Hedeopdyrkere i Timring sogn
Timring sogn var som store dele af Vestjylland dækket af hede, og ifølge folketællingen 1850 boede der i Timring sogn 350 personer rundt på gårdene. I årene herefter kommer der folk udefra til, som tog kampen op i at opdyrke heden, og ændre det til frugtbart landbrug, som derved gav mulighed for at mange familier kunne have deres udkomme her. Timring Kirkeby eksisterede endnu ikke, og det er først i årene op til 1870 at de første huse opføres og byen opstår, og herefter kommer der mejeri, brugsforening og håndværkere m.m.
Tager man i dag en tur til Kongenshus Mindepark for Hedens Opdyrkere, er det muligt under Hammerum Herred, at se nogen af familierne som er blevet hædret for deres opdyrkning af heden rundt i sognet. De har fået deres navne indskrevet på en sten, dog er det ikke alle opdyrkere som er her, fordi der skulle søges om det.
I Smækbjerg boede der i 1850 kun to familier, og i 1855 køber Jens Thomsen Grønbæk fra Vind en hedelod på Birkmose mark, på ca. 60 tønder land for 400 rigsdaler, og skødet er tinglyst 10. juni 1856. Ejendommen i Smækbjerg var det oprindelige matrikel 14d, som i 1898 blev delt i to matrikler, nemlig Engholm til en søn Peder Morre Jensen og Stensbjerg til datteren Thomasine Hansen. I dag er det to mindre matrikler, fordi jorden er opkøbt af omkringliggende gårde, og derfor lagt under deres matrikler.
Jens Thomsen Grønbæk virkede indenfor landbruget hele sit liv, og indtil efteråret omkring 1855 i egnen omkring Vind. Han deltog i den såkaldte treårskrig fra 1848-1850, og var med ved slaget i Fredericia den 6.juli 1849 ud mod Trelde, og så general Rye falde. Han deltog også i slaget ved Isted, hvor han blev såret i det ene ben, blev senere opereret i København, men fik mén deraf, og haltede resten af livet.
Han gifter sig med Sidsel Marie Nielsdatter født i Tvis, den 3. november 1855 i Timring kirke. Efter giftermålet tog de fat i opdyrkning af heden med en ko og en stud som trækkraft. Det gjorde de med stor flid, og i 1872 fik han et sølvbæger for landboflid, og af den stedlige landboforening en svingplov af jern for opdyrkning og kultivering af heden.
Jens Thomsen Grønbæks flid med hede opdyrkning, blev senere belønnet med navn på Kongenshus Mindepark.Trods stort virke med opdyrkning af heden, opvoksede der i årene fremover en stor børneflok i hjemmet på Smækbjerg, og de fleste fik deres virke i Timring og nærliggende sogne.
I Jens Thomsen Grønbæks velmagtsdage var han i en lang årrække medlem af Timring sogneråd(dengang Timring-Vildbjerg-Nøvling)
Det fortælles at, det om hjemmets atmosfære kunne siges, at de ved fælles slid arbejdede sig frem til velstand, thi jernflid og nøjsomhed var til huse. Han lærte tidlig sine børn, at nøjsomhed krydrer det daglige brød. Han lærte dem tillige at vende sind og tanker opad til ham, der er alle gode gavers giver. Jens Thomsen var en meget religiøs mand, og det mærkedes på den måde han holdt hus, andagt og bøn på, at her var der en mand, der havde levet et langt liv med sin gud. I 1889 dør hans hustru Sidsel Marie Nielsdatter og begraves på Timring kirkegård. Igennem Luthersk missionsmøder kommer Jens Thomsen Grønbæk til at kende enken Maren Kristine Danielsen fra Solsøhede, og de gifter sig 1896. Han dør i 1917, opholdende sig hos en søn Peder Morre i ”Dinesminde” i Barde, og begraves i Timring
Til minde om mine forældre Erna og Jens Thomsen Grønbæk Hansen i Smækbjerg, som overtog ejendommen i 1938, da de blev gift.
Dette var mit barndomshjem med sol, regnvejr og kærlighed, som vi syntes var det dejligste. Jeg har set, hvad der er sket med mit hjem i alle de år –, som for os var det bedste på jord, hvor vi legede, og mærket kærlighed, hvor jeg lærte barnetro og ærlighed.
Skrevet af Kirsten Grønbæk Pedersen
Andre historier
-
Ditte og Poul fortæller om
Dittes barndom ogførste ungdomsår Indhold: IndledningBarndommens gadeDalgasgade 27Hjemmet og familienMenighedenSkolenDen første ungdomstid IndledningDitte var meget interesseret i sin slægt, både på fædrene og mødrene side.Hun havde et godt forhold til sine mange onkler og tanter og kendte alle sine fætre og kusiner. En enkelt fætter (Ove) og fire kusiner (Else, Søster, Oda og Astrid) havde hun […]
-
Hedebrand i Askov 1818
Det var meget almindelig med hedebrande i de tider, der fandtes store sammenhængende hedeflader, så en begyndende brand var næsten umulig at standse. Da en sådan brand næsten altid opstod i en tørkeperiode, opstod der samtidig fare for, at blæsten skulle rive hul i den afbrændte hedeflade så der kunne opstå sandflugt. Når man har […]
-
Aulum Vandværk
Ved Aulum bys stærke vækst fra omkring 1900-tallet og fremefter, viste det sig at mange af byens brønde begyndte at løbe tør, særligt i sommertiden, antageligt fordi den ene brønd, trak vandet fra en anden. Således måtte uddybning og boring, foretages gentagne gange. Under disse forhold, måtte Håndværker- og borgerforeningen, igen og som sædvanligt, forsøge […]
