Andersen, Poul
Bygmester og hotelejer
Som lille dreng flyttede Poul Andersen fra Fyn til Snejbjerg, hvor han blev udlært smed. Han var i få år ejer af gården Munkgård i Snejbjerg, hvorefter han byttede hele gården med 14 tdr. land jord i Hernings vestlige del. Han anlagde straks et areal til markedplads og opførte Vestre Gæstgivergård i tilknytning hertil, hermed indledte han mange års handel og byggerivirksomhed i Herning. Han opførte bygningerne til Spindefabrikken, senere Herning Klædefabrik. Han solgte Vestre Gæstgivergård og købte derefter gæstgiveriet Vestjylland, det senere Centralhotel, på hjørnet af Bredgade og Jyllandsgade.
Mindre end ti år efter sin ankomst til Herning skiftede han til den østlige bydel og opførte Hotel Herning på hjørnet af Østergade og Fonnesbechsgade. Her forblev han som hotelejer indtil 1913, alt imens han forsatte med at handle med byggegrunde og opføre huse på sine arealer, der efterhånden blev til sidegader som Grønnegade, Skolegade, Fynsgade, Th. Nielsens Gade og Sjællandsgade.
Gaden, der i dag bærer hans navn, fører forbi svineslagteriet, som han skænkede grunden til i året 1889.
Den tidligere Slagterivej fik ændret navnet til Poulsgade omkring 1919.
Andre historier
-
Minder fra krigen
Den 1. april 1940 begyndte min skolegang i Busk skole. Det var en stor overgang, som den ældste af 3 søskende pludselig at skulle leve og opleve noget uden for hjemmet.Men den begivenhed med det nystartede skoleliv blev ret hurtigt til flere begivenheder, der star klare i erindringen. Den 9. april vågnede vi op til […]
-
De hvide busser og deres tilknytning til Vildbjerg
Efter anden verdenskrig deltog Kristian R. Ovesen og Kaj Rasmussen fra Vildbjerg i afhentning af fanger fra Neuengamme Kristian Ovesen var ejer af Rutebilfirmaet i Vildbjerg og Kaj Rasmussen var chauffør hos ham. Kristian Ovesen har efterladt en del papirer, som vi har fået lov til at bruge af hans søn Jørgen Ovesen. Vi har […]
-
Erindringer fra brunkulslejerne i Gejlbjerg
Af Jens Arne Jensen – redigeret af Susanne Vestergaard, StakrogeI 1957 blev de sidste brunkul gravet i Gejlbjerg. De sidste år var der ikke mange folk tilbage, ca. 4 (2 gravemestre og 2 smøremænd) – (en slags altmulig mænd, de passede også pumpene, der skulle holde vandet væk fra kulgraven).Pumperne passede vi børn om aftenen, […]

