Om Rasmus Pedersen Vindfeldt – kaldet Stauning.

Rasmus blev født 15. juli 1875 i Skydebjerg ved Odense. Hans far hed Johannes H. Vindfeldt, var forpagter og kvæghandler, og moderen hed Elise, født Rasmussen.
Rasmus voksede op blandt tre brødre, alle yngre end ham: Hans Peter født i 1877, Marius, født i 1878, og Peter født i 1883. Rasmus blev konfirmeret 29. september 1889 i Rørup Kirke, med karaktererne MG både i kundskab og opførsel.
Iflg. FT-1890 var han plejebarn hos sin mors søster Ane, der var gift med gårdejer Niels Jørgen Nielsen i Alsbo.
Rasmus blev uddannet lærer og kan følges på folketællingerne og politiets registerblade for København (en forløber for personregistrene). Her ses det, at han ankommer til hovedstaden i 1897 og bor til leje forskellige steder. I 1899 bliver han frameldt, og iflg. FT-1901 ses han som lærervikar på Hadsunds kommuneskole. Han rejser retur til hovedstaden i 1903, men kort tid efter rejser han til Odense, da han havde fået job som lærer ved den tidl. Latinskole i Odense, hvilket bekræftes af FT-1906. Senere rejste han retur til København.
Omkring 1907–08, fortælles det at hans broder (Hans Pedersen Vindfeldt), der var sagfører, fik ham med til en eller anden ulovlighed, så han blev straffet. Broderen Hans Pedersen Vindfeldt forlod Danmark og rejste til Argentina i 1908. Rasmus måtte forlade sit lærerjob – sandsynligvis er det her, han ”melder sig ud af samfundet”.

Stauning, som han blev kaldt, fordi han havde fuldskæg ligesom landets daværende statsminister, var en særpræget mand. Han gik rundt med en stor taske med frøkataloger fra Ohlsens enke og tog mod bestilling på urtefrø. Han var også lidt af en gartner, han beskar frugttræer og roser, og han skaffede planter hjem til folks haver. På den måde tjente han til sine fornødenheder, og maden fik han, hvor han kom frem.

Fra Magnus Cedergreens beskrivelse af Grønbjerg i 1950’erne kan man læse:
Stauning var én af de karakteristiske skikkelser i Grønbjerg.
Han boede i et lille træhus nede hos Hans Langhoff, og han kom jævnligt op på mejeriet for at få et bad, og så fik min far altid en sludder med ham. Huset var næsten helt fyldt op med bøger, og der gik rygter om, at han i virkeligheden var en højtstuderet mand, der af én eller anden grund var blevet slået ud af kurs.

De sidste år han levede, havde han et træhus, som lå norden for Langhoff, Ørnhøjvej 17 i Grønbjerg.

Det er i dette hus nedenstående billede er taget.

Han ville ikke fotograferes, men det lykkedes for fru læge Løndahl i Grønbjerg, at få ham overtalt, og hun fik lov til at tage dette billede.

Stauning stod ikke i folkeregistret. Han var en ener der ville stå uden for samfundet. Der gik mange historier om ham, men han var en meget begavet mand, og han var også meget belæst og havde en masse bøger. Da 2. verdenskrig kom, kunne han ikke få rationeringskort, og derfor måtte han lade sig registrere.
Den 16. december 1953 døde Rasmus/Stauning på Holstebro sygehus. Dødsårsagen er noteret til nyre-bækkenbetændelse, og hans dødsannonce er underskrevet af Nørre Omme sogneråd. Han blev begravet på Nørre Omme kirkegård 21. december.












Mvh. Jane Krause

Opdateret