Dalgas, Enrico Mylius
Herning
Født: 1828 — Død: 1894
Stifter af Det Danske Hedeselskab
Dalgas var den udfarende kraft ved stiftelsen af Hedeselskabet i 1866. Han blev selskabets første direktør frem til sin død og havde i perioder sit daglige arbejde i Herning. Her blev han bekendt med de forskellige dele af befolkningen i byen og på landet. Han lærte omegnen at kende og forstod her at finde de rigtige mennesker til det arbejde der skulle udføres, hvad enten det var en dygtig kusk eller plantør han havde brug for.
Dalgas’ og Hedeselskabets arbejde fik uden tvivl så stor betydning for Hernings udvikling, fordi heden i løbet af en generation blev forvandlet til et godt opland for byen. Dalgas døde i 1894 efter et travlt og arbejdsomt liv, hvor han ikke havde sparet sig selv og sine kræfter. Det var en selvfølge for Hernings befolkning, at de ønskede at mindes den mand som de havde fået en nær tilknytning til – men hvordan.? Man kunne opstille en buste eller en statue på torvet? Efter en pengeindsamling i hele Hammerum Herred, blev det besluttet at opstille en obelisk i byens Vestre Anlæg. Netop dette anlæg der få år forinden var blevet offentligt, var stedet for Hedeselskabets første aktiviteter på egnen. Her lå nemlig den planteskole, der leverede planter til de første forsøg med læhegn og plantager. Mindesmærket blev afsløret i 1896 og viser et portræt af Dalgas udført i bronze.
Andre historier
-
En lille historie fra Karstoft Brunkulsleje.
1940 solgte Niels Møller på Nr. Karstoft, en lille del af sin ejendom mod nord/øst, til HansKorshøj, Sønder Karstoft – Købmand Kjeld Hvegholm, Karstoft og Gårdmand PederKrogstrup Jørgensen, Ronnum – som herefter oprettede et brunkulsleje i Karstoft, Skarrildsogn. Niels Møller udlejede, desuden den østlige ende af sin gamle stald mod syd, til hestestald.Hestene blev brugt […]
-
Landbokvindernes vilkår 1850 – 1950
Fra 1850 til 1950 skete der rigtig mange ting på landet. Fra NATURALØKONOMI, hvor det, man producerede først og fremmest blev brugt i husholdningen, og hvor kost, logi og klæder udgjorde det allermeste af tjenestefolkenes løn, til en tid, hvor man producerede for at sælge. Man fik lært at mergle jorden, og det gav større […]
-
Aulum Vandværk
Ved Aulum bys stærke vækst fra omkring 1900-tallet og fremefter, viste det sig at mange af byens brønde begyndte at løbe tør, særligt i sommertiden, antageligt fordi den ene brønd, trak vandet fra en anden. Således måtte uddybning og boring, foretages gentagne gange. Under disse forhold, måtte Håndværker- og borgerforeningen, igen og som sædvanligt, forsøge […]

