De gamle vejskiltes historie.
Sognerådet i Gjellerup havde opsat vejskilte rundt i kommunen der var lavet af træ og med malede navne.
Efterhånden var malingen ved at være væk på de fleste af dem, og mange var helt rådnet bort. Der kom efterhånden flere klager fra fremmede som ikke kunne finde vej når de havde ærende uden for byerne.
Muremester Emil Pedersen, mente nu nok han kunne lave en vejskilt så den kunne holde, og det gjorde han. I februar 1939, (ifølge en af familiens vandrebøger)
Her er nogle af de ”vejviser” som er bevaret, ikke alle er lige velholdt, men de er der endnu, de skulle helst ikke bare forsvinde når der bliver reguleret veje og den slags ting. Men som det ses er beboerne flinke til at holde dem i fin stand.
Ingen tvive om i hvad retning man skal køre
Murmester Emil Pedersen
De står stadig og viser vej til de gamle lokaliteter. De skal helst ikke fjernes
Andre historier
-
Om Kirkely, Hovedgaden 40, Skarrild i perioden 1974 – 1981
Vores far, Anders Studsgård, søgte og fik embede som sognepræst i Skarrild-Karstoft sogne og i april 1973 flyttede hele familien, dvs. vores forældre og vi 6 søskende i alderen 1-19 år fra Kongens Lyngby ved København til Skarrild Præstegård. Ældste søn, Ejvind på 19 år, valgte at flytte med, da han som HF-studerende endnu ikke […]
-
Ørre-brødre med uldpakken på nakken
Erindringer af Hans Ansbjerg, Ørre, skrevet i 1952 Nationalmuseets Etnologiske Undersøgelser har bedt mig om at skrive lidt om handelsforholdene på Herning-egnen i gamle dage, og jeg skal da forsøge at give et lille bidrag. Jeg havde et par ældre brødre, som om efteråret tog uldpakken på nakken og vandrede nord på. Det var særlig på […]
-
Karstoft Friskole
Hvis vi skruer tiden tilbage omkring 1880, var Karstoft endnu ikke en landsby 1884 samarbejdede man i Karstoft om en skytteforening – og da gårdmændene var grebet af tanken om den frie skole, blev man ved samme lejlighed enige om, at oprette en friskole. 1908 startede så friskolen, som fik til huse i Karstoft […]