Nielsen, Ole Søndergaard – landmand
Skjernvej 11, 6933 Kibæk, Skarrild
Født: 1787-04-26 — Død: 1874-02-08
Allerunderdanigst andragende og indberetning til det høje kongelig Danske landhusholdningsselskab i Kjøbenhavn.
I Anno 1819 tiltrådte jeg min.. rinde gård Store Søndergaard beliggende i Skarrild sogn, Hammerum Herred, Ringkøbing amt, står for gl. matrikel: Hartkorn 3 tdr 0 Skæpper 1 Fjerdingkar 0 Album.
Ved min tiltrædelse , kunde holde paa gården 4 a 5 fækreatur, 2 heste og 30 faar, da indså jeg, at dette ikke vilde være tilstrækkelig, for mig at ernære en familie, men da der er mergel til min gård og en stor hede mk (hedemark) : begyndte jeg at pløje og dyrke samme, men min arbejdskraft var ringe og heden omtrent 1/4 mil fra mergelen, kunde samme ikke ret blive tit noget i førstningen, men dog med flittig at drive paa Værket , saae jeg med tiden, mit arbejde nogenlunde lønnet. Men da tilbød sig en bedre kilde for min stræben, nemlig en Iille Mølle bech, som jeg optog og ledede vandet gennem grøvter flere 1000de alen, som paa sine steder vare over 3 alen dybe, men trods alt møje, pløjede jeg et stort stykke hede, planerede samme og merglede dette og derpaa lod berisle, hvilket saaledes med aarene, fra et ganske unyttig stykke hedejord, nu frembringer en afgrøde imellem 30 – 40 Iæs godt hø, saa jeg har den sande glæde nu i mit 65 aar, Saaledes at faa mit arbejde lønnet, at være i besiddelse af et Kreaturhold, saaledes 13 a 14 fækreatur , 3 heste og 65 faar.
Da jeg har bragt i erfaring, at det er det høje Kongelige Landhusholdningsselskabs ædle hensigt, at stifte ? og fremme velstand i det enkelte og smaa, som i det almindelige og store , er det derfor jeg vover at henvende mig til allerhøjest. Om ikke ogsaa jeg kunde tilstaaer et Bæger, større eller mindre, efter Selskabets skønnende, hvilket ifor vidt være mig en stor opmuntring og vederkvægelse paa mine gl. dage og saa meget mere, at en af mine mange smaa, maatte have at forevise, efter sin fader, som maatte vidne om, at min gang ikke aldeles var forgjæves, over det stykke Jord, der blev mig anbetroet af Herren.
I det glade Haab om mit Ønskes Opfyldelse, henligger jeg i glad Forventning, i det jeg anbefaler mig underdanigst. St. Søndergaard d. 15 okt. 1852.
Ole Nielsen
Til vitterlighedsvidne Peder Sørensen – Peder Elkjær Sogneforstander
Da jeg i de 14 aar, jeg har været præst, her paa stedet, med glæde har bemærket, at min nabo fornævnte gaardmand Ole Nielsen, har vidst at benytte enhver lejlighed til at forbedre og udvide hans avling og det uden at undgå præsteofferslen og utrættelig arbejde, saa kan jeg med fulde overbevisning anbefale denne driftig mand til det høje kongel. Landhusholdningsselskab gunst og bevaagenhed og idet jeg i et og alt bevidner sandheden af hans andragende tillader jeg min allerærbødigst at forene min bøn med ham om, at det maatte tilstaaes ham et sølv bæger til påskønnelse for ham selv, og til opmuntring for andre.
Skarrild Præstegaard d. 14. Nov. 1852 C. Christiansen, sognepræst for Skarrild og Arnborg menigheder, pro Ringkøbing, Skjernbroe
Andre historier
-
Ravn, P. Kr. Jensen
Herning Født: 1853 Murermester Da murersvenden P. Kr. Jensen kom gående til Herning fra Mausing med sin trillebør i året 1877, var han klar over at der i denne hurtigt voksende by ville være arbejde nok til ham. I løbet af få år var han med til opførelsen af mange beboelseshuse langs hovedgaden og blev […]
-
Afskrift af jubilæumsskrift – i anledning af 50 års jubilæum for Mejeriet Aalykke 1893-1943
I de sidste 50-70 har smørproduktionen undergået en fænomenaludvikling, både hvad kvantitet og kvalitet angår. Før Mejeriernes tidforegik produktionerne rundt i de forskellig hjem, og det varselvfølgelig de større gårde, der førte an på smørproduktionensområde, idet de mindre ejendomme for det første ikke havde råd tilat købe de forbedringer, som den gang såvel som nu […]
-
Fællesmejeriet i Sdr. Felding
Smørkærning Smørkærningen var i gamle dage husmoderens sag, og den kunne volde store vanskeligheder. Mælkemængden var dengang ringe, især på visse tider af året. Vinterfoderet var knapt og magert. Roer og kraftfoder fandtes ikke. På de store gårde, hvor man kunne kærne én gang om ugen, selv om vinteren, kunne det gå an; men på […]