres private fester. Derfor var det efterhånden næsten en nødvendighed med en spiritusbevilling, hvis hotellet skulle overleve. Da Ester og Arne Nielsen overtog hotellet i 1966, regnede de med, at de foruden at drive hotellet som hidtil, også ville levere „mad ud af huset” til private fester. De ansøgte om at få spiritusbevilling og sendte derfor en ansøgning til sognerådet, men svaret var nej.
I 1969 – 70 fik hotellet sin spiritusbevilling, samtidig med at man opgav at drive biograf. Der blev i stedet truffet aftale med en rejsebiograf om at vise film på hotellet engang imellem.

I 1976 blev hotellet ombygget og udvidet så der kunne dække op til 250 i salen. Desuden blev køkkenfaciliteter og toiletforhold gjort moderne og tidssvarende.
Efterhånden voksede virksomheden, så der i højsæsonen med konfirmationer blev leveret mad ud af huset til næsten alle egne i Ringkøbing Amt. Ørnhøj Hotel havde i mange år ry for at være et godt „madsted” og var med til at gøre Ørnhøj kendt viden om.

I 2010 blev hotellet solgt til et investeringsselskab og der blev ansat forpagtere, men tiden var løbet fra den form for hoteldrift. I 2014 afsluttede den sidste forpagter sit virke. I dag står bygningerne tomme, men Ørnhøj hotel har omkring 100 år været en meget vigtig del af byens tilværelse.

 

 

FAKTABOKS:
1912 blev aktieselskabet: „Ørnhøj afholds- og Gæstehjem” stiftet, med følgende bestyrer:
1913 – 1918, Kr. Stinus Pedersen m. datteren Johanne.
1918 blev A/S nedlagt og I/S: „Ørnhøj Missions- og Højskolehjem” oprettet.
1918 – 1923, Chr. G. Jørgensen og Ingeborg.
1923 – 1927, Chr. Rickten fra Kolding
1927 – 1928, Johannes Edlefsen fra Vamdrup.
1928 blev I/S opløst og hotellet blev solgt til privat eje, nu kaldet ”Ørnhøj Afholdshotel”.
1928 – 1930, købmand Jens Damgaard fra Vorgod.
1930 – 1935, Jacob Brunsborg (Jacob Havbjerg) m. datteren Christa.
1935 – 1936, Emil Nielsen
1936 – 1947, Marian Andersen (kaldet Jane)
1947 – 1947, ca. ½ år ejet af Carl Vilhelm Christensen
1947 – 1959, Johanne Vestager og broderen Sigurd.
1959 – 1962, Adolf Vester.
1962 – 1966, Kirsten og Harald Hounisen.
1966 – 2010, Ester og Arne Nielsen.
2010 – og frem, HPB-Invest, med ansatte forpagtere:
Tanja Nikolajsen.
Steen Vejse Jensen.
Allan Frank.


Herning Historie

Herninghistorie.dk er stedet hvor hele Herning Kommunes historie bliver fortalt. Her er der mulighed for at læse de gode beretninger og se skønne gamle billeder.

Indholdet er leveret af alle lokalarkiverne i Herning Kommune, og har man som læser kommentarer, kan de indsendes til det arkiv, som har lagt historien/billedet på.

Har du selv en god lokal historie at fortælle så send den til dit lokale arkiv, så vil arkivet sørge for at den bliver lagt her på herninghistorie.dk.

Følg os på Facebook