Gendøberen
Min Barndomsveninde fra den anden side af Gaden kom løbende over til mig. Hun så lidt opbragt ud. – Det hænder let i den Alder, – men til gengæld lukker man i sytten års alderen også lettere op for Dagens Oplevelser og det, der trykker.
Hun styrede Huset for sin Fader, siden Moderens nylige Død.
Hun var den meget yngre af en flok Børn, og var bleven beundret fra det Øjeblik hun slog sine Øjne op i denne Verden.
Bortset fra Savnet, befandt hun sig godt ved det overkommelige Arbejde og i Faderens Beundring. Men undertiden forstod hun ham ikke, som nu i Dag.
Han lå og sov til Middag på den plyssede Chaiselong i Spisestuen, da det ringede på Døren.
Min Veninde lukkede op. Det viste sig at være en Agitator for Gendøberne, og hans Mål var at sælge deres Bog smukt ind¬bundet og med Guldsnit.
Der stod hun – følsom som hun var – overtalt af hans velvalgte soleklare Ordstrøm.
Efter Overvejelse gik hun ind og vækkede Faderen – denne stovte, satte jydske Håndværker – af hans gode Middagssøvn.
Hun forklarede i begejstrede Ord om den rare Mand ved Døren.
Hun syntes, at de da i hvert Tilfælde kunde købe den pæne Bog, når han nu havde gjort sig den Ulejlighed at komme herhen, det vilde da glæde ham.
Faderen havde svært ved at nægte henne noget, men her spillede noget andet ind. Hans Tro var fast forankret i Indre Missions Forkyndelse.
Efter en Pause udløste Spændingen sig i Følgende Svar, som min Veninde netop var kommen for at drøfte med mig.
På sit ægte jyske sagde han, idet han tungt vendte sig om: “Do ka’ seje ham, at djer Skidt og djer Gjendøveri vil A et ha’ mæ’ o’ bestille, men a vil gjerne mødes mæ’ dem i æ Himmel.”
“Deres Skidt og deres Gendøberi vil jeg ikke have noget at gøre med, men jeg vil gerne mødes med dem i Himmelen.”
Fortalt af Ebba Schack, datter af pastor Gøtzsche – Herning.
Andre historier
-
Besættelsestiden i Skibbild
Ingen, som husker den 9. april vil, glemme den dag. Vi vågnede om morgenen ved en vedvarende brummen i luften og da vi kikkede ud ad vinduet, så vi nogle store flyvemaskiner, det var de såkaldte tyske “Stukas”, de kom 3 ad gangen med korte mellemrum, de fløj ganske lavt, og de havde alle kurs […]
-
Børge Møller Grimstrup
Børge blev født 15/2 1906 på gården Grimstrup i Timring sogn. Faderen hed Magnus Grimstrup og var en velbegavet bonde, som drev slægtsgården videre sammen med sin kone, Karen, som var fynbo. De havde mødt hinanden på højskole. Gården var på ca. 150 ha, men de hårde tider i 30’erne tvang dem til at sælge […]
-
Nøvling Andelsmejeri 1890 – 1965
Af Svend Aage Madsen Nøvling Andelsmejeri var et af de første mejerier, der blev opført her på egnen. Til gengæld var det også det første, der blev nedlagt.I 1890 besluttede landmændene i Nøvling-området sig for at opføre et andelsmejeri, og den valgte bestyrelse fandt efter de indledende manøvrer hurtigt en efter deres mening egnet plads. […]
