Dalgasvej
Dalgasvej i Sdr. Felding løber langs med Skjern Å Nørrekanal eller Dalgaskanalen, som den også kaldes.
Vejen og kanalen er opkaldt efter Hedeselskabets medstifter Enrico Mylius Dalgas. Han er efterkommer fra én af de Huguenot familier, der flygtede fra Frankrig i 1685.
Enrico Dalgas blev født i Neapel d. 16. juli 1828 som søn af konsul Jean Antonie Dalgas. Faderen døde, da Enrico var 7 år, og moderen rejste derefter til Danmark, hvor børnene blev opdraget. Enrico Dalgas valgte officersvejen, hvor han opnåede rang af oberstløjtnant og deltog i krigene 1848-50 og 1864. Fra at have gjort tjeneste ved artilleriet blev han vejingeniør, og mange strækninger i Jylland skyldes hans arbejde.
I befolkningen var der stor interesse for hedesagen, og den 28. marts 1866 var Dalgas med til at stifte Det danske Hedeselskab, og han blev selskabets første direktør. Hedens opdyrkning og etablering af vandingsanlæg var mærkesager for Dalgas. Ikke alle landmænd var interesserede i hans forslag, men han var god til at overtale genstridige bønder, fordi han kendte forholdene på landet og var god til at argumentere for de fordele en evt. ny vandingskanal kunne give.
I byerne omkring Skjern Å er Dalgas mest kendt for arbejdet med at anlægge Danmarks længste vandingskanal – Skjern Å Nørrekanal – som trods stor modstand – kunne indvies i 1872. Kanalen har betydet meget for egnens udvikling. Landmændene fik større udbytte, kunne holde flere køer, og med etableringen af et mejeri skabtes grundlaget for at håndværkere og handlende kunne etablere sig. Dalgas startede en udvikling i landbruget, som skabte grundlaget for industriudviklingen i Sdr. Felding.
Andre historier
-
Dagligliv i Ørnhøj under besættelsen
I 1943 kom tyske soldater til Ørnhøj. Det begyndte med at Missionshuset og brunkulsarbejdernes Fritidshjem blev beslaglagt, og blev indrettet til belægningsstuer for soldaterne. Senere kom turen til Askov skole. Det gav en mærkelig stemning i byen, for de beslaglagte bygninger var omgivet med piktråd og der gik bevæbnede vagter rundt om bygningerne. Så vidt […]
-
Valeur, Werner Theodor
Herning Født: 1819 — Død: 1896 Prokurator W. Th. Valeur kom til Herning i året 1852 som sagfører, men havde også et landbrug i Birk hvor han boede. Landsbyen Herning skulle de næste fyrre år gennemgå meget store forandringer, og en del af disse bliver beskrevet i Valeurs lille bog: Herning – fra 1852 – […]
-
Katrinebjerg mølle
Møllen bliver flyttet Møllen, der blev drevet ved vindkraft, flyttedes 1885 til Hammerum af møller P. Jørgen Jensen, der blev en af Hammerums driftige forretningsmænd. Han havde set fordelen ved at få møllen placeret i nærhed af den nyanlagte jernbanestation. Først i 1900 fik han den ide at han kunde producerer elektricitet til byen med […]

