Lærerinde frk. Akselbo
![](https://www.herninghistorie.dk/wp-content/uploads/2024/04/til-HH.jpg)
Gudrun Marie Akselbo var født 1895 i Randers. Hun voksede op blandt tre brødre og én søster: Gudmann, Anna Kristine, Bernhard og Ejnar. Hendes mor hed Caroline. Hendes far hed Peter Jensen og var uddannet gartner, men på grund af en skade i sit ene ben, måtte han opgive gartnerarbejdet. Efterfølgende begyndte han at læse til lærer og blev senere stærkt interesseret i sundheds- og afholdsbevægelsen. Han holdt foredrag overalt i Danmark igennem mere end 30 år om emnet.
Faderen hed ikke Akselbo fra fødslen af, stamfaderen var en svensk soldat – Niels Akselbo (1683 -1759), som tog bolig i Nordsjælland. På et tidspunkt søgte Gudruns far om, at familien måtte, føre slægtsnavnet Akselbo.
Gudrun voksede op i Vestergade 39 i Randers. Hun blev konfirmeret i 1910 i Sankt Mortens Kirke. Akselbo uddannede sig til lærerinde på Odense Seminarium. I 1925 blev hun ansat som lærerinde på Askov skole. Lærergerningen havde hun de følgende 38 år. Da Askov skole blev nedlagt fungerede hun som lærer i kristendomskundskab på Ørnhøj Skole et par år. Gudrun blev ikke gift hun kendtes da også i Ørnhøj og omegn som ”Frøken Akselbo”
Da pensionsalderen nærmede sig, fik hun i 1963 bygget hus på hjørnet af Fasanvej og Hovedgaden. Huset bar navnet ”BO”
![](https://www.herninghistorie.dk/wp-content/uploads/2024/04/Hovedgaden-29-1024x768.jpg)
Som alle andre lærere er der delte meninger om både deres undervisning og opdragelsesform af eleverne. Om Akselbo er der fortalt, at hun ikke gik af vejen for ”at give en ørefigen”. Her bør erindres, at korporlig afstraffelse i skolen, først blev afskaffet i 1966-67.
Frk. Akselbo var kendt i Ørnhøj som en meget aktiv kvinde. Hun sad i en årrække i menighedsrådet, hun var i bestyrelsen for KFUK i Ørnhøj.
![](https://www.herninghistorie.dk/wp-content/uploads/2024/04/holmsborg-sh-1024x494.jpg)
Frk. Akselbo var desuden medvirkende til at lejrskolen ”Holmsborg” lidt syd for Søndervig, blev etableret. Måske det var derfra hun fik inspiration til at skrive digtet: ”Havet”.
![](https://www.herninghistorie.dk/wp-content/uploads/2024/04/Gudrun-Akselbo-vers-624x1024.jpg)
Det var også Frk. Akselbo, som sidst i 20’erne, var foregangskvinde til opstart af Ørnhøj husmoderforening.
Mejeribestyrer N.P. Jeppesens kone Maren samt murermester Vads kone Marie var blandt omgangskredsen. Frk. Akselbo sad i Danmarks Lærerforenings repræsentantskab for folkeskolelærere, ligesom hun en tid ledede kvindegymnastikken i Ørnhøj. Som foredragsholder var hun også meget brugt, og hun var desuden en flittig skribent i avisen.
I 1968 da helbredet begyndte at svigte, valgte hun at få bolig på ”Røde Kors Hjemmet i Ulfborg”.
![](https://www.herninghistorie.dk/wp-content/uploads/2024/04/roedekors-hjemmet-i-Ulfborg.jpg)
Gudrun Akselbo blev 82 år, hun døde i 1978
![](https://www.herninghistorie.dk/wp-content/uploads/2024/04/1978-Gudrun-Akselbo-B2761.jpg)
Andre historier
-
Løgagerstenen
En sten fundet på Jens (Jensen) Løgagers mark i den sydlige del af Vinding sogn, og givet til sognet, med det formål at den skulle flyttes op på Baunen som mindesten.Stenen var 3 alen lang og vejer ca. 6 tons. Stenen blev flyttet ved hjælp af sognets ungdom for at minde efterslægten om tro og […]
-
Herning Banegård
Herning Banegård 1877-1906 Hernings første jernbanestation blev taget i brug den 28 august 1877 som endestation for strækningen Skanderborg – Herning. Statsbanernes ledende arkitekt N.P. Holsøe tegnede bygningerne med to lave sidefløje samlet om et højere indgangs- og midterparti. En plan der også ses på strækningens forskellige andre stationer. I den ene fløj indrettedes posthuset, […]
-
Lynghuset i Ørre
Af rentier Hans Ansbjerg, Ørre, indsendt til Nationalmuseets Etnologiske Undersøgelser 1. september 1956 Den 11. April 1871 ægteviedes Ungkarl Peder Nielsen, Sejlsighus Sunds Sogn og Pige Karen Kirstine Jensen, Skjerk i Aulum Sogn; efter Vielsen flyttede de ind i en lille Hedeejendom ved Højris Aa i Ansbjerg By, Ørre Sogn. Huset var 17 alen lang […]