Hammerum friskole og efterskole.

Hammerum friskole er oprettet af friskolekredsen, hvis formand er gårdejer Johannes Rasmussen, Birk, i l948. Fra 1954 er Hans Appel leder af skolen.
Den samme kreds stod bag Hammerum efterskole, der begyndte sin virksomhed den 3. november l959. Forstander blev Hans Appel, der således er leder af begge skolerne.
De to skoler er ikke blevet til for at undervise børnene på anden måde, end det sker i folkeskolen. Efter at man har ført den blå betænkning, der for en stor del er præget af tidligere undervisningsminister Jørgen Jørgensens grundtvigske livssyn, ud i livet, kan også folkeskolens elever nyde godt af en kundskabsmeddelelse, der er frigjort for de traditionelle, stive former. Hans Appel vil hellere fremhæve den fordel det er for børnene at søge “den lille skole” frem for den store folkeskole. I friskolen er der bedre mulighed for at tage sig af den enkelte, hvortil kommer den lettere adgang til kontakt mellem leder, lærere og forældre.
Når man ser den store, smukke valgmenighedskirke på Tornebuskehøg, bliver man klar over, at der findes en stor og livskraft til grundtvigsk menighed i Gjellerup sogn. Måske undres man så over, at den på det undervisningsmæssige område først blev aktiv i l948. Måske kan vi finde noget af forklaringen ved at gå tilbage i tiden.
I 1862 blev lærer Thomas Nielsen kaldet til lærer i Birk. Ved hans virksomhed vaktes et stærkt åndeligt røre i sognet. Han oprettede i 1867 en højskole i Hammerum, der begyndte med 15 elever, og styrede den selv indtil l87l, da det politiske liv indfangede ham. Højskolen blev så købt af Rasmus Nielsen, der ledede den indtil l879.Så blev også han folke-
tingsmand, og N. Vigtoft blev skolens forstander indtil l884. Hans hustru havde en overgang en friskole, men da forstander parret rejste fra egnen, blev både højskole og friskole nedlagt.
Den virksomhed, som højskolen havde udøvet i Grundtvigs retning, var medvirkende til, at man i 1904 sammen med Herning stiftede Valgmenigheden, netop de samme mennesker, som havde sluttet op om højskolen, og deres efterkommere. På skolevæsenets område havde man en god støtte i lærer
Mikkelsen Tønning ved Busk skole.
Imidlertid var Indre Mission efterhånden blevet så stærk, at den besatte alle pladser i sogneråd, skolekommission og menighedsråd. Dette fik dog ingen betydning, så længe de lokale myndigheder i rimeligt forhold tog hensyn til grundtvigske ansøgere ved besættelsen af lærerstillinger.
Men i 1940-erne blev den eneste lærer af grundtvigsk indstilling, kirkesanger i valgmenigheden, forflyttet, og i hans sted antog men en tilhænger af Indre Mission. Denne tilsidesættelse af et talstærkt mindretals
berettigede ønsker kunne man ikke tage, og man tog som følge heraf den beslutning at oprette en friskole, som altså begyndte sin virksomhed i l948.
En af de ivrigste forkæmpere for skolen var Rasmus Nielsens datter, og både hendes mand og hendes familie fulgte hende. Hun er nu 90 og bor på førstesalen over skolen, som i øvrigt er indrettet i en gård, der i sin tid tilhørte Rasmus Nielsen.
Efterskolen kom som en naturlig overbygning over friskolen. Allerede i 1951 blev arealet til den købt af nogle af dem, der havde medvirket ved bygningen af friskolen.
af forstander Hans Appel.
Andre historier
-
Krigen i Ørre og Sinding
Egnens modstandsfolk modtog nedkastede våben og gemte dem på Steensbjerg Der er mange spændingsfyldte og drabelige beretninger fra Anden Verdenskrig, men de fylder nu ikke ret meget i de lokalhistoriske skildringer fra Ørre og Sinding. Ja – længe troede vi i Ørre-Sinding Sognearkiv nærmest, at der ikke skete noget som helst, der havde med krigen […]
-
Laurids Jensens historie
En af Gjellerup sogns kendte beboer har fortalt sine historier til lokalhistorisk samling for Gjellerup sogn. Vi boede i Bording, herfra tog jeg på arbejde ude i Nørlund plantage. I 1941 kunne jeg skove 3 rummeter træ om dagen. Prisen var 1,36 kr. pr meter, (en dagløn på 4,08 kr.). En dag kom jeg til […]
-
Brugsen i Timring
Den 6. maj 1866 stifter pastor Hans Chr. Sonne og en kreds af Thisted-borgere Danmarks første levedygtige brugsforening. I brugsforeningen går man sammen for at købe varer til fordelagtige priser uden fordyrende mellemled eller købmænd, som skal have del i overskuddet. Rugbrød er den altdominerende vare og står for 50 % af salget. Brugsforeningen indkøber […]