Sygehusmuseet – Ved operationslejet
På operationsstuerne var alt genbrug.
Afdækningen til operationerne, kitler og masker blev vasket, strøget/rullet, pakket og steriliseret.
Servietter blev vasket og genbrugt. Handsker blev vasket, pudret, tjekket for huller og evt. lappet. Var der for mange huller i handskerne blev de brugt til gipsehandsker eller elastikker.
Tamponer lavede vi også selv.
Rectaldræn blev købt hos cykelhandleren, som var dækslanger. De tyndere gummislanger blev også købt der, klippet i passende stykker og steriliseret. Ligeledes købte man fiskesnøre, som blev brugt til hudsuturer. Fiskesnøren blev målt op i passende længder, rullet sammen med 4 stk. i hvert bundt og lagt i sprit. Der var tre tykkelser.
Vi steriliserede selv vand og lavede ligeledes saltvand og steriliserede dette.
Vi købte elastikbind hjem, som blev målt op og rullet i bind. Disse blev også vasket og genbrugt.
Disse opgaver blev udfaset fra omkring 1977 – 79.
Når man havde vagt med afdelingssygeplejersken havde man travlt, for hun havde alt sit vasketøj med. Så skulle vi hjælpe med at strække lagner og dynebetræk. Mens vasketøjet kogte, blev der bagt kyskager i autoklaven.
I.N., B.S – 2026
Andre historier
-
Jernbanen mellem Herning og Viborg
Denne jernbane har en lang historie forinden den blev realiseret ved indvielsen den 25. juni 1906. Banens oprettelse I året 1881 rettede en del mænd fra hele Midtjylland en henvendelse til indenrigsministeren. Heri udtryktes et stærkt ønske om at få jernbanenettet i Jylland til at udgøre en sammenhængende struktur. Dette ville være af stor betydning […]
-
Børne ”Forsorg” i Gjellerup sogn, 1836
Året 1836. Onsdagen den 16. marts blev efter forud skete kundgørelse på kirkestævne afholdt licitation over drengen Knud Christensen, der står under fattigvæsenet til forsørgelse. I tilfælde at ingen sognemand ville modtage ham i sommertjeneste, enten for løn eller uden løn, fra nu af og indtil 1. november næste, på vilkår at han klædes på […]
-
Sygehusmuseet – Skab 1
Når man bedøves, bruges der meget smertestillende og i nogle tilfælde blokerer man også nervebanerne, derfor kan man ikke selv trække vejret og derfor anvendes der forskellige former for hjælpemidler. Man kan til meget kortvarige bedøvelser nøjes med at bruge forskellige masker, som holdes for næse og mund. De bruges også til at give ilt […]
