Soldat fra Assing faldet ved Dybbøl
I dag (18. april) for 160 år siden stod det endelige slag ved Dybbøl i 1864.
Flere unge mænd fra Assing sogn deltog i krigen i 1864, og ved det blodige slag på denne dag, hvor de preussiske styrker stormede Dybbøl-stillingen, faldt 700 danske soldater, og blandt dem var Jens Chr. Larsen fra Meldgaard i Paarup i Assing sogn.
Jens Chr. Larsen var født i Meldgaard den 11. juli 1840 som ældste søn af Johanne Cathrine Christensdatter og Lars Linaa Jensen.
Som det skete for flere af de faldne, lykkedes det ikke at identificere Jens Chr. Larsen, og når hans endeligt siden omtaltes i hjemmet, “så bløw han henn den 18. april”!
Hans bror overtog siden gården Meldgaard i Paarup, og den har været i slægtens eje indtil for få år siden.
Der blev aldrig rejst et minde for ham her i sognet, så lad denne lille omtale være til hans ære!
Så vidt Kibæk lokalhistoriske Arkiv er orienteret, var Jens Chr. Larsen den eneste soldat fra Assing sogn, der faldt i Krigen i 1864.
Andre historier
-
Spas på Kjærs vej, Ørnhøj 1985
-
Aulum By
Når jeg tænker tilbage på Aulum bys udvikling i den tid jeg har kendt den, føler jeg mig bundet til den, med meget stærke bånd. Jeg har kendt byen fra mine første drengeår i ca. 1890. Når jeg, fra mine minder dengang, bruger udtrykket by, er jeg måske ved siden af de virkelige forhold, idet […]
-
Smadderstræde (Kjærs Vej)
Engang blev Kjærs Vej kaldet Smadderstræde. Gaden var et af de steder hvor de første huse blev bygget i Ørnhøj.Arealet på den vestre side af Kjærs Vej blev købt af Ørnhøjbanen i 1911, derfor blev denne side af Kjærs Vej ikke bebygget før banen blev nedlagt i 1961.Største delen af banens grund som lå på […]
