Fruergaard, Sdr. Felding Sogn.
![](https://www.herninghistorie.dk/wp-content/uploads/2017/10/fruergård-og-fam-nielsen-e1507877498273-1024x420.jpg)
“Fruergaard” er den mest berømte gård i Sdr. Felding Sogn. Gården kan føres tilbage til 1538 da Hartvig Skram ejede den indtil sin død i 1565. Hartvig Skram ejede også “Dejbjerglund” i Dejbjerg. Han var fætter til “Danmark’s vovehals”, søhelten Peder Skram.
Han var gift med Kirsten Jørgensdatter fra Skougaard. I Sdr. Felding kirke barer prædikestolen følgende indskrift: “Hartvig Skram-Frou Kirstin Skougaard – M. D. L. VIII (1658) – Pro renaissance”.
Sønnen Jakob Skram arvede gården. Han var født 1547 og blev 5o år gammel før han blev gift med Dorte Friis. Gården var oprindelig ikke noget stort gods, men Jakob Skram købte så meget tilliggende, at han var ejer af 171 Tdr. hartkorn, og “Fruergaard” blev ophøjet til Herregård.
I kirken under koret fandt man omkring år 19oo en muret begravelse, hvori en kvinde lå med et barn i hver arm. Ligene var balsamerede og velkonserverede. Undersøgelsen bragte for dagen, viste, at kvinden var af Skramslægten på “Fruergaard”. Jakob Skram døde 1625. Hans datter Kirsten, der var gift med Gunde Rostrup til Krabbesholm, arvede gården.
1638 fik Jørgen Urne brev om, at “da Kongen erfarede, at nogle adelsmænd – deriblandt Gunde Rostrup – er beskyldte for at have ladet falske mønter præge og siden udgivet dem et og andet sted, skal han efter at have arresteret dem, lade vidner forhøre. En Fru Karin på “Fruergaard” anklagedes for at have været med i komplottet. Det var en hestetyv og falskmøntner Anders Beerdag, der havde angivet dem som sine medskyldige. Han tog dog tilståelsen tilbage før han blev hængt, og alt tyder på, at de adelige arrestanter blev frikendt.
1659 kom svenskerne til Sdr. Felding Sogn, hvor de røvede og plyndrede. “Fruergaard” blev ødelagt. Man viste mange år senere et sted i bakkerne syd for gården, hvor de fjendtlige soldater lå, da de nedskød gården, som oprindelig lå på en forhøjning mellem de nuværende omgivende gårde.
Gården blev opbygget igen i 1669, men nu regnedes den kun for at være en almindelig bondegård, da der var solgt meget jord fra.
Ritmester Kasper von Buchvald var ejer af gården 1683, og fra nu af skiftede den ofte ejer.
I skattelisten af 1678 står: “Da pest og lungesot har grasseret her i sognet på adskillige steder, og forpagteren på Fruergaard den største del af “fæmonet” (husdyrbestand) har mistet, og det lidet tiloversblevne endnu er sygt, er det antegnet formodede underdanigst, at menneskenes hænder skulle blive barmhjertige, hvor Guds hånd tynger så hårdt”. Buchvald pantsatte gården 1679 til brødrene Niels og Bertel Lauridsen Lindvig, der var forpagtere af gårde i
Ø. Nykirke. Bertel Lauridsen flyttede senere til “Nødbjerg” i Sdr. Omme og nævnes omkring år 1700 som ejer af “Fruergaard”.
Brødrene Lauridsen havde overtaget gården som ufyldiggørende pant. Af senere ejere kan nævnes Niels Bigum i Middelfart og Claus Zwitzer, “Jullingsholm”, og gården beboedes fra nu af; af 2 fæstere.
I Sdr. Felding-beboeres skrivelse til biskop Brorson (angående lærebogsstriderne) kan findes i underskriften to navne fra “Fruergaard”, Peder Svendsen og Peder Pedersen, de daværende fæstere 13/5 1747.
