Interview med Poula Hansen i 2018
Poula er født i 1927 og er 91 år, og bor på Ribesvej i Sørvad.
Jeg havde 6 søskende, de 4 er stadig levende, 3 drenge og Poula.
Poula er født i Lillelund, hvor vi boede til jeg var 8 år og derefter boede vi på Møllevangen.
Far var alt mulig mand, kunne både mure og var vejmand, med mere.
Mor gik hjemme og passede hus og børn
Der var børn hjemme over mange år.
Poula blev konfirmeret i 1941.
Jeg startede som fast barnepige i Haskjær inden konfirmationsalderen,men skulle til præst.
Der var mange piger på det konfirmationshold, 8 piger og ingen drenge.
Det fik præsten så nok af og lavede det om. Så der var blandede hold.
Efter konfirmationen kom Poula ud at tjene, først i Haskjær, derefter i Mosekjær i 3 år, ved Krista og Ole Olsen.
I 1952 blev Poula gift, med Arne Hansen fra Nykjær.
Vi byggede Haslund på marken fra Haskjær og boede der.
Poula fortæller om Arne
Arne var soldat og kom ind i 1942, i Haderslev.
I 1943 da politiet blev taget, blev soldaterne internerede af tyskerne. Da var de i Haderslev
Og fik at vide at de skulle til Tyskland.. Alt deres værk skulle de aflevere, de blev flyttet til fåborg fra haderslev. Og på en gård der hed hvidsten skulle de aflevere tingene.
Poula ved ikke helt hvor de var.
Der sad de så og ventede, Poula ved ikke hvor længe det var, i mellem tiden blev de sendt hjem fra Dybbøl og Arne var med til at håndtere kartoflerne.
De skulle hjem og lave mad til tyskerne, det var i 1943.
Poula ville gerne at historien om Arnes oplevelser under krigen skulle fortælles.
Men hun kunne ikke få Arne til at tale om det, da det sikkert var forfærdeligt. Og det var sådan det var.
Poula hvordan var dit liv som landmands kone:
Poula var glad for livet som landmandskone.
Der var både køer og grise med mere.
Vi fik 3 børn. 3 piger det var helt kongeligt.
Hvad laver børnene i dag
Inger den ældste var lærer, bor i Struer og er pensionist i dag.
Rie var også lærer og bor i Humlum, er enke. Hun er også pensionist
Kamma bor i Brørup og arbejder stadig på fabrik. Hun er kun 60 år.
Har 7 børnebørn 5 piger og 2 drenge.
Julen blev altid holdt ved Poula, alle sover der, de har luftmadrasser med. Og sover hvor der er plads. Det er hyggeligt.
Familien deltog ikke i det lokale, kun landboforeningen.
Vi passede os selv.
For 21 år siden flyttede de fra ejendommen, og har boet på Ribes vej siden.
Poula har været glad for at bo i Sørvad.
Poula har du nogle oplevelser du kan fortælle om fra dit liv:
Da jeg var ung tjente jeg jo i Mosekjær og det var pigearbejde, pigerne hjalp med alt det huslige, børnene og var med til at malke.
Var det hårdt? Nej de var så gode ved mig.
Krigen
Jeg kan huske da Tyskland og England de erklærede hinanden krig, det var vist en søndag.
Arne skulle hente cigarer ved Vagn Østergård.
Der hørte han så at de fortalt det at der var krig. Det var alvorligt.
Den gamle Christian Olsen , Oves far var der og så kom Herman Koldby.
Det var svigesønnen. Han havde det nok ikke så godt med sig selv, han havde været ude ved nogle høveder, han kom med nogle grimer under armen og skulle lige ind og høre det i pressen.
Poula gik med ind og hørte det sammen med de andre.
Jeg var bare en tøs og hvad interesserede det mig.
Edmund fortæller: Min søster Åse var ovre at hente mig. Jeg var ovre ved Otto med Jens Vognmand og Amalie.
Tilde træben havde en foxterrier den gøede efter tyskerne,de kom de gående ned af gaden (tyskerne) som kom om eftermiddagen, det var en lørdag,
Mor havde revet udenfor, tyskerne hoppede pænt over, de lagde sig op til skoven, og ved skoven kunne vi se alle de poser de havde tømt for Madsens wiernerbrød.
Om aftenen måtte vi hverken tænde lys eller noget, selv om der var rulle gardiner.
Så var det at om natten skete der noget ved præstegården…
Det var forfærdeligt.
Poula:
Svend Bilberg rejste af og Jenny tog drengen på cyklen og cyklede til Skjern med drengen.
Men de kom hjem igen.
Hvordan var din mor Poula:
Hun var den som folk gerne ville komme og sidde ved og tale med og som gav gode råd.
Folk vidste at hun lagde ører til uanset hvad det var. Og at de kunne stole på at det ikke kom videre.
Hvordan var det at gå i skole.
Jeg var meget syg som barn, havde dårlige kirtler.
Hvem gik du til skole ved, det var lærer Jespersen.
Begyndte i Vejvad. Der gik min søster.
Vi var 52 i klassen. Med 1 lærer, Jespersen.
Det var ok jeg kendte jo ikke til andet, har ikke prøvet andet.
Min mor sagde, (hendes forældre døde da hun var 3 år,( hun boede ved en farbror og tante)) jeg ved det jo ikke, om det var godt nok, har aldrig prøvet andet.
Min farbror så et lys i Jespersen.
Jespersen var en god lærer for sognet.
Hvornår blev Arne født: i 1921.
Han var 87 da han døede.
Andre historier
-
Skærbæk Mølle
Skærbæk Mølle nævntes første gang i 1638, hvor den hørte under Lergrav Gods. Møllen ligger ret øde placeret i landskabet, og gennem 16- og 1700 tallet beskrives møllen som oftest som værende i dårlig stand I 1810 sælger Conrad Lundsgaard, Lergrav, Skærbæk Mølle til Christian Friis. Møllen drives som erhvervsmølle frem til omkring år 1900. […]
-
Morgengæster ved urkokkenens store spilleplads i Vind
Den gamle måne, rund og fuld, sagde søvnigt farvel til natten den morgen ved Vind Kirke. Og ovre fra sin side af firmamentet havde solen kvaler med at prikke hul i morgendisen.Det var ingen ouverture for fuld udblæsning, denne forårsdag præsterede, mens 20-30 grønne rødder fra alle dele af amtet samledes på kirkens parkeringsplads i […]
-
At sidde i aftægt
Af Svend Aage Madsen Ordet aftægtskontrakt dækker over den aftale, der før i tiden var meget udbredt specielt i forbindelse med overdragelse af et landbrug til en ny ejer.Med denne kontrakt i hånden sikrede den oprindelige ejer ved et salg, at han og hans eventuelle ægtefælle kunne gå deres alderdom nogenlunde trygt i møde, mens […]