Faldskærmskjolernes historie

fortalt af Stine Bitsch-Larsen (1918-2019)
datter af sognepræst i Vinding-Vind i årene 1927-1953, Kristian Larsen og hustru Anne, f. Bitsch.

I 1944 blev der mange steder i landet kastet våben ned med faldskærm, fløjet hertil fra England. Der var mange spekulationer om afslutningen af krigen – ville der mon blive krigshandlinger på dansk jord?
Modstanden mod tyskernes besættelse af landet var vokset, og der dannedes små modstandsgrupper, som i nattens mørke med primitive midler tog mod våbensendingerne, bedst på steder, der lå langt fra byer og beboelser.
Ved Holstebro var der netop særligt egnede områder med store hedestrækninger, og her dannedes derfor en modtagergruppe, Vinding-gruppen, som min bror og min mand begge var en del af.
Det var et farligt arbejde, og en nat gik det galt: Tyskerne dukkede op, og fire af de unge mænd blev fanget og sat i fængsel, senere sendt til Frøslevlejren. De undgik at blive henrettet takket være særlige omstændigheder, bl.a. krigens nære afslutning og Frøslev-kommandantens indgriben.
Rundt omkring på hederne lå der i 1945 en del nedgravede faldskærme, som nu blev fordelt mellem modstandsgruppens mellemmer – en halv skærm til hver.
Ingen havde før kendt til stoffet nylon. Det var gennemsigtigt, og faldskærmene var syet sammen af større og mindre stykker, så selv om der var mangel på næsten alt, så krævede anvendelsen fantasi.
Min svigerinde og jeg blev snart enige om, at stoffet skulle bruges til en kjole – en rosa og en lyseblå – i forbindelse med min brors og svigerindes bryllup i 1946.
Stoffet blev farvet hos Sadolin og syet hos de bedste kjoleskræddere, der kunne opdrives.
Begge kjoler blev en stor succes ved familiebegivenheder og andre fester, og deres oprindelige formål blev aldrig glemt.

Stine Bitsch-Larsens rosafarvede faldskærmskjole blev i foråret 2026 skænket til Vind Lokalarkiv og overdraget til Trehøje Museum i Ørnhøj, i hvis samling den nu indgår.

Medlemmer af Vinding-gruppen, fotograferet i Holstebro kort efter Befrielsen i 1945.

Opdateret 29. april 2026

Andre historier

• Fattigforsorg sidst i 1800-tallet

  Frivillig fattigkasseI en opbevaret protokol, over De fattiges kasse, fra 1886 og frem, fremgår det at kassens indtægter, særligt kom fra kommunekassen med tilskud på 50, 100, 200 og 300 kroner, eller mere, foruden offeret i kirken, fra nytårsdag, og ved høstprædiken, samt fra kirkens bøsser. Af andre indtægtskilder kan nævnes, at det var blevet […]

• Nielsen, Palle Fløe

  København Født: 1839 — Død: 1905 Palle Fløesvej. Vejen er opkaldt efter en hosekræmmer, der som ganske ung drog ud fra Gjellerup sogn. Efter at have handlet med sine varer rundt omkring i hele landet, tog han ophold i København. Her fik han efterhånden oparbejdet en betydelig virksomhed som grosserer. Han opnåede at få borg […]

• L.V. Bircks Vej

  Laurits Vilhelm Birck blev født i København som søn af en trikotagefabrikant fra Hammerum. Forældrene var meget forskellige, idet moderen var en livlig og selskabelig københavner og faderen ud af en dybsindig vestjysk slægt. Som dreng havde han svært ved at tilpasse sig kravene fra skole og hjem. Efter studenter¬eksamen ville han gerne studere nationaløkonomi, […]