Sygehusmuseet – Administrationen
Det vi ser her er en lille del af administrationskontoret på Herning Sygehus. Der er en gammel skrivemaskine og regnemaskine, skrivebord og skrivebordsstol. Endelig er der det gamle pengeskab. Det minder meget om det pengeskab med navnet Frank Jæger, der var med i Olsen Bande filmene.
I gamle dage blev lønnen udbetalt i små brune kuverter. Ved indførelse af kildeskat i 1970érne blev lønnen til de månedslønnede overført til den ansattes konto i banken, men de brune kuverter blev stadig anvendt til timelønnede og 14-dags lønnede i nogle år fremover og ophørte i 1974-75.
Dengang var der ganske få ansatte i administrationen, og pudsigt nok med mange flere hjælpemidler f.eks. i form af EDB, så voksede antal af medarbejdere.
Den første administrationschef var inspektør S. P. Christiansen fra 1910-34. Han blev efterfulgt af forvalter/Steffen Madsen, senere inspektør fra 1934-60. Da han døde blev daværende fuldmægtig Otte Deleuran udnævnt til direktør fra 1960-85 hvor han gik på pension.
På dette tidspunkt blev Stig Vitus Bering ansat som direktør 1985-2003.
Fra 2006 blev amterne nedlagt og flere amter blev til Region Midtjylland. De små sygehuse i Tarm, Ringkøbing og Lemvig blev lukket, så der nu var to store sygehuse i henholdsvis Herning og Holstebro, med hver deres specialer.
P.I. 2026
Andre historier
-
Brunkulsgravning i Langelund, Gjellerup sogn
Brunkulsbrydning i Gjellerup sogn under krigen begyndte i 1941 og sluttede i 1947. Så vidt jeg ved blev der begyndt på to gårde beliggende ved Haugevej, den ene ejedes af Møller Larsen, (nu Haugevej nr.), den anden ejedes af Carlo Lauridsen, (nu Haugevej nr.), men det blev vist ikke det helt store eventyr, for da […]
-
Aulum elektricitetsværk
Blandt et af de skud som Håndværker- og borgerforeningen var så rig på, kan nævnes Aulum elektricitetsværk. Efter flere møder og sammenkomster i Aulum by, for om muligt at tage springet til oprettelse af et elværk, vedtoges det at henvende sig til landmændene, om de kunne tænke sig at give tilslutning, for derved at få […]
-
Om dagligliv i Ørnhøj
Fortalt fra den ene til den anden…. I 1960 var frisøren i Ørnhøj, Ejner Hornshøj, kommet galt afsted med sit ben og knæ. Marius Oksbjerg sendte et brev til ham i den anledning, mens han var på rekreation. Oksbjerg skrev både festsange og nekrologer og at han var rigtig god til at skrive, ser man […]
