Herning sogns historie

Herning Sogns Historie.

Tre faktorer skyldtes det at Amtets største By ligger, hvor Herning er i dag:
• Dårlige tider.
• Tilfældighed.
• Samt dumhed.

Under statsbankerotten blev tiderne så dårlige, at endog respektable folk blev kæltringer. Kammerherre Casper Møller, der ejede og boede på Højris i Ikast, han var en dygtig mand, men kunde ikke klare sig i de elendige tider og forgreb sig på betroede midler, brændte sin gård af, hvorved der brændte en del lokal historie, og værdifulde arkivalier gik tabt, senere hængte han sig. Det var de dårlige tider.
Møllers efterfølger i embedet, blev Kancelliråd J. C. Landt, der kom her i 1825. På den tid var der endnu ikke fast embedsbolig, nogle boede i Snejbjerg, Fjellerup eller Karstoft, C. Møller i Ikast, Landt kom til at bo på Laulund, en kort tid på Herningsholm, det var en tilfældighed, han kunde ligeså godt have købt gård i Gjellerup, hvor der var Tingsted eller et andet sted, det var tilfældigheden og nu kommer dumheden.
Fra ”Arils tid” var Gjellerup, Herredets midtpunkt, her lå Kirken og kort her fra Hammerum, der gav Herredet navn. Alle veje i Midtjylland førte til Gjellerup, samt til det store Lund-Marked, det var naturlig, om Landt havde på tænkt Tinghuset her, pladsen var udset på præstegårdens mark overfor “Røde Kro”, men (Gjellerupmændene med provst Hübertz i spidsen, satte sig imod at få en den bygning i sognet. Herremanden var en praktisk mand, han solgte en parcel fra Laulund i Herning og fik Tinghuset opført her i løbet at sommeren 1827. Men ved Tingstedets flytning blev herredets midtpunkt forrykket. Det var Dumheden.
Skrevet af Ingvard Pedersen, 1963

Opdateret