
Min far Frede Stensberg, var glad for kunst, vers, rim og bibelske citatet.
Han havde lavet en dreng efter Manneke pis i Bruxelles. Legenden var at en mand havde mistet kontakte til hans lille søn i Bruxelles, da han fandt sin søn stod han og tissede ved et springvand.
Faderen blev så glad så han lod en kunstner lave en tissende drengefigur, som blev opstillet på stedet. Far var inspireret og brugte meget tid på at lave en kopi. Ved vores mark havde far og jeg gravet en brønd til at vande kvierne, En vindmølle trak vand op til en balje så kvierne kunne drikke.
Nu blev slangen forbundet til et rør ved drengens fod og vandet løb ud af tissemanden og i baljen.
Denne sommer blev hovedvej 15 renoveret og trafikken blev ledt forbi vores gård og bilerne stoppede for at tage fotos. Også DR og DR-TV kom og ville have fars forklaring. De var imponeret
over at en husmand langt ude på bøøø land kendte Manneke Pis i Bruxelles .
Han gik straks i gang med at lave en pige som var inspireret af Biblens fortælling om Jesus og
Rebecca ved brønden. Else, min søster, lagde ansigt til en gipsafstøbning, så figuren kunne få et
pænt ansigt. Derefter lavede han kopi af en kamel, som blev forstørret op med passer og andet
målegrej. Kamelen blev perfekt og der blev købt en stor vandfast plade, som blev til en flot kamel.
Så blev vanvindmøllen sat til at pumpe vand op gennem Rebeccas ben og til hendes krukke og ud
af tuden løv vandet ned i karet til kvierne.
Mange lagde turen forbi for at se den tissende dreng , men nu stod der en dame på 170 cm og på
kamelen stod der ”Jeg vil også vande dine kameler” . På avisens forside stod der. ” Frede tog til
Herning for at studere pige ansigter”, og så et stort foto og en god historie.
Den næste figur var ” Skovtrolden”. Den var inspireret af musikstykket ”Skovtrolden” af
komponisten Hans Peter Nielsen



Den Gl. Testamentelige Rebekka (eller Rebecca), som er en central matriark i Det Gamle
Testamente, kendt som hustru til patriarken Isak og mor til tvillingerne Jakob og Esau; hun blev
udvalgt af Gud gennem Abrahams tjener, kom fra Mesopotamien, og var søster til den
listige Laban, kendt for at have konspireret med sin søn Jakob for at snyde sin mand, Isak,
så Jakob fik Isaks velsignelse frem for Esau. Det Ny Testamentes Jesus møde med Rebecca
ved brønden er en anden sag, som du kan læse om i Det Nye Testamente.
På kamelen er der skrevet teksten. ”Jeg vil også vande dine kameler”


Frede lavede også figuren ”Jerusalem Skomager”, som ellers hed Ahasverus.
Danske landmændhavde en fordom, der sagde at ploven skulle ind i maskinhuset før jul, ellers kom Jerusalem
Skomageren og satte sig på ploven og næste år ville bonden få misvækst. Figuren lavede han som
en mindre mand, som sad eftertænksom på vores gamle plov .

Frede var skrap til tal og regnskaber, derfor blev han kasserer i rigtig mange foreninger. Den
største post var kasserer i Hammerum mejeri. Hver efterår havde bestyre Poulsen og revisoren
hele stue spisebordet en hel dag og så blev der talt sammen. Poulsen på regnemaskine og Frede
talte koloner med to cifre ad gangen. De var lige hurtige. Når der skulle ganges og divideres brugte
Frede en logaritmetabel, som jeg husker var stemplet 1922. Jeg lærte at bruge den på
Maskinmesterskolen.
Kasser arbejdet i mange foreninger, gav ham indsigt i hvem i sognet der
havde svært ved at betale. Der var også mange landmænd der troppede op hver måned og bad
om forskud på mælkepenge. Så måtte han ind og skrive en check og noterer det i en bog.
Vores have var fuld af frugt træer. Hele stuehuset var beklædt med frugt træer i espalier. Der var
også vindruer, som gav godt hvert år. Mange træer var podet så et æbletræ havde flere sorter.
Gården var bygget af Farfar og Farmor, Jens Stensberg og Maren Skree. De var fra Sinding og Ørre.
De er begravet på Hammerum kirkegård, hvor Frede og Sørine også hviler.
Frede kørte aldrig til Hammerum uden at give Sørine et knus og et hjertelig kys. Han var ærlig,
oprigtig og havde stor humor.
Frede var glad for vers og rim. Han havde en flot håndskrift som ung. Med den skrev han en lille
bog, der hed Vers & rim, afskrevet efter bøger han lånte på Herning bibliotek. Den var dekoreret
med kultegninger til illustration. Han var glad for den skotske forfatter Robert Burns.
Frede lånte også bøger om kunsten at tegne personer og landskaber. Senere blev det karikatur
tegninger af N.O.Hansen. Måske tog Hansen hævn og fik hans navn på en vej ned over Fredes
marker. Det var en fejl at kalde den N.O. Hansens Vej, for vejen føre ned i den sydlige ende, som
alle kaldte ”Mamrelund”. Det burde være vejens navn.
Teknisk var Frede også vidende. I 1925 kom han hjem med en radio, som han havde købt i
København. Den var med en forstærker trin og med hjælp fra tidsskriftet FREM. Det var et
populærvidenskabeligt og almentoplysende blad med parolen “Kundskab er magt”. Byggede han
den om til to forstærker trin. Den kunne nu modtage Tysk radio. Så komme der folk og skulle høre
musik fra Berlin. Ikke ret mange havde hør koncert . DR begyndte først at sende fra Kalundborg to
år senere.

Jens Ove *1943,
Frede *1904 †1993,
Sørine *1913 †1992,
Grethe *1938 †1990 og
Else *1936.

Bag ved gården ses den store lergrav, hvorfra det dengang liggende teglværk (ca.1880), hentede ler til drænrør og måske sten til Øster Bjødstrup stuehus.
Stuehuset lå halv vejs op ad frakørsels rampen til HI-Park, når man kører øst på.
Andre historier
-
En nabostrid
Før udskiftningen, medens en del af jorden endnu lå under fællesskabet, kunne der let blive anledning til stridigheder, det findes der flere eksempler på. Markerne lå spredte på de mest dyrkningsegnede steder, og det mellemliggende hede og overdrev lå under fællesskabet og her kunne enhver græsse sine kreaturer og får. Det er klart, at det […]
-
Fruergaard, Sdr. Felding Sogn.
“Fruergaard” er den mest berømte gård i Sdr. Felding Sogn. Gården kan føres tilbage til 1538 da Hartvig Skram ejede den indtil sin død i 1565. Hartvig Skram ejede også “Dejbjerglund” i Dejbjerg. Han var fætter til “Danmark’s vovehals”, søhelten Peder Skram. Han var gift med Kirsten Jørgensdatter fra Skougaard. I Sdr. Felding kirke barer prædikestolen følgende […]
-
Dalgas, Enrico Mylius
Herning Født: 1828 — Død: 1894 Stifter af Det Danske Hedeselskab Dalgas var den udfarende kraft ved stiftelsen af Hedeselskabet i 1866. Han blev selskabets første direktør frem til sin død og havde i perioder sit daglige arbejde i Herning. Her blev han bekendt med de forskellige dele af befolkningen i byen og på landet. […]
