VINDMØLLER i GJELLER SOGN


Der tales i dag som aldrig før om alternative energiformer, ikke mindst om vand- og vandkraft. Begge energiformer har mennesket at sige forladt – de blev ”forældede”. I dag anvendes de atter, De har fået en renæssance, men for ret at forstå deres betydning og udbredelse i tidligere tid, må vi frekventere lokalhistorien, som i så henseende kan give svar på de stillede spørgsmål, nemlig: Hvordan løste man energispørgsmålet for 300 år siden i Gjellerup sogn? Hvad ved vi om mølleriet i datidens lokalsamfund?


MØLLERI I l600-TALLET:
I K.F.L.Nielsens bog om Gjellerup sogn omtales kun 4 møller i Gjellerup.
Ved nøjere kildestudier har det vist sig, at der mindst har været det dobbelte antal, dog har ingen af dem fungeret ret mange år.
Mens der i de fleste sogne findes adskillige vandmøller, vist som regel flere vand- end vindmøller, er dette ikke tilfældet i Gjellerup sogn. Af vandmøller her kendes Kun den, som K. F. Nielsen nævner, der i sin tid var ved Asbæk bæk og som Niels-Østergård i Lund husker, at han ca.1878 var med til at fylde mølle dammen.
Hvor kørte Gjellerup boerne da hen, nar de skulle have korn malet? Nielsen mener, at de evt. kørte til Herning eller Højris og i stille vejr til Kideris eller Sunds vandmølle. At de fra gammel tid, det vil sige 1600 – 1700 tallet, har haft andre muligheder fremgår af Hardsyssels årbog 1934 og af matrikelarbejderne i1680-erne.


Hans H, Fussing fortæller i Hardsysse1 årbog 1934 i sin afhandling om Herningsholm, at der til denne nu så kendte herregård i 1646 fandtes hele 4 møller, nemlig Slumstrup, Kideris og Sunds vandmøller og Gjellerup vejrmølle. De 2 førstnævnte var så forfaldne dette år, at de måtte genopføres for at komme i drift. Om de 2 sidstes tilstand synes Fussing ikke at have nogen viden.
I Lundenæs Lens regnskaber findes en fortegnelse over øde og forarmede beboere i Hammerum herred, som efter tingsvidners angivelse førte til afkortning i disse mænds skatter 1650, således bl. a.: Gjellerup vejr mølle afkortes til i rdl. årligt.


I Markbogen 1683 omtales samtlige landsbybeboeres anvendelse af møller, især vandmøller.
Gjellerup sogns nordlige byers indbyggere søgte enten til Sunds eller Sinding mølle. Sunds omtales altid som alternativ mølle. De østlige egne fik for nogles vedkommende malet i Bording, mens de vestog sydlige områder søgte til den mest benyttede vandmølle i Kideris.
At der også har været muligheder for at få malet korn indensogns i l600-tallet, hvorved gjellerupboerne undgik de lange køreture ad dårlige sandveje, ses af efterfølgende afsnit: ”Vejermøller og møllesteder i Gjellerup 1656”


Næsten i ethvert sogn findes der møllehøje – tilsyneladende dog ikke i Gjellerup, men i Præsteindberetningen 1638 læses følgende:
”Vesten fra kirken(Vest for Gjellerup kirke). ligger Langeberg,- och den store høy Møllehøy paa hvileken man kan se ganske mange kircher udi andre fremmede herreder. Vesten samme høy ligger en by, kallis Lundey.”
Denne klicheagtige turistbrochurefremstilling af højenes seværdighed og navngivning kendes ikke i dag. Langeberg kaldes i dag Kirkebakke og Møllehøj må være den 76 m over havet ragende top på Kirkebakken, eller den lige så høje bakketop ret øst for Lund, der i dag kaldes Bavnehøj. Desværre skelner præsten ikke klart mellem ”Bjerge og Høje.” At der engang i tidernes morgen har stået en mølle på Møllehøj er ganske oplagt. Desværre kender vi intet til mølleri her, derimod haves der underretning om en mølle ved eller på den 68 m høje ”Skammelhøj” vest for Gjellerup by.
En anden vejrmølle, der måske er jævngammel med ovennævnte, er møllen ved Hammerum. Den kan have stået på Tornebuskehøj, der med de ca. 65 m er en anseelig bakke. Møllen omtales i Matriklen 1664 som værende ”øde og nedbrudt.”
Det stemmer med indberetningen vedrørende ekstra skatteregnskabet 1704, hvor det oplyses, at der findes ”ingen degneenker, ej heller møllere.”


