Andersen, Poul
Bygmester og hotelejer
Som lille dreng flyttede Poul Andersen fra Fyn til Snejbjerg, hvor han blev udlært smed. Han var i få år ejer af gården Munkgård i Snejbjerg, hvorefter han byttede hele gården med 14 tdr. land jord i Hernings vestlige del. Han anlagde straks et areal til markedplads og opførte Vestre Gæstgivergård i tilknytning hertil, hermed indledte han mange års handel og byggerivirksomhed i Herning. Han opførte bygningerne til Spindefabrikken, senere Herning Klædefabrik. Han solgte Vestre Gæstgivergård og købte derefter gæstgiveriet Vestjylland, det senere Centralhotel, på hjørnet af Bredgade og Jyllandsgade.
Mindre end ti år efter sin ankomst til Herning skiftede han til den østlige bydel og opførte Hotel Herning på hjørnet af Østergade og Fonnesbechsgade. Her forblev han som hotelejer indtil 1913, alt imens han forsatte med at handle med byggegrunde og opføre huse på sine arealer, der efterhånden blev til sidegader som Grønnegade, Skolegade, Fynsgade, Th. Nielsens Gade og Sjællandsgade.
Gaden, der i dag bærer hans navn, fører forbi svineslagteriet, som han skænkede grunden til i året 1889.
Den tidligere Slagterivej fik ændret navnet til Poulsgade omkring 1919.
Andre historier
-
Den kloge kone i Abildaa
Ane Marie Mikkelsen (Stampe), var født den 23. Juli 1845 i ”Søndergaardhus” i Gammel Grønbjerg. Hendes far var daglejer og indsidder, Mikkel Hansen, der stammede fra Sønderjylland. Hendes mor Mette Christensdatter var også født i Søndergaardhus. Hendes mors forældre, som ejede Søndergaardhus, var Inger Marie Jørgensdatter fra Vorgod og Christen Jensen Stamp fra Borris. Det […]
-
Historien om hvordan CF Kasernen kom til Herning
Den stigende uro i Europa bliver mærkbar i midten af 1930-erne, efter Hitlers magtovertagelse i Tyskland og den tiltagende krigstrussel. Ikke mindst på grund af at de tyske tropper går ind i Polen i 1939 og Rusland går ind i Finland samme år. Derfor opstår der et behov for et civilt beredskab i tilfælde af […]
-
Brunkulsarbejder og hjemmeslagter Lauritz Jensen
Vi boede i Bording, herfra tog jeg på arbejde ude i Nørlund plantage. I 1941 kunne jeg skove 3 rummeter træ om dagen. Prisen var 1,36 kr. pr meter, (en dagløn på 4,08 kr.). En dag kom jeg til at snakke med min svoger der havde fået arbejde i kullejerne ved Kibæk ved entreprenør Krat. […]

