Møller, K. – Forstander på Hammerum Landbrugsskole
Hammerum
Født: 1894 — Død: 1984
Som tysk statsborger måtte han som soldat deltage i 1. verdenskrig og krigens grusomhed sammen med fortvivlelsen over at kæmpe i en hær som man ønskede skulle tabe, blev til stærke oplevelser der senere blev til gribende fortællinger.
Betagende er det at han ikke flygtede, men gennemgik krigen for at bevare sin ret til at kæmpe for hjemstavnens danskhed. Efter krigen kom han på landbrugsskole i Haslev og derfra på Landbohøjskolen.
I 1921 blev han landbrugskandidat og efter et lærerkursus på Askov højskole kom han til Haslev Landbrugsskole som lærer og blev samtidig regnskabskonsulent på egnen.
Møllers virke på landbrugsskolen, suppleret med en omfattende foredragsvirksomhed, herunder et radio foredrag hvor han påviste landbrugseksportens betydning for samfundsøkonomien, førte til at K. Møller blev kendt og respekteret i det ganske land.
Det førte også til at han fik besøg fra Hammerum, hvor Gjellerup Sogneråd og egnens Landbo og Husmandsforeninger havde besluttet at starte en landbrugsskole i en bygning som i 1928 var rejst med henblik på at drive havebrugsskole, og man var enedes om at tilbyde K. Møller og hans hustru stillingen som forstanderpar.
Som det var almindeligt på den tid skulle forstanderen ikke ansættes, men være forpagter af både skolen og det tilhørende landbrug og på disse betingelser flyttede familien så til Hammerum i efteråret 1938, til en opgave der kom til at vare i 24 år.
Andre historier
-
Pagh, Niels Rasmussen
Herning Født: 1842 — Død: 1914 Postkontrahent Denne gade er opkaldt efter Niels Rasmussen Pagh der i 1867 kom til Herning hvor han ejede flere forskellige gårde. I året 1872 opførte han gæstgivergården Vestjylland på hjørnet af Bredgade udfor Smallegade. Niels Pagh blev gift med den daværende postkørers datter og overtog svigerfaderens postkørsel, der udgik […]
-
Anskuelses billeder
Anskuelsesbillederne blev i undervisningen (fra 1870’erne) brugt som udgangspunkt for en samtale mellem læreren og eleven om forskellige emner. Fokus var på barnets aktive deltagelse og udvikling. Opfattelsen var, at børn bedre forstod sammenhænge, genstande og begreber, hvis de kunne se det ved selvsyn. Men vigtigst var det, at børnene med deres egne ord fortalte […]
-
Fattigforsorg sidst i 1800-tallet
Frivillig fattigkasseI en opbevaret protokol, over De fattiges kasse, fra 1886 og frem, fremgår det at kassens indtægter, særligt kom fra kommunekassen med tilskud på 50, 100, 200 og 300 kroner, eller mere, foruden offeret i kirken, fra nytårsdag, og ved høstprædiken, samt fra kirkens bøsser. Af andre indtægtskilder kan nævnes, at det var blevet […]

