Møller, K. – Forstander på Hammerum Landbrugsskole

Forstander Møller på talestolen

Hammerum

Født: 1894 — Død: 1984

Som tysk statsborger måtte han som soldat deltage i 1. verdenskrig og krigens grusomhed sammen med fortvivlelsen over at kæmpe i en hær som man ønskede skulle tabe, blev til stærke oplevelser der senere blev til gribende fortællinger.
Betagende er det at han ikke flygtede, men gennemgik krigen for at bevare sin ret til at kæmpe for hjemstavnens danskhed. Efter krigen kom han på landbrugsskole i Haslev og derfra på Landbohøjskolen.

I 1921 blev han landbrugskandidat og efter et lærerkursus på Askov højskole kom han til Haslev Landbrugsskole som lærer og blev samtidig regnskabskonsulent på egnen.
Møllers virke på landbrugsskolen, suppleret med en omfattende foredragsvirksomhed, herunder et radio foredrag hvor han påviste landbrugseksportens betydning for samfundsøkonomien, førte til at K. Møller blev kendt og respekteret i det ganske land.

Det førte også til at han fik besøg fra Hammerum, hvor Gjellerup Sogneråd og egnens Landbo og Husmandsforeninger havde besluttet at starte en landbrugsskole i en bygning som i 1928 var rejst med henblik på at drive havebrugsskole, og man var enedes om at tilbyde K. Møller og hans hustru stillingen som forstanderpar.

Som det var almindeligt på den tid skulle forstanderen ikke ansættes, men være forpagter af både skolen og det tilhørende landbrug og på disse betingelser flyttede familien så til Hammerum i efteråret 1938, til en opgave der kom til at vare i 24 år.

Opdateret 4. maj 2015

Andre historier

• Jernbanen Holstebro – Herning

  Aulum bys opvækst må i særlig grad skyldes jernbaneforbindelsen Holstebro – Herning. Allerede midt i 90`erne, begyndte såvel befolkningen. Som deres kårne mænd på tinge, at lufte tanken om en jernbane, fra Holstebro til Herning. For Aulum sogns vedkommende var det særligt folketingsmedlem, Mads Mølgaard Nielsen, som boede i Yllebjerg i Hodsager sogn, og således […]

• Den første skoletid og tiden deromkring!

  

  Fritidsgården – på Frølundvej der er jeg født. Det var min barndomshjem. Sammen med mine søskende – en bror og en søster voksede vi op der og vores verden det var det sted der.Vi havde ikke nogen at lege med, da der ikke på de nærmeste gårde ikke var mindre børn.Vores lege lignede det de […]

• Dele af Døvling skoles historie

  I 1814 gennemførtes en skolereform der indførte undervisningspligt og inddelte landet i Skoledistrikter. Trods de ugunstige tider, efter statsbankerotten i 1813, lykkedes det at gennemføre skolereformen af 1814, der lovgav, at alle børn skulle lære at læse og skrive, men den slunkne pengekasse betød, at der ikke var råd til tilstrækkelige lærerlønninger, og for at […]