Nu kommer der en periode på 125 år, som vi desværre ikke har kunnet få nogen oplysninger om.
Det kan nu oplyses at i 1789 var den delt i 3 selvejergårde.
En mand som har haft stor betydning for læplantningen i sognet købte i 1872 “Fruergåard”, “Østerbjerg” og “Skovbjerg”, samt 15 parceller fra andre gårde, mandens navn var grosserer J. M. Rybsahm. Han var søn af proprietær Rybsahm, “Skørpinggaard”, nær ved Løgstør.
J. M. Rybsahm arte handelen i Aalborg. Han nedsatte sig senere i Hamborg som grosserer og tjente store penge under den tysk-franske krig 1870-71. Købte derefter hedeejendomme, især i Rind og Sdr. Felding. Efter skøn havde han en tid ca. 3000 Tdr. land i Sdr. Felding og lige så meget i Rind.
Tre mænd fik overdraget administrationen af Rybsahm’s ejendomme. Hovedmanden var E. M. Dalgas, og herved fremkom en interessant forbindelse med Hedeselskabet om læ-plantning.
1881- 82 ejede Søren Pedersen ejendommen, men solgte den til Kjeld Nielsen, samme år.
Derefter i 1914 eller 15 fik en søn Niels Nielsen garden, han solgte i 1924 til Anders Andersen.
Næste ejer er i 1952, Odgaard, som afhændede den til Johs. Nielsen i 1959, hvorefter direktør Bennedsen, “Jutlandia” købte “Fruergaard” i 1962 og har ejet den siden.
1538-1565, ejer Hartvig Skram.
1565-1625, ejer Jakob Skram. (Søn).
1625-1659, ejer Kirsten gift m. Gunde Rostrup. (Datter).
Nedbrændt af svenskerne.
1669, genopbygget.
1683-1679, ejer Ritmester Kasper von Buchvald.
1679, pansat til brdr. Niels og Bertel Lauridsen Lindvig.
Efter 1700, ejer Niels Bigum og Claus Zwitzer.
1747-? ejer (fæstere) Peder Svendsen og Peder Pedersen.
1789 – opdelt i 3 selvejergårde.
1872-1881, ejer grosserer J. M. Rybsahm.
1881-1882, ejer Søren Pedersen
1882-1914 (15), ejer Kjeld Nielsen
1915-1924, ejer Niels Nielsen. (Søn).
1924-1952, ejer Anders Andersen.
1952-1959, Odgaard.
1959-1962, ejer Johs. Nielsen.
1962- 1982, ejer Direktør Bennedsen.Gården og jorden har siden 1982 været ejet af grosserer Kurt Nørgård der har varetaget seneste renovering af Fruergaard.
Andre historier
-
Jakobsen, Jens – kaldet Jens Provst
Arnborg Født: 1844 — Død: 1944 Krybskytte, tækkemand At mindet om Jens Provst overhovedet eksisterer endnu, er alene H.P. Hansens fortjeneste, idet han i den lille bog ”Jyske originaler” fra 1948 gengiver de historier der blev fortalt om Jens. Han fødtes i Provsthuset i Birkebæk plantage og fik, som andre beboere i generationer før ham, […]
-
Hareavl
Hareavl var også en del af det jeg beskæftigede mig med.Sidst i firserne blev man opfordret til at starte nieche produtioner af bla. Hareavl. Det lødspændende, så jeg købte to par avlsdyr, til at begynde med og det var meget spændende I starten varvi nok ca 500 avlere i Danmark, der var tilknyttet dansk hareavlerforening. […]
-
Sommerjob
I 1981 kom der nye tanker indover. Vi havde nu dyrket jorden selv i fem seks år – Egon kunne godtlide vekselvirkningen mellem tømrerarbejdet og landbruget. Men nu kradsede krisen igen renternevar høje, og vi blev enige om, at det var bedre at kaste sig ud i noget nyt sideløbende, end sidde ogtrille tommelfingre over […]