Landt, Jørgen Christian
Herning
Født: 1796 — Død: 1860
Herredsfoged
Jørgen Christian Landt blev udnævnt til herredsfoged og – skriver i Hammerum Herred i året 1825. Da Landt ankom fra København til landsbyen Herning, måtte han konstatere, at der hverken var tinghus eller arrest. Som repræsentant for landets udøvende og dømmende magt havde han ingen steder at dømme og forvare lovovertræderne. Efter få år havde den unge og virksomme herredsfoged imidlertid solgt en parcel af sin gård Laulund, hvorpå egnens første tinghus blev opført og taget i brug i 1828.
Stedet var Østergade nummer 8, hvor supermarkedet Super Best findes.
Da herredsfogeden senere bosatte sig på gården Nyborg – også kaldet Herninglund, plantede han på en del af sin jord en lille plantage. Plantagen blev fældet med byens udvikling langs Bredgade – Vestergade sidst i 1870érne.
Mere end hundrede år senere blev tidligere baggårde og utidssvarende huse revet ned for en bysanering, hvorved adressen Landts Gård opstod.
Andre historier
-
RØHJ – Ringkøbing, Ørnhøj, Holstebro Jernbane.
Ringkøbing-Ørnhøj-Holstebro-Jernbanebane I dag er der ikke mange, der tænker på, at Ørnhøj oprindelig er en stationsby, og dog har banen spillet så stor en rolle, at man kan sige, at uden banen havde der ikke været en by, der hed Ørnhøj. I begyndelsen af dette århundrede blev det danske jernbanenet udbygget. Det skete ved hjælp […]
-
Herning Banegård
Herning Banegård 1877-1906 Hernings første jernbanestation blev taget i brug den 28 august 1877 som endestation for strækningen Skanderborg – Herning. Statsbanernes ledende arkitekt N.P. Holsøe tegnede bygningerne med to lave sidefløje samlet om et højere indgangs- og midterparti. En plan der også ses på strækningens forskellige andre stationer. I den ene fløj indrettedes posthuset, […]
-
Damgaard, Mads Eg
Født: 1913 — Død: 1999 Fabrikant, æresborger Fabrikant Mads Eg Damgaard blev udnævnt som Hernings anden æresborger ved sin 75 års fødselsdag i året 1988.Han forlod egnen som 17-årig for at arbejde i tekstilindustrien, kom tilbage og startede et bomuldsvæveri. Efter krigen kunne han se mulighederne i at specialisere sig og valgte at fabrikere tæpper. […]