Tiphede Kirke fylder 125 år

Af Svend Aage Madsen

For 300 år siden var der kun én gård på den store hedeflade vest for åsen ved Trehøje bakke. Den hed oprindelig ”Tep Hedegaard”, men da den midt i 1500-tallet kom i adeligt eje af herremændene henholdsvis på Tanderup, Tim gård og til sidst Møltrup, kom den til at hedde Tiphede Hovgaard. Ved udskiftningen i 1807 blev navnet ændret til Nørgård (Timringvej 12).
Rent kirkemæssigt hørte disse få hedeboere under Timring kirke, hvilket ikke var særlig hensigtsmæssig. Derfor opstod der hen mod slutningen af 1800-tallet blandt det stigende befolkningstal i Tiphede et ønske om at få deres egen kirke.

Rejsegilde på Tiphede kirke i sommeren 1900. (Foto Timring Arkiv).

Til at forestå de første indledende manøvrer i forbindelse med at få ønsket opfyldt blev der nedsat en lokal kirkekomite, som skulle forsøge at overbevise Kirkekommissionen fra Ribe stift om, at der var et reelt behov for den ønskede kirke.
Kirkekomiteen henviste blandt andet til den lange afstand til Timring kirke samt det forhold, at der var blevet flere beboere. Endelig mente man, at der var opstået en dybere religiøs bevægelse i området.
Medlemmerne af komiteen skulle endvidere komme med forslag til en placering af den eventuelle nye kirke og kirkegård.
Sideløbende var der blandt beboerne startet en pengeindsamling til fordel for byggeriet, hvilket medførte, at der blev indsamlet 1052 kroner til det gode formål.
Efter lang tid med en del diskussion og korrespondance gik ansøgningen endelig igennem.
Det blev besluttet, at den nye kirke med kirkegård skulle placeres på et areal nord for gården ”Søndergård” i Tiphede. Udgifterne i den forbindelse blev til at overse, idet daværende ejer af ”Søndergård” Poul Thomsen gav jorden vederlagsfrit.

Opførelsen af Tiphede Kirke blev overgivet til murermester I. C. Rønnow, Herning i totalentreprise for en sum af 27 000 kroner, men på grund af mangel på tid, lejede han den lokale murermester Jens Møller fra Nørre Omme til at stå for murerarbejdet for 1950 kroner. I den pris var der dog indregnet, at Møller selv skulle levere syren til afvaskning af murværket samt søm til det forestående stilladsarbejde.
I april måned 1900 gik arbejdet i gang, og efter en energisk arbejdsindsats stod den nye kirke klar til indvielse den 27. januar 1901.
Opførelsen af Tiphede Kirke betød imidlertid, at der skulle oprettes et nyt præsteembede, hvilket resulterede i, at Timring – Tiphede blev et selvstændigt pastorat.
Samme dag, som Tiphede Kirke blev indviet, indsattes derfor Ole Jørgen Thuesen som den første præst i det nye pastorat.
Set i bakspejlet må man erkende, at arkitekt C. A. Wiinholt i stort omfang havde haft en heldig hånd i forbindelse med udformningen af tegningerne til Tiphede kirke. Dette forhold kombineret med nogle dygtige og omhyggelige håndværkere gjorde, at der rent bygningsmæssigt kom et godt og smukt resultat ud af anstrengelserne. Nogle kirkekendere mener endda, at grundridsene minder en hel del om Sct. Bends Kirke i Ringsted. Men en enkel detalje, som i nogen grad gav nogle problemer, var tårnrummets udformning. Tårnet midt i kirkerummet giver nok luft og et godt lysindfald, men al varmen forsvandt desværre derop. På et tidspunkt prøvede man at afhjælpe problemet ved at opsætte nogle loftsplader. Rent æstetisk var dette ikke et heldigt tiltag, så de blev efter forholdsvis kort tid pillet ned igen.
Klokkestabelen blev i første omgang placeret vest for kirken, hvilket ikke var hensigtsmæssig, idet kirkebygningen dæmpede lyden fra klokken så meget, at de mennesker, som boede øst for kirken, klagede over, at de havde svært ved at følge med i klokkeringningen. Derfor blev klokkestabelen på et tidspunkt flyttet til dens nuværende plads.
Kirkerummet blev i et vist omfang udsmykket – især koret med blå himmel og hvide stjerner.
Smag og behag er naturligvis forskellig, men nutidens hvide farve virker subjektivt set bedre –
den giver mere ro.

De seneste udsmykninger kom til ved kirkens 100 års jubilæum i 2001, hvor en familie i USA
med rødder i Helmosedal donerede et flot kirkeskib i form af fregatten ”Jylland” til
ophængning i kirkerummet.





Ved samme lejlighed fik kirken overrakt en udskåret præstetavle lavet af nu afdøde og tidligere pedel ved Timring skole Svend Aa. Lauridsen.
Kirken er blevet restaureret et par gange. Blandt andet i 1972 foretog man en efter manges mening en dristig og kontroversiel udskiftning af prædikestolen og døbefonten. Denne disposition gav stof til megen diskussion.
Efter nogle år kom man dog til besindelse, så i år 2000 blev den oprindelige døbefont restaureret og sat tilbage på dens gamle plads. Endvidere fik man lavet og opstillet en kopi af den gamle prædikestol, fordi den oprindelige var helt ødelagt af borebiller.

Afslutningsvis skal kirkegårdsdiget omtales.
En gang i slutningen af 1950érne mente menighedsrådet i Tiphede, at diget omkring kirkegården burde erstattes af en kampestensmur. Problemet var bare, at det ikke var så lige en sag at finde en person, der kunne klare det store arbejde. Det skulle være en person, som havde håndelaget og blikket for at sætte stenene i det rette mønster. Én der havde vedholdenhed og energi til at grave stenene ned i en meters dybde, så muren ikke risikerede at blive frostsprængt.
I Timring – Tiphede området var der øjensynligt kun én person med disse talenter. Det var Anders Lauridsen eller Anders Vejmand, som han blev kaldt i daglig tale.
Skønt højt op i alderen sagde han ja til opgaven, og efter et par års slid og slæb med sten, vippebræt og murersnor kunne han som godt 70-årig i 1960 træde et par skridt tilbage og beundre det færdige arbejde.
Menighedsrådet i Tiphede havde fået en flot, solid mur, og Anders Lauridsen havde fået sat sig et varigt minde.

I dag ville det aldrig være kommet på tale at bygge en kirke i Tiphede, og det må erkendes, at den bestående kirkes fremtid ser alt andet end lys ud, da faldende antal beboere i området naturligvis giver faldende tal med hensyn til kirkegængere. Endvidere er den kirkelige rørelse efterhånden brændt ud, hvilket i første omgang bevirkede, at det nærliggende missionshus ”Hebron”, der blev bygget i 1896, blev nødt til at lukke ned i 2002.
I dag bliver der i Tiphede kirke kun afholdt gudstjeneste én gang om måneden, og det er ikke hvert år, der bliver foretaget en begravelse eller en bisættelse.

Opdateret