Faldskærmskjolernes historie
fortalt af Stine Bitsch-Larsen (1918-2019)
datter af sognepræst i Vinding-Vind i årene 1927-1953, Kristian Larsen og hustru Anne, f. Bitsch.


I 1944 blev der mange steder i landet kastet våben ned med faldskærm, fløjet hertil fra England. Der var mange spekulationer om afslutningen af krigen – ville der mon blive krigshandlinger på dansk jord?
Modstanden mod tyskernes besættelse af landet var vokset, og der dannedes små modstandsgrupper, som i nattens mørke med primitive midler tog mod våbensendingerne, bedst på steder, der lå langt fra byer og beboelser.
Ved Holstebro var der netop særligt egnede områder med store hedestrækninger, og her dannedes derfor en modtagergruppe, Vinding-gruppen, som min bror og min mand begge var en del af.
Det var et farligt arbejde, og en nat gik det galt: Tyskerne dukkede op, og fire af de unge mænd blev fanget og sat i fængsel, senere sendt til Frøslevlejren. De undgik at blive henrettet takket være særlige omstændigheder, bl.a. krigens nære afslutning og Frøslev-kommandantens indgriben.
Rundt omkring på hederne lå der i 1945 en del nedgravede faldskærme, som nu blev fordelt mellem modstandsgruppens mellemmer – en halv skærm til hver.
Ingen havde før kendt til stoffet nylon. Det var gennemsigtigt, og faldskærmene var syet sammen af større og mindre stykker, så selv om der var mangel på næsten alt, så krævede anvendelsen fantasi.
Min svigerinde og jeg blev snart enige om, at stoffet skulle bruges til en kjole – en rosa og en lyseblå – i forbindelse med min brors og svigerindes bryllup i 1946.
Stoffet blev farvet hos Sadolin og syet hos de bedste kjoleskræddere, der kunne opdrives.
Begge kjoler blev en stor succes ved familiebegivenheder og andre fester, og deres oprindelige formål blev aldrig glemt.


Stine Bitsch-Larsens rosafarvede faldskærmskjole blev i foråret 2026 skænket til Vind Lokalarkiv og overdraget til Trehøje Museum i Ørnhøj, i hvis samling den nu indgår.
Medlemmer af Vinding-gruppen, fotograferet i Holstebro kort efter Befrielsen i 1945.

Andre historier
-
Tørvegravning i Døvling
Da gården ”Mølager” i Døvling, blev udstykket i 1920erne, fra gården ”Vestergaard”, fik man et lille areal med, der gik ind til den store Døvling mose og så var der mose i ”øster engen”. Ca. en uge om året brugte famlien på ”Mølager”, på at grave de ca. 30.000 tørv, man brugte om året. Bestyreren […]
-
Den første skoletid og tiden deromkring!
Fritidsgården – på Frølundvej der er jeg født. Det var min barndomshjem. Sammen med mine søskende – en bror og en søster voksede vi op der og vores verden det var det sted der.Vi havde ikke nogen at lege med, da der ikke på de nærmeste gårde ikke var mindre børn.Vores lege lignede det de […]
-
Sygeplejerskeuddannelsen i Danmark – og ved sygeplejeskolen i Herning
Første gang man talte om begrebet/forløberen for navnet sygeplejerske var på Diakonissestiftelsen i 1863, det drejede sig om en uddannelse i praktisk arbejde. I 1876 kom den første egentlige sygeplejerskeuddannelse på Københavns Kommunehospital, man ville her gerne have fat på piger fra den dannede klasse (modsat vågekonerne). Pigerne blev kaldt frøkener og vågekonerne madammer. I […]
