Øjenvidne til Hernings købstadsfest 1913
Oluf Nielsen fortæller som øjenvidne til festen 1913.
Tirsdag 1. April 1913 ophøjedes Herning til Købstad. I den Anledning blev der afbrændt et mægtigt stort Fyrværkeri paa Torvet. Der var Festmiddag paa Hotel ”Eyde” for afgaaende Sogneraads- og tiltrædende Byraadsmedlemmer samt mange flere.
Kl. 12 Midnat proklamerede Direktør Yde, at Herning nu var traadt ind i Køb-stædernes Tal, og han haabede på, at ”Stjernen på Heden” fremdeles maatte bevare sit Ry som den foretagsomme, driftige By, den hidtil havde været. Et Leve for Fremtidsbyen Herning!
Nu rungede Hurraraabene gennem Luften efterfulgt af Kanonsalutterne og Raketterne og hele det prægtige Fyrværkeri, og Torvet tømtes langsomt for den store Folkemængde, der var mødt.
En morsom Episode forefaldt ved denne Lejlighed. Da Direktør Yde paa Slaget 12 stod på Talerstolen med Uret i Haanden og ventede paa, at Kirkeuret skul-de slaa sine 12 Slag, var Slaghammeren til Kirkeklokken af en eller anden Grund slaaet fra, og der kom intet Slag. Direktør Yde blev dog et Øjeblik efter klar over dette og begyndte, saa der var ikke mange, der opdagede det, men vi, der stod med Tændrørene i Haanden til Fyrværkeriet var straks klar over Miseren.
Postkort udgivet 1913
Andre historier
-
Købmand J. P. Bjerregaard i Hammerum
Den første forretning havde han i Skovby, senere i den østlige ende af svigerfaderens gård i Hammerum by Senere byggede han selv hus med forretning øst for svigerfaderens gård Hans navn går igen mange gange, når man forsker i byen Hammerums fortid, ikke så meget som købmand, men som personlighed i mange af de forskellige […]
-
Købmand Niels Jersild Lauridsen
Jersild Lauridsen drev sin købmandsforretning i Hammerum, Hovedgaden 83, fra 16. august 1921 og til han lukkede 8. juli 1976.Han købte forretningen den 16. august 1921 af træ-handler Martin Urskov for 25.000 kr.Jersild Lauridsen er født 3. januar 1893 i Aulum. Han startede ved landbruget men kom senere i lære som træskomager og træskohandler, dette […]
-
Dele af Døvling skoles historie
I 1814 gennemførtes en skolereform der indførte undervisningspligt og inddelte landet i Skoledistrikter. Trods de ugunstige tider, efter statsbankerotten i 1813, lykkedes det at gennemføre skolereformen af 1814, der lovgav, at alle børn skulle lære at læse og skrive, men den slunkne pengekasse betød, at der ikke var råd til tilstrækkelige lærerlønninger, og for at […]