Møller, K. – Forstander på Hammerum Landbrugsskole
Hammerum
Født: 1894 — Død: 1984
Som tysk statsborger måtte han som soldat deltage i 1. verdenskrig og krigens grusomhed sammen med fortvivlelsen over at kæmpe i en hær som man ønskede skulle tabe, blev til stærke oplevelser der senere blev til gribende fortællinger.
Betagende er det at han ikke flygtede, men gennemgik krigen for at bevare sin ret til at kæmpe for hjemstavnens danskhed. Efter krigen kom han på landbrugsskole i Haslev og derfra på Landbohøjskolen.
I 1921 blev han landbrugskandidat og efter et lærerkursus på Askov højskole kom han til Haslev Landbrugsskole som lærer og blev samtidig regnskabskonsulent på egnen.
Møllers virke på landbrugsskolen, suppleret med en omfattende foredragsvirksomhed, herunder et radio foredrag hvor han påviste landbrugseksportens betydning for samfundsøkonomien, førte til at K. Møller blev kendt og respekteret i det ganske land.
Det førte også til at han fik besøg fra Hammerum, hvor Gjellerup Sogneråd og egnens Landbo og Husmandsforeninger havde besluttet at starte en landbrugsskole i en bygning som i 1928 var rejst med henblik på at drive havebrugsskole, og man var enedes om at tilbyde K. Møller og hans hustru stillingen som forstanderpar.
Som det var almindeligt på den tid skulle forstanderen ikke ansættes, men være forpagter af både skolen og det tilhørende landbrug og på disse betingelser flyttede familien så til Hammerum i efteråret 1938, til en opgave der kom til at vare i 24 år.
Andre historier
-
L.V. Bircks Vej
Laurits Vilhelm Birck blev født i København som søn af en trikotagefabrikant fra Hammerum. Forældrene var meget forskellige, idet moderen var en livlig og selskabelig københavner og faderen ud af en dybsindig vestjysk slægt. Som dreng havde han svært ved at tilpasse sig kravene fra skole og hjem. Efter studenter¬eksamen ville han gerne studere nationaløkonomi, […]
-
Krøjgaard Peder Lauridsen
Gjellerup Født: 1868 i Gjellerup — Død: 1942 i Mariager Peder Lauridsen Krøjgaard overtog i 1895 ca. 102 td. Land fra sin fødegård, Krøjgaard i Gjellerup for en pris af 6000 kr. Jorden bestod af en fæsteejendom på 7 tdr. land Agerjord samt desforuden 17 tdr. land agerjord, 17 tdr. land Eng, 7 tdr. land […]
-
Valborg Tomasen, Ørnhøj – fortæller om sit liv.
Valborg Thomasen, Søndervang 2, i Ørnhøj fortæller her om, hvordan hun som ung rejste hjemmefra og fik uddannelse som børnehaveleder og i mange år boede og arbejdede i Århus og fik utrolig mange venner og mange gode oplevelser, som hun ikke havde fået, hvis hun ikke var rejst ud. Hun fortæller også om, hvordan hun […]

