Rævejægeren Laurids Friis Nielsen

Et møde med rævejægeren Laurids Friis Nielsen
Af Svend Aage Madsen.

I tidens løb har der været mange ivrige jægere i Timring – Vildbjerg Jagtforening. Det er folk, der har brugt rigtig mange timer på deres hobby, og de oplevelser, de derved har erhvervet sig, har sat varige spor i form af gode minder. Af disse jægere er der ofte nogle særdeles gode fortællere iblandt. De kan nærmest ned i mindste detalje beskrive de enkelte jagters højdepunkter for os andre, så vi næsten føler, at vi selv har været med.
Enkelte kan endda udvide beskrivelserne og krydre dem med små personlige udlægninger, der gør, at det nærmest bliver små anekdoter, hvori hovedparten er reel nok, mens resten er tilsat lidt ekstra kraft og saft.
Som en person engang sagde til mig: ”Hvis en historie er helt sand, så er den som regel også lidt kedelig”.

En sådan jæger var Laurids Friis eller Laurids ”Ræv”, som han ofte blev kaldt i lokalområdet.
Han deltog ikke blot i jagterne, men lagde også nogle kræfter i foreningsarbejdet, blandt andet var han jagtforeningens revisor i 25 år.
Men Laurids var jæger om en hals – især rævejagterne stod hans hjerte nært, så naturligt nok var det dem, han fortalte flest historier om.
En dag var Laurids draget på siddejagt ved et skeldige, og mens han sad der og filosoferede i sin ensomhed, kunne han pludselig fornemme, at nogen stirrede på ham bagfra. Laurids vendte sig forsigtigt om, og hvem stod der på kanten med et bredt grin. Det gjorde Mikkel Ræv. Nu er det sådan, at ræve skal nå så meget, så Mikkel skyndte sig derfor at hilse på Laurids ved at udbryde: ”Hvad, sidder du der Laurids?”, og inden Laurids fik sig taget sig sammen til at genhilse, var Mikkel atter forsvundet.
En anden og mere personlig oplevelse, jeg havde med Laurids, som jeg har kendt siden, jeg var 12 år. Engang var han draget til mekanikeren i Timring for at få ordnet noget ved sin bil. Mens Laurids gik lidt hvileløst rundt i værkstedet, kom jeg også til stede, hvilket jeg ofte gjorde.
Knapt havde jeg fået stillet cyklen, før Laurids var klar til en omgang snak. Nu vidste jeg imidlertid af erfaring, at havde man ikke god tid, så skulle man overhovedet ikke spørge ind til noget med jagt, men ved én eller andet fejl måske greb stemningen mig, for jeg kom til at nævne ordet rævejagt. Det skulle jeg aldrig have gjort, for med det samme lyste Laurids` øjne op, og mens han samlede sig, fik han piben halet frem og stoppet med hans lidt karakteristiske, langsomme duppen med pegefingeren på det veltilrøgede pibehoved, der efterhånden kun havde halv højde på grund af flittig brug.
Således udstyret med fyr på piben var Laurids klar, og efter et par dybe indåndinger var jeg det også.
Laurids fortalte derefter vidt og bredt om vinterens rævejagter både over jorden og under jorden, mens jeg stod med tilbageholdt åndedræt og store øjne.
Efter eget udsagn vidste Laurids næsten altid, hvor ræven ville dukke op, så mange gange var det ham, der fik skudchancen.
Ikke nok med at Laurids i begejstrede vendinger fortalte om, hvordan han fik afgivet de rette skud til Mikkel. Nej, det skulle også demonstreres.
I dette tilfælde blev det mekaniker Ernst Christensens fælt osende, hjemmekonstruerede oliefyr, der skulle foregive at være Mikkel.
Nu fik jeg desværre ikke talt, hvor mange ”skud” fyret fik hin eftermiddag, men under Laurids´ beretning blev det fiktive gevær kastet til skulderen utallige gange. Lyd skulle der naturligvis også på, så værkstedet på Bjerregårdvej rungede ”Wam-Wam”, hver gang Laurids ”fyrede” af.
Efter halvanden times rundtur i stort set hele sognet med fortællende skud og et sønderskudt oliefyr, var jeg nødt til at afbryde Laurids mellem to indåndinger for at meddele ham, at jeg desværre var nødt til at løsrive mig, da min kære hustru havde ventet med den varme mad langt ud over, hvad der var rimeligt.
Den eftermiddag gav Laurids mig en fortælling og en oplevelse, jeg aldrig har glemt.
Men der er noget, jeg har fortrudt i den anledning, og det er, at jeg aldrig fik spurgt Laurids om, hvorfor han altid afgav 2 skud, hver gang fyret blev nedlagt.

Opdateret