Købmand J. P. Bjerregaard i Hammerum

Købmand J. P. Bjergård

Den første forretning havde han i Skovby, senere i den østlige ende af svigerfaderens gård i Hammerum by

Senere byggede han selv hus med forretning øst for svigerfaderens gård
Hans navn går igen mange gange, når man forsker i byen Hammerums fortid, ikke så meget som købmand, men som personlighed i mange af de forskellige ting, som han havde interesse i, f.eks. oprettelse af byens vandværk, som han var en ivrig fortaler for at få oprettet. Og det lykkedes i 1906. Han sad i bestyrelsen i omkring 20 år – meget af tiden som formand! Året før havde byen fået eget elværk, som han vist også var med til at få i gang. Også i Gjellerup sogneråd har han været. J.P. var en mand, folk lyttede til, og hvis mening havde vægt og betydning.

En ny kunde til forretningen

Omkring 1935 begyndte en ny fabrik, Arnold Hansen – senere “Scotti”. Den lå lige bag ved Bjerregårds forretning for enden af Nygade, som nærmest var en markvej dengang. Den voksede hurtigt til den største i byen med mange syersker og strikkere. Alle disse arbejdere blev gode kunder ved J.P. De kunne gå lige gennem hans have og om til Hovedgaden, og deres handel ved J.P. var et stort plus for den lille butik.

Han havde mange andre interesser ud over at være købmand

I en årrække var han en ivrig og god fotograf, og takket være ham har vi mange gode billeder fra det gamle Hammerum, idet han fotograferede næsten alt, hvad der skete i byen både sommer og vinter. Der findes fotos af næsten alle huse og gadepartier fra dengang i en meget fin kvalitet. Alle billeder er taget på glasplader, og de er heldigvis bevaret. Disse negativer, som stadig er brugbare, er en hel skat for byens historie.

Var også Fjærkræavler

En anden hobby var høns og duer. Der var en stor have til huset, og der havde han en hel lille zoologisk have. Der var en mængde forskellige høns af alle racer i små huse og bure. Alt havde han selv lavet og malet med rødt og hvidt. Det så smukt ud mellem de store træer og grusbelagte stier og gange.
Foruden almindelige høns var der dværghøns af mange racer, alle helt racerene haner og høner parvis. Der var guldfasaner, sølvfasaner, perlehøns, vagtler og påfugle. Også mange due racer. Nogle pustede sig op, og andre så ud til at falde bagover.
J.P. var en landskendt dommer ved de mange fjerkræudstillinger for racehøns og duer, som fandt sted over hele landet, og han var tit af sted som en neutral overdommer

En af Bjergårds billeder fra hovedgaden i Hammerum først i 1900 med hans eget hus til højre i billedet

Opdateret 21. januar 2020

Andre historier

• Om Kirkely, Hovedgaden 40, Skarrild i perioden 1974 – 1981

  

  Vores far, Anders Studsgård, søgte og fik embede som sognepræst i Skarrild-Karstoft sogne og i april 1973 flyttede hele familien, dvs. vores forældre og vi 6 søskende i alderen 1-19 år fra Kongens Lyngby ved København til Skarrild Præstegård. Ældste søn, Ejvind på 19 år, valgte at flytte med, da han som HF-studerende endnu ikke […]

• Spas på Kjærs vej, Ørnhøj 1985

  

• Landbokvindernes vilkår 1850 – 1950

  Fra 1850 til 1950 skete der rigtig mange ting på landet. Fra NATURALØKONOMI, hvor det, man producerede først og fremmest blev brugt i husholdningen, og hvor kost, logi og klæder udgjorde det allermeste af tjenestefolkenes løn, til en tid, hvor man producerede for at sælge. Man fik lært at mergle jorden, og det gav større […]