Herning Historie

Da Birthe Marie gik på pension.

1890 havde Birthe Marie i 7 år drevet sin ejendom på ”Kratbanke” ude på heden lige overfor Ilderhede.
Nu var hendes ældste søn Kristian blevet gift, så det var en god ide at lade dem overtage stedet og selv gå på pension.
På det tidspunkt var ord som velfærdsstat og folkepension ikke opfundet. Eneste offentlige forsørgelse var fattighjælp, og den var så ydmygende og socialt stigmatiserende, at ingen frivilligt valgte den mulighed. Tilbage var tre muligheder:
• man levede af sin formue
• man fik kost og logi hos slægtninge
• man gik på aftægt

Da Birthe Marie havde sin lille ejendom, lå det i kortene ”at gå på aftægt”. Kristian fik skøde på ejendommen og for at sikre hendes rettigheder udfærdigede man en meget udførlig aftægtskontrakt, der blev underskrevet af hende og Kristian 30. marts 1890 med en nabo som vitterlighedsvidne – sidste ”med ført pen” hvilket er en omskrivning af, at han ikke var i stand til at skrive sit eget navn.

Hun havde ret til sin egen lejlighed i stuehusets ene ende på 3 fag (et fag var mellemrummet mellem to tværbjælker i loftskonstruktionen svarende til bredden af et vindue med mur – her kan vi forestille os et lille dannebrogsvindue). De bedste huse på heden var bygget af hjemmebrændte mursten med en gennemgående mur i midten til at understøtte tagkonstruktionen. Så hun fik ret til en lejlighed med to værelser a 3 x 3 meter. Til oplysning fik hun 5 potter petroleum (5l), hvilket viser, at de havde bevæget sig væk fra de traditionelle tællelys. Til opvarmning skulle hun have 10.000 gravede klyne! Der var tale om mosetørv, som Kristian selv kunne grave, tørre og hente. Men sikke et arbejde!

Selv om hun i praksis spiste sammen med Kristian og hans kone, blev hun udtrykkelig sikret en årlig leverance af mad og brændsel, som er interessant, fordi aftalen siger noget om levevilkår.
Første og vigtigste post bestod af 5 forskellige kornsorter, der opgøres i traditionelle mål: 2 tønder rug, 4 skæpper byg, 32 pund malt, 28 pund byggryn og 22 pund boghvedegryn.
Omregnet til vores metriske system giver det hende pr uge: 2,7 l rug – 3 dl byg – 308 gram malt – 269 gram byggryn – 212 gram boghvedegryn.
Derudover har hun skullet have 2 tønder kartofler, hvilket svarer til 2,7 l pr uge. At de har haft et primært visuelt forhold til de to store ernæringsposter som korn og kartofler, gør det lidt vanskeligere for os med en digital vægtbaseret tilgang til fødevarer at omsætte det til vores egen virkelighed, men det svarer til 4 pænt store kartofler om dagen – hver dag!
Hovedbestanddelen af hendes kost har været rugbrød, grød og kartofler.

Hvad var der så til alle de kartofler?
18 pund flæsk uden ben, 32 pund fårekød samt 12 pund torsk saltet og tørret.
Omregnet 170 gram flæsk, 300 gram fårekød og 115 gram torsk om ugen.
Med andre ord 4 kødfrie dage om ugen og fisk hver 14. dag.
Hertil ½ skæppe salt om året svarende til 8½ kg men ingen peber eller andre krydderier.
Hun havde desuden ret til et stykke havejord, som skulle graves og gødes, men som hun ellers selv skulle passe.

Hvad var der til al det brød?
2 pund smør hver måned dvs. 33 gram pr dag.
100 æg, hvilket vil sige i gennemsnit et æg hver tredje dag.

Hvad så med grøden?
Til den var der 1½ potte nysmalket mælk. I vores målestok knapt 1½ liter. Det var dejligt!

Hvad skulle hun så drikke?
Kaffe: her fik hun 2 pund kaffe, 2 pund cikorie, der blev brugt som kaffetilsætning samt ikke at forglemme 2 pund kandis tre gange årligt: Jul – Påske – Pinse. Så kaffe var reserveret til højtid og fest.
Til jul skulle hun også have to pund smør ekstra.
Til hverdag? Birthe Marie fik et pund humle, som sammen med de 4 skæpper byg og 32 pund malt kunne bruges til øl. Så det var bare at komme i gang med ølbrygningen.

Det er tankevækkende, at bortset fra kaffen til højtid og fest er al mad hjemme dyrket, og at animalske fødevarer spiller så lille en rolle i forhold til vegetabilske. Fødevarerne leveres uforarbejdede: korn i stedet for mel. Maden blev forarbejdet på stedet stort set uden undtagelser. Derfor er aftalen også detaljeret omkring kørsel til mølle samt adgang til ejendommens brønd og bageovn samt bryggeredskaber.

Birthe Marie skulle også sørge for tøj til sig selv og fik ret til 5 pund uld årligt.

Til rengøring fik hun 2 pund sæbe, 2 pund soda, frisk sengehalm samt sand til at holde gulvet rent og tørt.

Alt i alt kan vi konkludere, at aftalen ville sikre hende tilstrækkelig mad, logi og varme.
Stort set alt i aftalen blev produceret på ejendommen.
Undtagen er kaffe, cikorie, kandis, salt, petroleum og torsk. Torsken har de fået fra Vesterhavet, hvor der havde været tradition for at få fisk fra Nymindegab 50 km væk, men nu skiftede til den nye havn i Esbjerg.

Så var det ligesom på plads. Og begge parter kunne komme videre derfra.
Kontrakten blev underskrevet 30. marts 1890, tinglyst og lagt op på hylden.

Man havde nok indrettet sig inden. I hvert fald giver folketællingen februar samme år et billede af en husstand bestående af Kristian på 29 som husmand.
Kirsten på 22 som husmoder.
Birthe Marie på 57 (så set med vore øjne en meget tidlig pensionering), samt Kristians lillesøster på 11.

  1. juni fik de deres første barn Agnes.

Folketælling februar 1890:

Opdateret