Karstoft Friskole
Hvis vi skruer tiden tilbage omkring 1880, var Karstoft endnu ikke en landsby 1884 samarbejdede man i Karstoft om en skytteforening – og da gårdmændene var grebet af tanken om den frie skole, blev man ved samme lejlighed enige om, at oprette en friskole. 1908 startede så friskolen, som fik til huse i Karstoft Forsamlingshus. I 1921 var skolestuen adskilt fra den øvrige del af forsamlingshuset med en bræddevæg. Når karlene i vintertiden kom til gymnastik om aftenen, blev brædderne pillet ned, for om morgenen at blive sat op igen. Skolen startede med 12 børn. Første år hed lærerinden Jutta Kristensen, og de efterfølgende lærerinder, blev alle hentet fra Hoven kvindehøjskole. Af andre lærerinder kan nævnes Agnes Kristensen (Jutta´s søster), som senere blev gift med gårdmanden Mads Eg fra gården Sønder Karstoft.
Friskolens udflugt til Herning – 1911
Avisartikel: Karstoft Friskoles første udflugt. Udflugten gik til Herning. Det var såvel for børn som forældre en stor oplevelse som man så hen til i lang tid. Turen startede fra Karstoft i vogne med hesteforspand mod Kibæk, og derfra med tog til Herning. I alt 24 elever med deres lærerinde Jutta Kristensen, nu Herning, samt næsten samtlige forældre var med på turen.
Der var bl. a. besøg i Søndre Anlæg i Herning og for børnene var det nok en af de største oplevelser, at de skulle fotograferes.
Lærerinden Frk. Jensen
I 1921 kom som 26 årig, Frk. Jensen til Karstoft, før hende havde der været 8 andre lærere, hvoraf kun en var en mand. Hendes løn var de første år 150 kr, hvert halve år, og frit ophold på gårdene. Udover undervisningen påhvilede det hende at sørge for god varme i kakkelovnen i skolestuen. Rengøring, herunder fernisering af gulve, var også et arbejde, lærerinden tog sig af.
De første år Frk. Jensen var lærer, gik børnene fra kommuneskole, i skole 2 dage i ugen om sommeren, og 4 dage i ugen om vinteren. Sådan var det ikke i friskolen, her gik børnene i skole 6 dage om ugen, hele året. De store klasser om formiddagen, og de små klasser om eftermiddagen.
Hver klasse var i skole 3 timer hver dag, og de havde: dansk, regning, danmarkshistorie, bibelhistorie, biologi og geografi. Selvfølgelig havde de også gymnastik, her var de så heldige at have en gymnastiksal at være i. Det var ikke almindeligt på det tidspunkt., hvor det kun var Skarrild skole der havde en gymnastiksal. Alle de andre små skoler havde gymnastik på ”legepladsen”. De havde også fortællefag, som børnene var meget glade for. Om søndagen havde de fri, og de sommer, påske, pinse og juleferie. Juleferien varede til hellig 3 konger.
1961 flyttede Friskolen fra Forsamlingshuset til egen skolebygning, der var blevet opført. Frk. Jensen valgte ved samme lejlighed at slutte som lærerinde.
Karstoft Friskole måtte lukke i 2007, efter at regeringen vedtog et lovforslag, om at afskaffe befordringstilskud. Skolebussen var den eneste mulighed for at komme til Karstoft, da stort set alle offentlige busruter til Karstoft er blevet sparet væk de senere år.
Kommentarer
Der mangler et navn på billedet af børn og voksne fra Karstoft friskole
inga kofoed andersen, århus c
S. Vestergaard, Stakroge
Hej Inga – fotoet findes i orginal på Skarrild-Karstoft Museum og Lokalarkiv, i Skarrild. Følger op på resten af dit svar snarest.
Andre historier
-
Ting og Arretshus.
TING og ARRESTHUS (del 1). I vor tid opstår mange Byer, især hvor der kommer Baner og Biler og derved skaber betingelser for en fremtidig by, men sådan er det ikke gået Herning da den blev by, her var hverken Havn, bane eller ordentlig vej. Egnens samlingssted var Lund i Gjellerup, dertil førte forholdsvis gode […]
-
Nørgaard, Jens
Herning Født: 1852 — Død: 1914 Købmand Jens Nørgaard drev i årene 1877 til 1890 en større købmandsgård på Bredgade 30-32. Efter at have solgt forretningen begyndte han at opkøbe svin til videresalg. Nørgaard beholdt sin jord og drev et landbrug videre nord for Bethaniagade, hvor gaden senere blev anlagt og opkaldt efter ham. Købmand […]
-
Jernbanen mellem Herning og Viborg
Denne jernbane har en lang historie forinden den blev realiseret ved indvielsen den 25. juni 1906. Banens oprettelse I året 1881 rettede en del mænd fra hele Midtjylland en henvendelse til indenrigsministeren. Heri udtryktes et stærkt ønske om at få jernbanenettet i Jylland til at udgøre en sammenhængende struktur. Dette ville være af stor betydning […]