Sygehusmuseet – Narkoseapparat, sygeplejerske og kommode

Sådan kunne et narkoseapparat og en anæstesisygeplejerske og en anæstesikommode se ud i 60érne og i 70érne.

Der kunne kobles forskelligt udstyr på apparatet, til at sikre patienten under bedøvelse. Det var sjældent at der var en EKG monitor, altså hjertekardiogram (standard i dag). Vi havde kun to på afdelingen, så de var forbeholdt patienter med kendte hjertesygdomme. Narkosesygeplejersken sad hele tiden med en finger på pulsen. Det var også hende der sørgede for vejrtrækningen og hun målte blodtryk hvert 5. minut og førte alle observationerne til ”protokols” på anæstesiskemaet, som var dobbelt med kalkerpapir imellem, en til os og en til opvågningen.

Apparaterne blev efterset og renset hvert halve år.

I dag er narkoseapparatet elektronisk. Måler selv blodtryk, puls og saturation, (iltprocent). Hvor meget ilt der går ind i patienten og hvor meget der går ud af patienten og meget, meget mere. Desuden er den forsynet med en respirator, så anæstesisygeplejersken ikke mere skal stå og ventilere (give luft) patienten. Alle observationer udskrives til opvågningen.

Den tilhørende kommode var indrettet med forskellige skuffer, som indeholdt diverse til brug ved en bedøvelse. Prøv bare at kigge i skufferne.

Den første narkoseafdeling i Danmark, blev oprettet på rigshospitalet i 1953. 10 år senere fik vi vores første anæstesioverlæge i Herning. Før den tid var det en operationssygeplejerske som stod for at bedøve patienterne i samråd med kirurgen.

Den første egentlige uddannelse af narkosesygeplejersker i Herning kom i 1976. Uddannelsen varede i 2 år, som den også gør i dag.

Når vi var færdiguddannede blev vi fejret med morgenkaffe, rundstykker og en gammeldansk inden vi gik i gang med dagens dont, i dag er der stort kagebord a la Sønderjysk kaffebord, festligt.

H.J.  2026

Opdateret