Hammerum hovedgade 85
Mange kan stadig huske bygningen på hjørnet af Kristiansgade og Hovedgaden i Hammerum.
I 1973 blev den nedrevet for at give plads til parkeringsplads ved den nyopførte bankbygning. Historien bag denne gamle bygning går langt tilbage til sidst i 1800 tallet. Da var det bolig for distriktsjordemodern.
I 1900 blev den efterset og erklæret for dårlig til menneskebolig, og der blev bygget en ny bolig til Jordemoderen i Vestergade, det er nu Hovedgaden nr. 85
Efter at jordemoder Sine Mikkelsen i 1902 flyttede til sin nye bolig, (der nu er en del af Hammerum efterskole) indrettede slagter Kr. Jakobsen slagterforretning. I flere år med tilhørende slagtehus — efter nuværende love og begreber under meget primitive forhold. Den næste ejer var tømrer Peder Sepstrup, hvorefter Knud Hjørnholm overtog den og havde mælkeudsalg. I udsalget var der en aflang vandbeholder hvor der stod en række mælkejunger med de forskellige slags mælk blev holdt nedkølet så godt det nu lod sig gøre. Her kom byens borgere så med deres mælkekande eller spande og fik en liter sød, kernemælk, fløde og måske smør. Lige efter krigen blev den overtaget af Albert Frederiksen, og skiftede herefter ejer nogle gange, indtil smedemester Martin Svinth byggede huset om og havde en tid cykelforretning.
Den sidste af ejere var Tage Jensen, der nok af mange huskes især for pølsevognen. Der sad en klokke man ringede på, og man kunne se Tage rejste sig af lænestolen hvor han sad foran fjernsynet, for at komme ud til et par unge mennesker der så fik sulten stillet At der forsvinder en ejendom for at give plads for noget nyt er i sig selv ikke så usædvanlig, men at en bolig bliver erklæret uegnet til menneskebolig, og så benyttes som sådan i over 70 år er nok lidt usædvanlig.
Andre historier
-
Landbokvindernes vilkår 1850 – 1950
Fra 1850 til 1950 skete der rigtig mange ting på landet. Fra NATURALØKONOMI, hvor det, man producerede først og fremmest blev brugt i husholdningen, og hvor kost, logi og klæder udgjorde det allermeste af tjenestefolkenes løn, til en tid, hvor man producerede for at sælge. Man fik lært at mergle jorden, og det gav større […]
-
Jens Chr. Dideriksen om sin barndom og ungdom i Abildå.
Jeg er født i 1936, som den ældste af en søskendeflok på fire. Min far var Lars Dideriksen, han havde et ualmindeligt godt håndelag. Han byggede en del huse. Han lavede både murer og tømrerarbejde så godt som nogen håndværker, selv om han aldrig havde lært noget håndværk. Desuden kørte han rundt på gårdene med […]
-
Følfoden
Der er oplevelser i ens Liv, som man altid husker, De behøver ikke for andre at se at være betydningsfulde. Men husker man dem – det til Trods – er det vel fordi de i ens Liv har haft en levende Betydning. En sådan ganske hverdagsagtig Oplevelse fra min elleve års Alder står klart i […]

