Herning Historie

Storstaden Ørre Kirkeby

Sådan så kirkepladsen i Ørre ud i 1906. Man bemærker den markante gaslampe og bagved ligger skolen, som nu er kirkehus. Til højre ses noget af kirken. I gården til venstre i billedet boede den navnkundige skolelærer og foregangsmand Iver Holmgaard.

Sådan så kirkepladsen i Ørre ud i 1906. Man bemærker den markante gaslampe og bagved ligger skolen, som nu er kirkehus. Til højre ses noget af kirken. I gården til venstre i billedet boede den navnkundige skolelærer og foregangsmand Iver Holmgaard.

Hans Ansbjergs artikel fra 7. april 1959 i anledning af Ørre-Sinding Ungdoms- og Foredragsforenings jubilæum.

Efter gamle overleveringer har der været en herregård “Ørregaard” mellem den nuværende by og Chr. Lorentsens gård. Til driften af sådan en herregård hørte der en mølle og en smedie. Møllen har været i nærheden af kirkegården. Mølledammen ses endnu fra Vejrmøllegård ned mod åen og dæmningen, der hvor gangbrættet går over nu. Kirken og skolen har muligvis også hørt til herregården.

Mellem skolen og præstegårdens jorde var der opført et højt jorddige. Det gik fra, hvor nu Holmgårds minde er, og til åen. Langs med sydsiden af diget gik vejen ned til vadestedet/gennemkørsel af åen over til Sinding Sogns østre del. Op mod landevejen var en del af diget sløjfet, og der var opført et langt beboelseshus kaldet “Digehuset”. I den midterste lejlighed var der købmandshandel. Den lejlighed mod landevejen beboedes en tid af sypiger. Den benævntes altid som “æ rend”.

På den anden side af landevejen ved præstegårdens jord var der også et højt dige op til, hvor nu Karl Madsen bor. Der gik det vinkelret ned mod Løven A, så det meste af byen ligger på Præstegården s jord.

Post med dilligencen

Dengang hentede Laurids Nielsen “Granly” posten i Foldager, hvor posten kom med den gule postdilligence mellem Holstebro og Herning. Når han kom til skolen, blev posten delt mellem Laurids og Knud ?? til hver sin rute. Vi børn fik så frikvarter, så degnen kunne få læst sin avis. Da den gamle købmand i Digehuset døde, blev købmandshandelen flyttet til den østre stue i Vejrmøllegård, hvor den så var i flere år, til der blev bygget butik på den anden side af vejen. Efter få års forløb blev den omdannet til Brugsforening, der så senere blev solgt til uddeleren.

Peder Lonnebjerg byggede så snedkerværksted med beboelseshus. I dette var der to lejligheder, hvor den ene gerne var lejet ud til systue og manufakturhandel. Ved siden af, var der en byggeplads, der hvor P. Andersens vognmandsforretning nu ligger. Tue Ørskov Christensen byggede smedeforretning, og Gjøde Jensen byggede en trævareforretning med tilhørende træskohandel, nu hvor Posthus og mekanikerværksted ligger.

Jordmoderboligen blev bygget der, hvor diget drejer ned mod åen, altså på hjørnet af præstegårdsjorden. Sognefoged og sognerådsformand byggede den første villa på Vejrmøllegårdens jord. Senere er der jo kommet flere til.

Bagerbutik i forsamlingshuset

Forsamlingshuset byggedes i 1889. Den første vært, jeg kan huske, var murer Mads Pedersen. Han byggede en bageovn med tilhørende forhus ude i haven, og så var der bagerbutik i den første stue i Forsamlingshuset, men på den tid bagte alle folk jo selv, så han måtte have fat i murskeen igen. Han har bygget flere huse, blandt andet Hønsestræde, hvor han i flere år drev hønseri. Han forsøgte også med rugemaskine, og han var så vidt fremme, at der var liv i æggene.

Ørre Skytteforening var vel den første forening, som tog ungdomsarbejdet op. I min drengetid syntes jeg, vi havde nogle store, stoute karle her i Ørre, og der er vist noget om det. Jeg synes endnu, at jeg for mit indre øje kan se en snes karle samles hernede og træde an i to rækker og med Mikkel Vad som tropsfører og med fanen i spidsen og gevær på skulder og under sangen ” Takt – takt” marchere til skydebanen ved Trindhøj – oven for Holmgaard – hvor de plantede fanen på højen, mens de trænede, for så under sang at marchere tilbage igen.