VEJRMØLLEN OG MØLLEHUSET I GJELLERP BY 1656.
I 1700-årenes begyndelse fandtes der et Møllehus i Gjellerup by. Det var et hus bygget i forbindelse med en vejrmølle, som det hedder i datidens sprog. Møllehuset nævnes i Gjellerup sogns kirkebog 26/12 1734 i forbindelse med Morten Kedelførers datters dåb, idet faddere herved er ”Farveren i Gjellerup og Gravers Dynnesens hustru i Møllehuset.”
Møllehuset eksisterer endnu i 1800-ta11et. Ved husmand Poul Sørensens død og begravelse 1843 skrives der: ”Han blev født 1776 i det gamle Møllehus i Gjellerup, som da var bortflyttet.”
Præsten i Gjellerup synes så1edes at være vidende om, at der engang har Været en mølle med møllehus et eller andet sted i Gjellrup, men hvor, hvornår, og hvad det har været for en mølle, aner præsten tilsyneladende intet om?


Det vides i dag, takket være bedre forskningsmuligheder nu end tidligere. Ved Hartkorns matriklens udarbejdelse 1683 foretages der adskillige opmålinger samt beskrivelse af landsbyernes jorder og grunde. Ligeledes for Gjellerupbys vedkommende, hvor der fandtes 12 gårde og 3 gadehuse samt en øde husgrund. Et af disse huse hav 4 skorstene og var datidens kollektive byggeri, idet huset var beboet af ikke mindre end 4 familier.
Om husgrunden gives der følgende meget intenante beskrivelse: ”Et gadehus, hører til Hans Grevelige Excellence Storkansler Fr. von Ahlefelt. Et øde husplads, hvorpå ingen bygning findes. Samme husplads ligger vesten ved Gjellerup by, og norden vejen. Og
som af de gamle bønder berettes, skal der på Gjellerup mark have i forrige tider standet en vejrmølle, hvilke vejrmølle tillige med bemeldte hus, skal være bleven øde og nedbrudt udi det år 1656.
Der berettes og at af samme husplads gives årlig 12 skilling, som udgives af de mænd, som bor på den gård nummer 4, som er; Niels Graversen, Anders Christensen, Jens Persen og Anders Mikkelsen.
Der har altså i 1600-tallets l. halvdel stået mindst 2 Vindmølle i Gjellerup sogn.

VAR DER. MØLLERI I GJELLERUP I l700-ÅRENE?
I 1829 døde en datter af husmand og smed Christian Christensen, som bebor “Møllehuset eller Klinkebjerg i Gjellerup,” som præsten skriver. Møllehuset synes således i året 1656 at være. blevet flyttet nordpå til Klinkebjerg, hvor det dog stadig har båret navnet møllehus efter den fordums vejrmølle i Gjellerup by. Hvorledes skal det nu forklares, at der til stadighed 1700 tallet igennem findes møllere i Gjellerup. Enten har der eksisterer andre vand – eller vindmøller i sognet eller også har tilnavnet møller ikke dækket et erhverv, men tværtimod været et ret og slet efternavn. Hverken den første eller den sidste antagelse syn tilfredsstillende, men måske lokale læsere kan være behjælpelig med en løsning af problemet?
Det er mærkværdigt, at der slet ingen møller eller møllesvende nævnes hverken i 1787- eller 1801- folketællingen.


Den ældst kendte møller i Gjellerup er Hans Møller, som nævnes 1700. Han får 2 døtre døbt i Gjellerup 1727 og 1732, men hans hustru dør kort tid efter sidste fødsel. Derpå synes Hans Møller at være bortf1yttet, dog har han forinden giftet sig 1733 i Gjellerup med Kirsten Pedersdatter af Lundgård. Ved den lejlighed omtales mølleren som “Hans Peder i Gjellerup By.”
Ind i møllehuset flytter Gravers Dynnesen og hustru Kirsten Troelsdatter, som blev nævnt ovenfor. Gravers bliver ikke kaldt møller, så det kan måske tages som udtryk for, at huset ikke har givet anledning til noget tilnavn, hvorfor øvrige personer med tilnavnet møller, virkelig synes at udøve dette erhverv. Gravers og Kirsten får 6 børn, men også denne familie forsvinder engang i midten af 1700 – tallet. I 1762 er Peder Nielsens hustru i Gjellerup fadder. Fra 1770 bebos huset af Søren Poulsen og Inger Pedersdat fra Bording sogn. Fra 1825 er møllehusfæsteren tillige sognesmed.
Denne, Christen Christensen Smed, får født 9 børn, bliver gift 2 gange, men dør kun 42 år gammel i 1843, da”han havde en tærende sygdom de sidste år, som gjorde ham ”ubrugbar som sognesmed.” Efter den tid nævnes Møllehuset ikke i kirkebogen.


