Historien om Ørnhøj arkivs 2000 dødsannoncer
Vi skal omkring 100 år tilbage! Vores historie begynder i Grønbjerg, hvor Maren Laurisine Poulsen i 1915 blev viet til Ole Pedersen fra Hedegaard, Grønbjergvej 20. De blev boede på Hedegaard, hvor de fik to børn, en datter Ida og en søn Jens født i 1917.
Allerede få år efter Jens var født begyndt hans mor Maren at klippe lokale dødsannoncer ud af avisen og klæbe dem ind i udklipsbøger, pænt ordnet efter årstal.

I 1946 solgte de Hedegaard. Maren og Ole flyttede til Grønbjergvej 23 og Jens som samme år var blevet gift med Karen Flydtkjær flyttede til Spåbækvej 11.
Da Maren døde i 1964, havde hun allerede en stor samling lokale dødsannoncer. Heldigvis fortsatte hendes søn Jens Hedegaard med indsamlingen.
Familien fik tre børn. Jens passede jorden og arbejde samtidig på Grønbjerg Mejeri. I sin fritid klippede han stadigvæk lokale dødsannoncer ud, og klæbede dem ind i sin mors udklipsbøger.
I 1976 solgte de ejendommen på Spåbækvej og købte hus i Ørnhøj på Hovedgaden 22.
Efter hans død i 1992 kan vi kun være SÅ taknemmelig over at Jens’ kone, Karen Hedegaard fortsatte den familiære tradition at kigge i aviserne efter afdøde personer som havde haft relation til Ørnhøj og Grønbjerg i det der hedder Nr. Omme og Ørnhøj sogne.
Karen Hedegaard klippede annoncer ud indtil 2016, hvor helbredet satte en stopper for det imponerende arbejde.
Efter Karens død i 2019, fik Lokalarkivet mulighed for at låne udklipsbøgerne af Gunver Thomsen, datter af Karen og Jens. Vi har nu affotografere samtlige sider med de mere end 2000 annoncer.

Tak til familien Hedegaard – annoncerne vil kunne bringe informationer til lokalhistorie interesserede og slægtsforsker. Hver enkelt dødsannonce er nu registreret i arkivernes database: www.arkiv.dk
Mvh. Jane Krause/Arkivleder
Andre historier
-
Aulum By
Når jeg tænker tilbage på Aulum bys udvikling i den tid jeg har kendt den, føler jeg mig bundet til den, med meget stærke bånd. Jeg har kendt byen fra mine første drengeår i ca. 1890. Når jeg, fra mine minder dengang, bruger udtrykket by, er jeg måske ved siden af de virkelige forhold, idet […]
-
Dalgasvej
Dalgasvej i Sdr. Felding løber langs med Skjern Å Nørrekanal eller Dalgaskanalen, som den også kaldes. Vejen og kanalen er opkaldt efter Hedeselskabets medstifter Enrico Mylius Dalgas. Han er efterkommer fra én af de Huguenot familier, der flygtede fra Frankrig i 1685. Enrico Dalgas blev født i Neapel d. 16. juli 1828 som søn af […]
-
Sygehusmuseet – Fødsler i Danmark
I Danmark blev der i 2024 født 57079 børn, ca. 1,5 barn pr. kvinde eller 165 børn om dagen. På verdensplan fødes der omkring 370.000 børn dagligt eller 1 barn hvert 2. sekund. I dagens Danmark fødes næsten alle børn på hospitaler, men sådan har det ikke altid været. Før 1900-tallet blev børnene født hjemme […]
