Dalgasvej

Enrico Mylius Dalgas oberstløjtnant, vejingeniør og direktør født 1828 død 1894

Dalgasvej i Sdr. Felding løber langs med Skjern Å Nørrekanal eller Dalgaskanalen, som den også kaldes.

Vejen og kanalen er opkaldt efter Hedeselskabets medstifter Enrico Mylius Dalgas. Han er efterkommer fra én af de Huguenot familier, der flygtede fra Frankrig i 1685.

Enrico Dalgas blev født i Neapel d. 16. juli 1828 som søn af konsul Jean Antonie Dalgas. Faderen døde, da Enrico var 7 år, og moderen rejste derefter til Danmark, hvor børnene blev opdraget. Enrico Dalgas valgte officersvejen, hvor han opnåede rang af oberstløjtnant og deltog i krigene 1848-50 og 1864. Fra at have gjort tjeneste ved artilleriet blev han vejingeniør, og mange strækninger i Jylland skyldes hans arbejde.

I befolkningen var der stor interesse for hedesagen, og den 28. marts 1866 var Dalgas med til at stifte Det danske Hedeselskab, og han blev selskabets første direktør. Hedens opdyrkning og etablering af vandingsanlæg var mærkesager for Dalgas. Ikke alle landmænd var interesserede i hans forslag, men han var god til at overtale genstridige bønder, fordi han kendte forholdene på landet og var god til at argumentere for de fordele en evt. ny vandingskanal kunne give.

I byerne omkring Skjern Å er Dalgas mest kendt for arbejdet med at anlægge Danmarks længste vandingskanal – Skjern Å Nørrekanal – som trods stor modstand – kunne indvies i 1872. Kanalen har betydet meget for egnens udvikling. Landmændene fik større udbytte, kunne holde flere køer, og med etableringen af et mejeri skabtes grundlaget for at håndværkere og handlende kunne etablere sig. Dalgas startede en udvikling i landbruget, som skabte grundlaget for industriudviklingen i Sdr. Felding.

Opdateret 11. december 2014

Andre historier

• Fattigforsorg sidst i 1800-tallet

  Frivillig fattigkasseI en opbevaret protokol, over De fattiges kasse, fra 1886 og frem, fremgår det at kassens indtægter, særligt kom fra kommunekassen med tilskud på 50, 100, 200 og 300 kroner, eller mere, foruden offeret i kirken, fra nytårsdag, og ved høstprædiken, samt fra kirkens bøsser. Af andre indtægtskilder kan nævnes, at det var blevet […]

• Brunkulslejer i Skarrild sogn

  Skarrild-Karstoft Museum og lokalarkiv benyttede arkivets dag i november 2016 til at lave en udstilling over brunkulslejer i sognet. Vi indsamler stadig fotos og historie m.m. fra brunkulstiden – så har i noget liggende, så ring eller send os en mail, så kommer vi forbi – eller besøg museet – søndage fra 14 – 16. […]

• En udvandrefamilies historie

  I august 2022 fik vi en henvendelse på Timring arkiv fra Lone Bregnballe Kristensen fra Beder, fordi hun havde fået kontakt med en canadisk kvinde Wendy Mae Pullin, som var på besøg ved Århus universitet, som led i hendes arbejde som professor. Hun havde fortalt, hun havde danske rødder og gerne ville vide mere om […]