Først da Forsamlingshuset blev bygget, blev rammerne i orden for ungdomsarbejdet. Jeg kan huske en Fastelavnsmandag, hvor Skytteforeningen havde fest ved Forsamlingshuset. Foruden gymnastik af både piger og karle var der tøndeslagning ude på marken, og bagefter løb karlene om kap hen til smedien ved Chr. Lorentsen. Anders Vejrmølle og Marius Ottosen vandt.

Da Forsamlingshuset blev bygget, var det det første i Herredet, og nu kom der gang i gymnastikken. De kom fra Sinding, Ljørring, Simmelkær ja nogle fra Sunds. Der var pigehold op til 30 deltagere og karlehold på over 40. Den første, der ledede her i Ørre, tror jeg nok var Gartner Sørensen fra Simmelkær. Det var gammel dansk gymnastik, men så fik Anders Vejrmølle lært Lings Gymnastik, og så dyrkede vi det i nogle år indtil A. Stensgaard, der var forkarl på Sofiedal, kom og lærte os det nye danske gymnastik. Det år var Ørre nr. l i Hammerum Herred.

Ungdomsmøder

Da pastor Therkelsen kom til Ørre begyndte han at holde ungdomsmøde hver fredag aften i Forsamlingshuset. Pigerne mødte kl. 7 til gymnastik. Kl. 8 kom Therkelsen, og så blev skamlerne sat på plads, og han talte en time, hvorefter karlene lavede gymnastik. Vi havde en griffelkasse sat på talerstolen, og i den kunne vi lægge spørgsmål, som Therkelsen tog med hjem for at kunne besvare dem næste gang. Det havde vi megen glæde af. Der blev også sunget meget, og Simmelkærboerne sang hele vejen hjem.

Pastor Birk fortsatte med ungdomsmøderne hver fredag aften. Vi havde også gymnastik tirsdag aften. Præsterne ville ingenting have for disse møder, så vi unge gav dem hver et bogskab. Nu er vi så fremme ved den tid, hvor Pastor Buus fik Ungdomsforeningen oprettet sammen med Sinding, men det kan den yngre generation vist bedre fortælle om. Foredragsforeningen er vist lidt ældre end Forsamlingshuset, idet der også har været afholdt møder i skolen. Jeg ved ikke om den havde skrevne love, men uskrevne var der flere af. Kontingentet var frivilligt, men det mest almindelige var 50 øre. Nogle gav helt op til 10 kr., men så var det også for hele husstanden. Præsten og degnen gav ingen kontingent, men de havde den skik, at hvis det var en præst, der holdt foredrag, så boede han i præstegården. Var det en højskolemand, ja så boede han ved Degnen. Skulle taleren køres enten til stationen eller til næste mødested, så skiftedes gårdmændene til at køre.

Hus uden loft i flere år

Forsamlingshuset blev vist bygget som et frit konsortium. Det var Pastor Volquarts og lærer Holmgaard med flere gårdejere, der ordnede paragrafferne. Huset stod i flere år uden loft. Tømmeret er sat sammen i flere stykker, så det har den runding, det nu har. Der er jo i tidens løb solgt byggegrunde, og Christen Christensen, Peder Post, Harald Sørensen og Svend Aage Andsbjergs huse er bygget på Forsamlingshusets grund. Pengene er vel brugt til vedligeholdelse og til loftet. I den tid maler Andersen boede der, friskede han både huset og scenen op. Ved ombygningen var det Jørgen Andersen og Henry Andersen, der stod for arbejdet, men det er vel knap historie endnu.

Jeg har siddet og nedskrevet disse blade efter hukommelsen, og med forbehold overlader jeg dem til Ungdomsforeningens arkiv, så kan den næste generation fortælle. Jeg ønsker hjertelig tillykke med Jubilæet og de bedste ønsker om godt arbejdsmod fremover.

Ørre, den 7-4 1959.
Med venlig hilsen Hans H. Ansbjerg.


Herning Historie

Herninghistorie.dk er stedet hvor hele Herning Kommunes historie bliver fortalt. Her er der mulighed for at læse de gode beretninger og se skønne gamle billeder.

Indholdet er leveret af alle lokalarkiverne i Herning Kommune, og har man som læser kommentarer, kan de indsendes til det arkiv, som har lagt historien/billedet på.

Har du selv en god lokal historie at fortælle så send den til dit lokale arkiv, så vil arkivet sørge for at den bliver lagt her på herninghistorie.dk.

Følg os på Facebook