Oplevelser fra besættelsen 1940 – 45
Fortalt af Harry Kjær.
Vi boede på gården Fuglsang i Birk. Da tyskerne invaderede Danmark den 9. april 1940 var jeg 7 år
gammel. En dag i 1943 – 44 kom min fætter, Viggo Kjær Lundsgård fra København på besøg. Jeg
syntes det var spændene, far og Viggo havde så meget at tale om. Han blev og spiste til aften
sammen med os. Da det blev sengetid skulle han overnatte, han skulle bo ved os og være karl hos
far. De første nætter skulle han sove ved mig, det var meget spændene. Men foruden fætter Viggo
havde jeg fået en sovekammerat mere, midt imellem os lå en skarpladt maskinepistol.
Viggo var frihedskæmper, tyskerne i København var efter ham, så han var rejst over til Herning for
at skjule sig her, men han fortsatte med at udøvesabotage på banerne omkring Herning. I digerne
omkring i Birk havde han sammen med sin ven Jens Cristian Jansen og nogle andre, gravet mælke
transportspande ned til våben og sprængstof.
Viggo fik senere sit eget værelse ved os. En nat blev der en farlig larm ude på gårdspladsen, der
blev talt tysk. Far skulle have Viggo ud af huset i en vældig fart.
Min storesøster blev sendt op til ham, for at fortælle at tyskerne var her. Han smed maskinpistolen
ud af vinduet og hoppede selv ud bagefter, men i skyndingen glemte han at få pistolen med sig.
Det viste sig, at det kun var nogle fulde soldater, der ville låne telefonen for at ringe efter en bil,
men da vi slet ingen telefon havde, gik de ret hurtig.
Far skulle nu ud for at finde Viggo, han gik til de naboer hvor det var tænkelig, at han kunne være.
Han blev fundet ovre ved sin ven Jens Christian Jensen. Der havde han slået en rude ind i bagdøren
for at komme ind og tale med ham og var så blevet der til dagen efter.
En aften var Jens Christian Jensen med ude i Fastrup for at sprænge Vejlebanen. Da han senere var
på vej hjem over Fastrup enge, lå tyskerne og ventede, han prøvede måske på at flygte, tyskerne
skød ham i hvert fald. Han blev skudt i underlivet og blev taget med til Hammerum Missionshus,
som tyskerne havde det meste af krigen.
Klokken 6 næste morgen stod tyskerne udeved Them Kjær. Der var posteret 2 mand
bag ved huset og to på gårdspladsen, mens tre havde familien i forhør. Jens Christian
Jensen havde nemlig smidt pistolen fra sig ude i engen og den havde tyskerne fundet.
Han havde fortalt dem, at det var en han havde fået af Viggo Kjær Lundsgård og nu
skulle de have fat i Viggo. Them Kjær og Harry blev forhørt samtidig. Them gjorde
tegn til Harry, at han endelig ikke måtte sige sandheden som var, at han havde sovet
sammen med ham og at de havde ligget med en skarpladt maskinepistol imellem sig.
Der blev til al held ikke foretaget undersøgelse af huset.
Senere på dagen fik Them Kjær travlt med at få ryddet op i al den sprængstof og ammunition, der
var rundt om på gården.
Harrys søster og en person mere cyklede samme eftermiddag til Brædstrup gl. købmandsgård, hvor
Viggo Kjær Lundsgård boede, for at fortælle ham om hvad der var sket.
Senere kom Jens Christian Jensens svoger, Åge Christensen på besøg, måske for at fjerne det de
havde i de nedgravede spande.
Andre historier
-
De små skræddere i Hammerum
Hvad kilderne fortæller En dag kom en enke til Hammerum fra Engesvang. Hun havde seks børn med, som alle var invalider i temmelig svær grad. Man sagde, at de havde haft engelsk syge. De var alle meget gangbesværede. Der var fire drenge og to piger. Den ældste søn Anders var udlært skrædder (vist i Silkeborg). […]
-
Krøjgaard Peder Lauridsen
Gjellerup Født: 1868 i Gjellerup — Død: 1942 i Mariager Peder Lauridsen Krøjgaard overtog i 1895 ca. 102 td. Land fra sin fødegård, Krøjgaard i Gjellerup for en pris af 6000 kr. Jorden bestod af en fæsteejendom på 7 tdr. land Agerjord samt desforuden 17 tdr. land agerjord, 17 tdr. land Eng, 7 tdr. land […]
-
Kirkegårdene.
Den gamle kirkegård lå rundt om Kirken, og har i de mange år været en forsømt plet, høns, hunde og kreaturer havde deres frie gang og ødelagde mange gravminder over de gamle henfarne slægter. Den er nu istandsat og danner en smuk græsplæne, hvor der endnu ses et par store flade sten, minder om Holtbjergmanden […]
