Nikolines juleaften
Af Svend Aa. Madsen
Timring Lokalhistoriske Arkiv.

Følgende artikel er skrevet på baggrund af nu for længst afdøde Nikoline Lillelunds fortælling om sin barndoms jul i begyndelsen af 1900-tallet.
Hun boede hele sit voksenliv i Timring-området. Først var hun landmandskone ude i Hømosen. Senere – i midten af 1950érne – boede hun i det gule hus ved foden af Mosegaard bakke på Smækbjergvej. Til sidst flyttede hun til Timring, hvor hun boede resten af sit liv i huset over for missionshuset.
Her døde hun som 101-årig i 2003.

I Nikolines barndom var det første tegn på, at man nærmede sig juleaften den årlige tilbagevendende snak om årets juleindkøbstur til Holstebro. Det var nu ikke hele familien, der tog af sted, da de 8 – 9 kilometer til fods fra Idom ville være for lang en strækning for børnene. Så det var kun faderen og moderen, der satte næsen mod storstaden for senere at vende hjem med lidt glanspapir og noget silkepapir, som skulle bruges til fremstilling af årets julepynt, der mest bestod af kræmmerhuse og hjerteposer.
Lidt tættere på jul oprandt dagen, hvor den længe ventede julebagedag stod for døren. Den foregik nu stort set som alle de andre bagedage, hvor der i den opmurede bageovn i bryggerset blev fyret op med kvas og lyngknipper, og når ovnen var tilpas varm, blev asken fejet ud og brødene sat ind. Som regel var der plads til 8 store rugbrød og 4 sigtebrød, men ved julebagningen skulle der også være plads til pebernødderne og den obligatoriske hestefigur, som Nikoline formede af en lille klat dej, som hun havde fået af sin mor. Ulykkeligvis kom hesten sjældent hel ud af ovnen igen, for meget tit havde den brækket halsen under bagningen.
Et par dage før jul skulle grisen slagtes, så der kunne laves medisterpølse og swortpølser (blodpølser), men det meste af kødet fra grisen blev henkogt og sat i nogle store lerkrukker med et fedtlag over. Andet blev nedsaltet i store kar.
Juleaftensdag fik familien risengrød til middag, men af og til kunne der ikke skaffes ris. I disse tilfælde måtte man nøjes med byggrød. Men hverken risengrøden eller byggrøden var udstyret med en mandel, så derfor var begrebet mandelgave helt ukendt.
Også juletræet blev hentet juleaftensdag, og i Nikolines hjem var det altid et af egen avl.
Hen på eftermiddagen gik man i kirke for at synge julesalmerne og høre juleevangeliet, inden man derhjemme satte sig til julebordet. Menuen stod ikke på hverken gås eller and og langt mindre flæskesteg, for den henkogte og nedsaltede gris skulle gerne dække familiens kødbehov hele den kommende vinter.
Nej, julemiddagen bestod næsten altid af hønsekødssuppe med hjemmelavede kød- og melboller i – hønsene havde de også selv.
Efterretten var sveskegrød med mælk på.
Mens moderen og børnene vaskede op efter middagen, pyntede faderen juletræet. Traditionen var, at træet først måtte ses, når det var færdigpyntet. Det var nu også let klaret, for julepynten, der bestod af de hjemmelavede kræmmerhuse og hjerteposer, var trukket på en snor, så det hurtigt kunne hænges på træet. I kræmmerhusene og hjerteposerne lå der pebernødder og andet godt. Træet blev af og til også pyntet med røde pigeoner.
Når lysene endelig var blevet tændt, gik familien rundt om juletræet og sang forskellige julesalmer. Lysene fik nu sjældent lov til at brænde ret længe, før de blev slukket igen, for de skulle også gerne kunne tændes nytårsaften. Nogle år kunne der være mangel på lys – et år var der kun 7 lys på træet.
Julekataloger og deraf følgende juleønsker var stort set ikke eksisterende, så julepakkerne indeholdt ikke en ny mobiltelefon, computer eller lignende. Oftest var det nyt hjemmelavet tøj, et forklæde, et par sokker eller nye grifler til dem, der gik i skole. Også antallet af gaver var til at overse, da hvert barn højst fik en 2 -3 stykker.
Aftenen sluttede af med salmesang og ludospil, inden man puttede sig ned under dynen.
De følgende juledage blev holdt hellige – dvs. at kun det mest nødvendige arbejde vedrørende dyrene i stalden blev udført. Det kunne normalt klares om formiddagen.
Om eftermiddagen var der så tid til at hygge sig sammen ved at synge julesange og gamle viser. Der blev desuden læst historier og leget forskellige lege. Blandt andet spillede man ”knissi – knassi” om pebernødderne fra juletræet.
Af og til kom børnene fra nabogårdene på besøg. De blev som regel budt på et æble eller andre godter. Det tilbudte måtte de helst ikke afslå, for så ville de komme til at bære julen ud.

Opdateret