L.V. Bircks Vej
Laurits Vilhelm Birck blev født i København som søn af en trikotagefabrikant fra Hammerum. Forældrene var meget forskellige, idet moderen var en livlig og selskabelig københavner og faderen ud af en dybsindig vestjysk slægt.
Som dreng havde han svært ved at tilpasse sig kravene fra skole og hjem. Efter studenter¬eksamen ville han gerne studere nationaløkonomi, men valgte jura for at tækkes faderen. Han valgte om og blev i 1893 cand. polit. Efter en rejse til USA, Frankrig og England og efter forskelligt kortvarigt arbejde var han klar til at skrive den afhandling om værditeori, som i 1902 gav ham doktorgraden i statsvidenskab.
Han fortsatte med at skrive værker om statsvidenskab og var i forskellige perioder ansat som professor på Københavns Universitet. Som underviser var han meget afholdt af sine elever, idet han formåede at inddrage dem i diskussion og dialog om stoffet.
I perioden 1903-1910 sad Birck i folketinget valgt af Højre og igen fra 1918-1920 valgt i Aalborg for de konservative.
Lige fra sin barndom havde han hver sommer jævnligt besøgt familien i Hammerum. Det blev han ved med også som voksen, derfor har man ønsket at beholde mindet om ham i byen.
Andre historier
-
Den gamle kommunekasse – Brandboks fra Gjellerup sogn
Hvis den gamle Boks kunne fortælle, havde vi fået nogle gode historie om sognets borgere gennem tiden.Hvor gammel den er, er der ingen der ved, men den er gennem tiden fragtet på hestevogn fra den ene sognerådsformands bopæl i sognet og til den næste.Da sognekontoret fik fast ophold på ”Toftegården” kom det gamle skab naturligvis […]
-
Landt, Jørgen Christian
Herning Født: 1796 — Død: 1860 Herredsfoged Jørgen Christian Landt blev udnævnt til herredsfoged og – skriver i Hammerum Herred i året 1825. Da Landt ankom fra København til landsbyen Herning, måtte han konstatere, at der hverken var tinghus eller arrest. Som repræsentant for landets udøvende og dømmende magt havde han ingen steder at dømme […]
-
Margrethe Tjagvad Madsen
Et Menneske har Rødder. Magrethe Tjagvad Madsen, født i Kilde, Aulum sogn 1891. Magrethe Tjagvad havde et rigt og spændende liv. Arkivet har modtaget arkivalier om en meget spændende dame, som kan tilskrive sig Landmandskone – Møllerkone og Syerske. Har været Kogekone i 30-40 år. Foruden at være meddeler til Herning Dagblad. Vi vil her […]

