Pontoppidan, Hendrik
Herning
Født: 1814 — Død: 1901
Generalkonsul
Hendrik Pontoppidans forbindelse til Herning skabtes gennem Hedeselskabet og E.M. Dalgas.
Pontoppidan uddannede sig i store handelsbyer som Altona og Manchester, hvorefter han drev handelsvirksomhed fra Hamburg. Han forstod sig på bankvirksomhed og var repræsentant for den danske Nationalbank samt finansministeriet. Derfor fik han efter ti års virksomhed med tætte danske handelsforbindelser titlen som generalkonsul.
Han støttede Hedeselskabet fra dets start og samarbejdede med Dalgas om lånevirksomhed til beplantning af heden. Han samlede i 1874 to gårde i Høgild under ét, sådan at Hedeselskabet kunne fortsætte sine forsøg med plantning her.
Pontoppidan støttede selv, eller formåede at overtale andre til at støtte mange formål indenfor land- og skovbrug. Således gav han et beløb til forsøg med at afvande og opdyrke mosearealerne i Knudmose syd for Herning. Her blev i 1891 ansat en bestyrer og stedet kaldtes ”Mosestationen Pontoppidan”.
Dalgas havde opsynet med forsøgene og undervejs planlagde han et anlæg i mosens kant med løvtræer som læ for vinden – Dette Søndre Anlæg overgik senere til at være Herning kommunes. Her står også mindesmærket for Hendrik Pontoppidan, der blev afsløret af Hedeselskabets direktør i taknemmelig erindring om selskabets store velgører der, som indskriften siger – var ”en ven af flid og nøjsomhed”.
Andre historier
-
Busk skole
Ordret efter Busk skoles forhandlingsprotokol hvor Tønning skriver om sin tid som lærer i Busk skole i Gjellerup sogn. Den første september 1876 blev Busk skole, der forhen havde været biskole til kirkesangerembedet i Lund, et selvstændig enhed med bolig for en ugift lærer og 550 kr. i fast pengeløn foruden skolepenge (1 kr. pr. […]
-
Hartvig Skamsvej
Hartvig Skamsvej er en sidevej til Vardevej i Sdr. Felding. Vejen er opkaldt efter adelsmanden Hartvig Skram, som i midten af 1500 tallet ejede Fruergård i Sdr. Felding, som på det tidspunkt var en herregård. Hartvig Skrams familie stammede fra Sønderjylland, hvor slægten var kendt fra ca. år 1300. Hans far Cristiern Skram ejede hovedgården […]
-
Sæbefremstilling
Sæbekogning Hvis vi i dag skal vaskes eller skal vaske vores tøj ville vi aldrig drømme om selv at lave sæbe. Sådan var det ikke for 100 år siden På arkivet findes en lille regnskabsbog fra Bjerregård, bag i den er opskriften på hvordan man selv lavede sæbe i 1906. Når et svin dør, kan […]

