Dalgasvej
Dalgasvej i Sdr. Felding løber langs med Skjern Å Nørrekanal eller Dalgaskanalen, som den også kaldes.
Vejen og kanalen er opkaldt efter Hedeselskabets medstifter Enrico Mylius Dalgas. Han er efterkommer fra én af de Huguenot familier, der flygtede fra Frankrig i 1685.
Enrico Dalgas blev født i Neapel d. 16. juli 1828 som søn af konsul Jean Antonie Dalgas. Faderen døde, da Enrico var 7 år, og moderen rejste derefter til Danmark, hvor børnene blev opdraget. Enrico Dalgas valgte officersvejen, hvor han opnåede rang af oberstløjtnant og deltog i krigene 1848-50 og 1864. Fra at have gjort tjeneste ved artilleriet blev han vejingeniør, og mange strækninger i Jylland skyldes hans arbejde.
I befolkningen var der stor interesse for hedesagen, og den 28. marts 1866 var Dalgas med til at stifte Det danske Hedeselskab, og han blev selskabets første direktør. Hedens opdyrkning og etablering af vandingsanlæg var mærkesager for Dalgas. Ikke alle landmænd var interesserede i hans forslag, men han var god til at overtale genstridige bønder, fordi han kendte forholdene på landet og var god til at argumentere for de fordele en evt. ny vandingskanal kunne give.
I byerne omkring Skjern Å er Dalgas mest kendt for arbejdet med at anlægge Danmarks længste vandingskanal – Skjern Å Nørrekanal – som trods stor modstand – kunne indvies i 1872. Kanalen har betydet meget for egnens udvikling. Landmændene fik større udbytte, kunne holde flere køer, og med etableringen af et mejeri skabtes grundlaget for at håndværkere og handlende kunne etablere sig. Dalgas startede en udvikling i landbruget, som skabte grundlaget for industriudviklingen i Sdr. Felding.
Andre historier
-
Olesen, Mads Skov – Hedeopdyrker
Langelund, Gjellerup sogn Født: 1886 11 30 — Død: 1961 04 07 Gjellerup sogneråd har foreslået nednævnte person optaget i fortegnelsen over de hedeopdyrkere der bør erindres i Kongenshus mindepark. Mads Skov Olsen overtog gården St. Langelund i Gjellerup sogn den 1. november 1913, blev gift den 16 juni 1914 med Anna Mortensen, datter af […]
-
Skovhaven
Denne billedserie taler for sig selv – det var skrækkeligt at se på og følge med i på afstand.Det var en lettelse da alt var væk og der i stedet lå asfalt over store dele af det der var voresskovhave.TILBAGEBLIK 2020.Nu er der gået seks år siden vores ejendom på bakken forsvandt, sammen med otte […]
-
Dele af Døvling skoles historie
I 1814 gennemførtes en skolereform der indførte undervisningspligt og inddelte landet i Skoledistrikter. Trods de ugunstige tider, efter statsbankerotten i 1813, lykkedes det at gennemføre skolereformen af 1814, der lovgav, at alle børn skulle lære at læse og skrive, men den slunkne pengekasse betød, at der ikke var råd til tilstrækkelige lærerlønninger, og for at […]