Hammerum friskole og efterskole.
Hammerum friskole er oprettet af friskolekredsen, hvis formand er gårdejer Johannes Rasmussen, Birk, i l948. Fra 1954 er Hans Appel leder af skolen.
Den samme kreds stod bag Hammerum efterskole, der begyndte sin virksomhed den 3. november l959. Forstander blev Hans Appel, der således er leder af begge skolerne.
De to skoler er ikke blevet til for at undervise børnene på anden måde, end det sker i folkeskolen. Efter at man har ført den blå betænkning, der for en stor del er præget af tidligere undervisningsminister Jørgen Jørgensens grundtvigske livssyn, ud i livet, kan også folkeskolens elever nyde godt af en kundskabsmeddelelse, der er frigjort for de traditionelle, stive former. Hans Appel vil hellere fremhæve den fordel det er for børnene at søge “den lille skole” frem for den store folkeskole. I friskolen er der bedre mulighed for at tage sig af den enkelte, hvortil kommer den lettere adgang til kontakt mellem leder, lærere og forældre.
Når man ser den store, smukke valgmenighedskirke på Tornebuskehøg, bliver man klar over, at der findes en stor og livskraft til grundtvigsk menighed i Gjellerup sogn. Måske undres man så over, at den på det undervisningsmæssige område først blev aktiv i l948. Måske kan vi finde noget af forklaringen ved at gå tilbage i tiden.
I 1862 blev lærer Thomas Nielsen kaldet til lærer i Birk. Ved hans virksomhed vaktes et stærkt åndeligt røre i sognet. Han oprettede i 1867 en højskole i Hammerum, der begyndte med 15 elever, og styrede den selv indtil l87l, da det politiske liv indfangede ham. Højskolen blev så købt af Rasmus Nielsen, der ledede den indtil l879.Så blev også han folke-
tingsmand, og N. Vigtoft blev skolens forstander indtil l884. Hans hustru havde en overgang en friskole, men da forstander parret rejste fra egnen, blev både højskole og friskole nedlagt.
Den virksomhed, som højskolen havde udøvet i Grundtvigs retning, var medvirkende til, at man i 1904 sammen med Herning stiftede Valgmenigheden, netop de samme mennesker, som havde sluttet op om højskolen, og deres efterkommere. På skolevæsenets område havde man en god støtte i lærer
Mikkelsen Tønning ved Busk skole.
Imidlertid var Indre Mission efterhånden blevet så stærk, at den besatte alle pladser i sogneråd, skolekommission og menighedsråd. Dette fik dog ingen betydning, så længe de lokale myndigheder i rimeligt forhold tog hensyn til grundtvigske ansøgere ved besættelsen af lærerstillinger.
Men i 1940-erne blev den eneste lærer af grundtvigsk indstilling, kirkesanger i valgmenigheden, forflyttet, og i hans sted antog men en tilhænger af Indre Mission. Denne tilsidesættelse af et talstærkt mindretals
berettigede ønsker kunne man ikke tage, og man tog som følge heraf den beslutning at oprette en friskole, som altså begyndte sin virksomhed i l948.
En af de ivrigste forkæmpere for skolen var Rasmus Nielsens datter, og både hendes mand og hendes familie fulgte hende. Hun er nu 90 og bor på førstesalen over skolen, som i øvrigt er indrettet i en gård, der i sin tid tilhørte Rasmus Nielsen.
Efterskolen kom som en naturlig overbygning over friskolen. Allerede i 1951 blev arealet til den købt af nogle af dem, der havde medvirket ved bygningen af friskolen.
af forstander Hans Appel.
Andre historier
-
Sygehusmuseet – Skab 2
For at bevare frie luftveje hos bedøvede mennesker bruger og brugte man forskellige tungeholdere og næsekatetre. Før i tiden var det oftest væskeformige bedøvelsesmidler man anvendte til at bedøve mennesker, som skulle opereres. Det kunne være Æter, Vinydan, Trilene og Klorætyl, disse blev ofte givet på maske. Mange af bedøvelsesmidlerne blev brugt til kortvarige indgreb. […]
-
Herredsfogeder i Hammerum herred
1625 – 1656 Jacob Mortensen Barfod ???? – ???? Peder Jensen, Langelund ???? – ???? Knud Jacobsen Barfod 1687 – 1706 Chr. Jacobsen Qvorstrup ???? – ???? Carl Christophersen ???? – ???? Hans Madsen Østergaard ???? – 1740 Lars Siversen Svanholm 1741 – 1756 Johan Busch 1756 – 1768 Ebbe Olaus Lüster 1768 – ???? […]
-
Skarrild Kro.
1867 26. febr. bevilling for Ole Jensen af Gammelgård til at drive krohold indtil videre. Omkring 1868 køber Peder Funder Gammelgård i Skarrild – hvor han fungere som køb- og kromand ifølge folketællingen 1870 – han er udlært i Kalundborg – I Skarrild bliver han dog kun i omkring 5 år – hvorefter han sælger […]
