Herning Banegård
Herning Banegård 1877-1906
Hernings første jernbanestation blev taget i brug den 28 august 1877 som endestation for strækningen Skanderborg – Herning.
Statsbanernes ledende arkitekt N.P. Holsøe tegnede bygningerne med to lave sidefløje samlet om et højere indgangs- og midterparti. En plan der også ses på strækningens forskellige andre stationer. I den ene fløj indrettedes posthuset, der blev flyttet hertil fra postmesterens gård på hjørnet af Torvet og Østergade. I lighed med så mange andre af landsbyen Hernings huse var stationens tag tækket med træspåner et brandfarligt materiale i en by, der end ikke havde en brandsprøjte!
Herning Banegård 1906-1979
Typisk for Hernings udvikling blev den første stationsbygning allerede efter få år for lille, selvom Postvæsenet flyttede fra stationen til et nyopført posthus i 1892.
Jernbanelinjen blev forlænget til Skjern i året 1881 og med linjen til Holstebro i 1904 opstod der store pladsproblemer i forbindelse med både passager- og godstransport. I 1906 byggede man ovenpå den første stations fundamenter en ny bygning efter tegninger af arkitekt H. Wenck, der også stod for planerne til mange andre vestjyske stationer.
Bygningen i Herning var inspireret af den engelske stil med små kviste samt to store centrale kviste der rejste sig over taget. Murenes hvidkalkede blændinger, skifertag og de høje slanke skorstene er også engelske elementer. Banegårdens indgangsparti bestod af en lang forhal med en række granitsøjler, herfra var der adgang til perron og billetsalg samt restauranter. Godstransporten fik sin egen bygning i tilknytning til banegården mod øst. I samme retning placeredes remiseområdet.
Herning Banegård 1979
Hernings anden banegård fungerede i mere end 70 år indtil den trafikmæssige udvikling krævede en omfartsvej for at aflaste bymidten for biltrafikken.
DSB, Postvæsenet og Herning Kommune ønskede at samle hele den offentlige trafik på et sted – kaldet Herning Banegårdscenter. En ny pakkepostbygning på Godsbanevej blev taget i brug i 1975 som byggeriets første etape. Efter mere end to års byggeri var Banegårdcentret klar til indvielse 28. april 1979. I en og samme bygning var der nu station, posthus, rutebilstation og rejsebureau. Adgangsforholdene skiller den gående og kørende trafik på en stor central plads foran bygningen, hvor der er plads til parkering af biler og cykler for en længere eller kortere periode. Banegårdscentret blev placeret foran og ved siden af den tidligere banegård, hvorefter Jernbanegade blev sløjfet. Senere på året, 30. november, blev så den længe ventede aflastningsgade Dronningens Boulevard taget i brug.
Andre historier
-
Kampmann Helge
Herning Født: 1879 — Død: 1963 Borgmester Født i Snejbjerg som søn af lærer Kampmann. Som ung forlod han håndværket som tømrer og overtog en grossistvirksomhed i papir. Efter at være valgt ind i byrådet på en borgerliste opnåede han i 1921 at blive byens anden borgmester for Venstre. Dog var det med hjælp fra […]
-
Jyske stude i København, 1949
For nogen tid siden fik vi indleveret en pæn samling avisudklip fra forskellige af landets aviser, der omtalte en stor begivenhed i Forum i København. Jylland er hovedlandet står der skrevet, men København er hovedstaden. Sådan har det altid været. Mange gange sikkert har jyderne prøvet at gøre sig bemærkede der, også fra vores lokale […]
-
En liden plovdreng i Gjellerup
Sognets første sognerådsformand fik som dreng alle de klø, der kunne ligge på ham Fortalt af CHRISTIAN N. HANSEN LAASTRUP l den spændende saga om Vestergård i Gjellerup, som lærer Christian N. Hansen Laastrupskildrer så levende, kommer han til Christen Nielsens efterkommere. Christen Nielsen varham med de 18 børn, han blev 84 år gammel og […]
