Dalgasvej
Dalgasvej i Sdr. Felding løber langs med Skjern Å Nørrekanal eller Dalgaskanalen, som den også kaldes.
Vejen og kanalen er opkaldt efter Hedeselskabets medstifter Enrico Mylius Dalgas. Han er efterkommer fra én af de Huguenot familier, der flygtede fra Frankrig i 1685.
Enrico Dalgas blev født i Neapel d. 16. juli 1828 som søn af konsul Jean Antonie Dalgas. Faderen døde, da Enrico var 7 år, og moderen rejste derefter til Danmark, hvor børnene blev opdraget. Enrico Dalgas valgte officersvejen, hvor han opnåede rang af oberstløjtnant og deltog i krigene 1848-50 og 1864. Fra at have gjort tjeneste ved artilleriet blev han vejingeniør, og mange strækninger i Jylland skyldes hans arbejde.
I befolkningen var der stor interesse for hedesagen, og den 28. marts 1866 var Dalgas med til at stifte Det danske Hedeselskab, og han blev selskabets første direktør. Hedens opdyrkning og etablering af vandingsanlæg var mærkesager for Dalgas. Ikke alle landmænd var interesserede i hans forslag, men han var god til at overtale genstridige bønder, fordi han kendte forholdene på landet og var god til at argumentere for de fordele en evt. ny vandingskanal kunne give.
I byerne omkring Skjern Å er Dalgas mest kendt for arbejdet med at anlægge Danmarks længste vandingskanal – Skjern Å Nørrekanal – som trods stor modstand – kunne indvies i 1872. Kanalen har betydet meget for egnens udvikling. Landmændene fik større udbytte, kunne holde flere køer, og med etableringen af et mejeri skabtes grundlaget for at håndværkere og handlende kunne etablere sig. Dalgas startede en udvikling i landbruget, som skabte grundlaget for industriudviklingen i Sdr. Felding.
Andre historier
-
Morgengæster ved urkokkenens store spilleplads i Vind
Den gamle måne, rund og fuld, sagde søvnigt farvel til natten den morgen ved Vind Kirke. Og ovre fra sin side af firmamentet havde solen kvaler med at prikke hul i morgendisen.Det var ingen ouverture for fuld udblæsning, denne forårsdag præsterede, mens 20-30 grønne rødder fra alle dele af amtet samledes på kirkens parkeringsplads i […]
-
Ung i Ørnhøj under besættelsen
Jeg var 13 år, da tyskerne besatte Danmark den 9. april 1940, så jeg oplevede, hvordan det var at være ung under besættelsen. Dengang gik Hovedvejen kun få meter fra vores stuehus, vi så tyskere hver eneste dag. Det er mærkeligt, at vores gamle stuehus blev stående, for det rystede slemt, når der kom store […]
-
Sygehusmuseet – Fødsler i Danmark
I Danmark blev der i 2024 født 57079 børn, ca. 1,5 barn pr. kvinde eller 165 børn om dagen. På verdensplan fødes der omkring 370.000 børn dagligt eller 1 barn hvert 2. sekund. I dagens Danmark fødes næsten alle børn på hospitaler, men sådan har det ikke altid været. Før 1900-tallet blev børnene født hjemme […]

