Ørnhøjs førstefødte barn
John Hansen fortæller om Ørnhøjs førstefødte barn samt Ørnhøj første campingvogn.
Vilhelm Pedersen var det første barn, der blev født i Ørnhøj by, efter at den blev grundlagt ved jernbanens fremkomst i 1911.
Han blev uddannet i sin fars smedeværksted, men arbejdede både på værksteder i Vejlby ved Århus og i Astrup ved Skjern samt tog kurser på Teknologisk Institut i København, inden han vendte hjem til Ørnhøj, hvor han i 1936 giftede sig med Dagmar Thomsen fra Grønbjerg, som han mistede allerede i midten af 1960erne. De fik to døtre.
Vilhelm startede med at drive cykelforretning i Hovedgaden 41, men i 1942 overtog han faderens auto- og smedeværksted i Hovedgaden 46. Her drev han forretning i 40 år, indtil han afviklede den i begyndelsen af 1980erne.
Det var også Vilhelm, som passede vandværket og ledningsnettet i byen, men tegningen fandtes stort set kun i hans hukommelse, så da Anton Halkjær, som var formand i vandværket og på et tidspunkt omkring 1990 spurgte ham om ikke han ville lave en tegning over vandledningerne, svarede han humoristisk – ser jeg så skidt ud. Men tegningerne fik han aldrig lavet, så oplysningerne forsvandt, da han døde i 1996.
Vilhelm havde livet igennem lyst og interesse til at opleve noget, og hans store fritidsinteresse var campingture. Sammen med sin bror Alfred, der i en del år hjalp til på værkstedet, byggede han sidst i 1950erne Ørnhøjs første campingvogn, og han tog på masser af campingture, også efter hustruens død.
Det var ikke mange lande i Europa, som smeden fra Ørnhøj ikke nåede at besøge med sin campingvogn.
Vilhelm boede på Hovedgaden 46 indtil sin død i det hus, som hans forældre fik bygget i 1910-11.
Kaj Andersen har tilføjet flg. om campingvognen: Husker jeg rigtig blev der bygget 3 campingvogne sidst i 1960erne på min far Aage Andersens tømmerværksted. Smeden Alfred eller Vilhelm lavede rammen. Min far skallen og tømrer Møller det indvendige.
Andre historier
-
Herning Banegård
Herning Banegård 1877-1906 Hernings første jernbanestation blev taget i brug den 28 august 1877 som endestation for strækningen Skanderborg – Herning. Statsbanernes ledende arkitekt N.P. Holsøe tegnede bygningerne med to lave sidefløje samlet om et højere indgangs- og midterparti. En plan der også ses på strækningens forskellige andre stationer. I den ene fløj indrettedes posthuset, […]
-
Frivillig fattigkasse
I en opbevaret protokol, over De fattiges kasse, fra 1886 og frem, fremgår det at kassens indtægter, særligt kom fra kommunekassen med tilskud på 50, 100, 200 og 300 kroner, eller mere, foruden offeret i kirken, fra nytårsdag, og ved høstprædiken, samt fra kirkens bøsser. Af andre indtægtskilder kan nævnes, at det var blevet skik […]
-
Katrinebjerg mølle
Møllen bliver flyttet Møllen, der blev drevet ved vindkraft, flyttedes 1885 til Hammerum af møller P. Jørgen Jensen, der blev en af Hammerums driftige forretningsmænd. Han havde set fordelen ved at få møllen placeret i nærhed af den nyanlagte jernbanestation. Først i 1900 fik han den ide at han kunde producerer elektricitet til byen med […]