KATHRINEBJERG MØLLE I SKOVBY:
Navnet dukker op første gang i folketællingen 1845, men det kan ud fra kirkebogens oplysninger om møllere føres tilbage til 1700 tallets 1. halvdel. Der har antagelig helt fra den tid været mølleri i Skovby, måske endda tidligere.


Den først kendte møller i Skovby hedder Peder (Jensen) Møller, der er født ca. 1670. Han er gift 2 gange, idet hans første kone, med hvem han har en søn og en datter, dør 1732. Han gifter sig året efter 2. gang med Mette Pedersdatter, som vist er enke efter Søren Clemensen i Skovby. Møllerens datter er ret så uheldig, idet hun føder uden udlagt barnefaders angivelse 2 døtre i 1729 og 1734. Mølleren og hans kone med familie forlader Skovby ca. 1735, idet Peder Møller dør 1736 i Lundgård.’
Der går herefter 10 år, hvor det ikke kan ses, hvem der har beboet møllen i Skovby. I 1746 vies i Gjellerup kirke Mads Jensen Møller og Zidsel Cathrine Hansdatter, der begge har ophold i Nyborg, Ikast sogn. Det er denne Cathrine, der af uvis grund har givet møllen i Skovby navn, men hun er vist en datter af Hans Møller i Gjellerup, der tidligere er omtalt. Cathrine har ikke født børn i Skovby og ses heller ikke udfra kirkebogen at være blevet begravet i Gjellerup, men i 1757 vies atter Mads Jensen i Skovby. Denne gang til Anne Kirstine Christensdatter. Deres 1.barn bliver traditionen tro opkaldt efter hans l. kone Zidsel Cathrine. Mads Jensens svigerfar Christen Christensen Skrædder i Skovby, der for øvrigt var gift 4 gange, dør i 1764. I skiftet efter ham fremtræder Annes mand ”Mads, der er møllesvend her i byen”. – Ved hvilken mølle har han mon arbejdet?


Mads får født mindst l0 børn, men de fleste dør som spæde. Hos en søn Hans Madsen, som en tid bor i Busk, dør Mads 1779. Præsten skriver, at han var “møller af Busk og 67 år gammel.”
Sønnen ”Hans er tømmermand” af profession og som sådan ernærer han sig 1801 tillige med at være gårdbeboer i Skovby. Han er altså gårdfæster, antagelig i sit fødehjem. Hans 2 ældste piger er begge opkaldt med mellemnavnet Cathrine efter deres farmor – det navn har. Familien altså været særlig glad for!


Familien opløses få år efter, idet såvel Hans Madsen som hans kone dør 1806, deres døtre forlader Gjellerup sogn og en søn dør 1831, kun 26 år gammel, ender som ugift omgående almisselem i sognet – men Kathrinenavnet gik videre som ”Kathrinebjerg mølle”.
Der vides intet om møllen før 1845, hvor der ved tællingen er følgende på møllen:
Johanne Nielsdatter, 35 år, ugift, husholderske.
Iver Mathiasen Brandtoft, 50 år, ugift, møllersvend.
Thomas Christensen, 23 år, ugift, 2. møllersvend.
Møllen, der blev drevet ved vindkraft, flyttedes 1885 til Hammerum. Gården ejes og drives i dag af Lauge Michael Hansen.


NYERE MØLLER I GJELLERUP SOGN:
Om Birk mølle vides meget lidt. Den skal i følge K. F. L. Nielsen være opført i tiden mellem 1850 og 1860. En overlevering vil vide, at et af amtets første elværker stod i Birk og blev drevet af Birk mølle!
Skulle en læser kunne bekræfte dette, vil det interesse mig at høre nærmere. Hvornår Birk mølle Blev nedbrudt vides ikke?


Møllen i Hammerum er den samme som Kathrinebjerg mølle. Den blev flyttet til Hammerum i 1885 af P. Jørgen Jensen. I 1921 blev den forsynet med en vindmotor i stedet for almindelige vinger.
Gjellerup kirkebys mølle lå syd for Gjellerup kirke, og havde god søgning omkring århundredskiftet, Jeg husker så tydeligt, at vi fra Lund kørte til møllen ved kirken, fortællIer fhv. sognerådsformand L.Stampe Jensen, leder af Gjellerup sogns lokal historiske arkiv. Den blev antagelig bygget omkring 1870. Nedrivningen af møllen påbegyndtes i marts 1920. Idag findes der parcelhuskvarter, hvor møllen tidligere malede.Den lå præcist på det sted, der i dag er Møllebakken 7.
Fra 1895 begyndte man at opføre de såkaldte husmøller på gårdene, hvorved vind- og vandmøller forsvandt. Omtrent hver anden gård havde en husmølle enten på laderygningen eller fritstående, ofte på gårdspladsen. Hvor mange der fandtes i Gjellerup sogn vides ikke.


CHRISTIAN N. HANSEN

Opdateret