Hartvig Skamsvej
Hartvig Skamsvej er en sidevej til Vardevej i Sdr. Felding. Vejen er opkaldt efter adelsmanden Hartvig Skram, som i midten af 1500 tallet ejede Fruergård i Sdr. Felding, som på det tidspunkt var en herregård.
Hartvig Skrams familie stammede fra Sønderjylland, hvor slægten var kendt fra ca. år 1300. Hans far Cristiern Skram ejede hovedgården Dejbjerglund i Dejbjerg sogn, som Hartvig arvede ved moderen Anne Juels død i 1537. Hvornår Hartvig Skram er født, eller hvornår han overtager Fruergård, er ikke kendt.
Hartvig Skram var fætter til ”Danmarks vovehals” Peder Skram og dermed også i familie med Peder Wessel, som nok er bedre kendt ved sit adelsnavn – Tordenskjold.
Hvor meget Hartvig Skram har opholdt sig i Sdr. Felding, kan man ikke vide, men at han har interesseret sig for sognets ve og vel kan ses af hans interesse for kirken og dens indretning, hvor prædikestolen, som er et interessant stykke snedkerarbejde i sengotik med foldeværk i retkantede felter er opsat i 1538 af Hartvig Skram og hans hustru Kirsten Skovgaard.
Hartvig Skram efterlader sig ikke mange spor i danmarkshistorien, men i dokumenter fra kongens retterting nævnes flere retssager, som han har været involveret i – for det meste er det stridigheder om bøndergods Da Hartvig Skram dør ca. 1565 overtager sønnen Anders Skram Fruergård. Han og hans hustru Mettes navne står sammen med årstallet 1614 på endestykkerne af de gamle herskabsstole i kirken. Anders Skram døde i 1628, og da man i 1890’erne fik opsat kakkelovn i kirken, opdagede man ved en tilfældighed, at der stod to ligkister under gulvet i koret. Det var netop Hartvig Skram og Else Skovgaards søn og svigerdatter.
Andre historier
-
Margrethe Tjagvad Madsen
Et Menneske har Rødder. Magrethe Tjagvad Madsen, født i Kilde, Aulum sogn 1891. Magrethe Tjagvad havde et rigt og spændende liv. Arkivet har modtaget arkivalier om en meget spændende dame, som kan tilskrive sig Landmandskone – Møllerkone og Syerske. Har været Kogekone i 30-40 år. Foruden at være meddeler til Herning Dagblad. Vi vil her […]
-
Den gamle kommunekasse – Brandboks fra Gjellerup sogn
Hvis den gamle Boks kunne fortælle, havde vi fået nogle gode historie om sognets borgere gennem tiden.Hvor gammel den er, er der ingen der ved, men den er gennem tiden fragtet på hestevogn fra den ene sognerådsformands bopæl i sognet og til den næste.Da sognekontoret fik fast ophold på ”Toftegården” kom det gamle skab naturligvis […]
-
Storstaden Ørre Kirkeby
Hans Ansbjergs artikel fra 7. april 1959 i anledning af Ørre-Sinding Ungdoms- og Foredragsforenings jubilæum. Efter gamle overleveringer har der været en herregård “Ørregaard” mellem den nuværende by og Chr. Lorentsens gård. Til driften af sådan en herregård hørte der en mølle og en smedie. Møllen har været i nærheden af kirkegården. Mølledammen ses endnu […]
