Dalgas, Enrico Mylius
Herning
Født: 1828 — Død: 1894
Stifter af Det Danske Hedeselskab
Dalgas var den udfarende kraft ved stiftelsen af Hedeselskabet i 1866. Han blev selskabets første direktør frem til sin død og havde i perioder sit daglige arbejde i Herning. Her blev han bekendt med de forskellige dele af befolkningen i byen og på landet. Han lærte omegnen at kende og forstod her at finde de rigtige mennesker til det arbejde der skulle udføres, hvad enten det var en dygtig kusk eller plantør han havde brug for.
Dalgas’ og Hedeselskabets arbejde fik uden tvivl så stor betydning for Hernings udvikling, fordi heden i løbet af en generation blev forvandlet til et godt opland for byen. Dalgas døde i 1894 efter et travlt og arbejdsomt liv, hvor han ikke havde sparet sig selv og sine kræfter. Det var en selvfølge for Hernings befolkning, at de ønskede at mindes den mand som de havde fået en nær tilknytning til – men hvordan.? Man kunne opstille en buste eller en statue på torvet? Efter en pengeindsamling i hele Hammerum Herred, blev det besluttet at opstille en obelisk i byens Vestre Anlæg. Netop dette anlæg der få år forinden var blevet offentligt, var stedet for Hedeselskabets første aktiviteter på egnen. Her lå nemlig den planteskole, der leverede planter til de første forsøg med læhegn og plantager. Mindesmærket blev afsløret i 1896 og viser et portræt af Dalgas udført i bronze.
Andre historier
-
Ørnhøj hotel 1913-2014
Da Ørnhøj Hotel blev bygget i 1913 bestod Ørnhøj by kun af godt en halv snes huse foruden stationen, så de folk, der tog initiativet til hotelbyggeriet må have haft en sikker tro på, at byen med årene ville vokse, så der med tiden kunne blive brug for et hotel. Der er meget, der tyder […]
-
Jernbanevæsnet.
Den første banegård blev bygget i 1877, den blev spåntækket og var ikke ret stor. Postlokalerne var bleven flyttet til den vestre ende og blev først flyttet derfra i 1892 til egen bygning. Strækningen Silkeborg — Herning blev åbnet 28 August 1877, den var først privatbane og blev overtaget af staten 1 November 1878 og […]
-
Altid i rette tid!
Min mand, vore tre småpiger og jeg var om morgenen ankommet til mit barndomshjem for at holde sommerferie. Den mindste på knapt et år var puttet i seng før middagen. Hun lå i det nederste gæsteværelse af husets tværlænge, så langt fra os alle, at det var umuligt at høre hende, hvis hun græd.Urolig var […]

