Gendøberen
Min Barndomsveninde fra den anden side af Gaden kom løbende over til mig. Hun så lidt opbragt ud. – Det hænder let i den Alder, – men til gengæld lukker man i sytten års alderen også lettere op for Dagens Oplevelser og det, der trykker.
Hun styrede Huset for sin Fader, siden Moderens nylige Død.
Hun var den meget yngre af en flok Børn, og var bleven beundret fra det Øjeblik hun slog sine Øjne op i denne Verden.
Bortset fra Savnet, befandt hun sig godt ved det overkommelige Arbejde og i Faderens Beundring. Men undertiden forstod hun ham ikke, som nu i Dag.
Han lå og sov til Middag på den plyssede Chaiselong i Spisestuen, da det ringede på Døren.
Min Veninde lukkede op. Det viste sig at være en Agitator for Gendøberne, og hans Mål var at sælge deres Bog smukt ind¬bundet og med Guldsnit.
Der stod hun – følsom som hun var – overtalt af hans velvalgte soleklare Ordstrøm.
Efter Overvejelse gik hun ind og vækkede Faderen – denne stovte, satte jydske Håndværker – af hans gode Middagssøvn.
Hun forklarede i begejstrede Ord om den rare Mand ved Døren.
Hun syntes, at de da i hvert Tilfælde kunde købe den pæne Bog, når han nu havde gjort sig den Ulejlighed at komme herhen, det vilde da glæde ham.
Faderen havde svært ved at nægte henne noget, men her spillede noget andet ind. Hans Tro var fast forankret i Indre Missions Forkyndelse.
Efter en Pause udløste Spændingen sig i Følgende Svar, som min Veninde netop var kommen for at drøfte med mig.
På sit ægte jyske sagde han, idet han tungt vendte sig om: “Do ka’ seje ham, at djer Skidt og djer Gjendøveri vil A et ha’ mæ’ o’ bestille, men a vil gjerne mødes mæ’ dem i æ Himmel.”
“Deres Skidt og deres Gendøberi vil jeg ikke have noget at gøre med, men jeg vil gerne mødes med dem i Himmelen.”
Fortalt af Ebba Schack, datter af pastor Gøtzsche – Herning.