Tørvegravning i Døvling
Da gården ”Mølager” i Døvling, blev udstykket i 1920erne, fra gården ”Vestergaard”, fik man et lille areal med, der gik ind til den store Døvling mose og så var der mose i ”øster engen”.
Ca. en uge om året brugte famlien på ”Mølager”, på at grave de ca. 30.000 tørv, man brugte om året. Bestyreren gravede spolter ud , de store drenge Mads og Chr. Vestergaard kørte spoltene op til et højere sted, på en vognbræt spændt for en hest og søsteren Birgitte skar dem ud i tørv, ca. 4-5 cm br. Nu skulle de ligge en måneds tid, så vendes og tørre på den anden side, og endelig køres hjem i tørvehuset.
Mange kunne tjene en lille skilling i tørvene, datteren Maren Elisabeth Vestergaard fra ”Mølager”, havde fået tilbudet fra sin moder om at tage på højskole, før hun skulle giftes, men hun ville hellere i tørvene og tjene penge til nyt møblement, til sit nye hjem. Så hun og kusinen Betty Vestergaard ringlede tørv, de fik et beløb (hvor meget vides ikke) for hver 1000 tørv de ringlede (måde at stakke tørv på).
Der må have været tørv nok i mosen, for i 1945 gav ”Mølager”´s ejer Mette Vestergaard, Vognmand Chr. Marius Andreasen, Frueby, Sdr. Felding lov til at grave tørv i mosen, han producerede det år, 175 tons tørv, som blev solgt til Tørvehandler S. C. Simonsen, Sdr. Felding.
Tørvevirksomheder i Skarrild Kommune
I 1947 indsendte Skarrild kommune en liste til landbrugsministeriet i Kbh, over tørvevirksomheder i kommunen, der var 24 stk.
S. Th. Therkelsen, Mads Thomsen, Døvlingvej 6, Døvling Chr. Christensen, Hans H. Hansen, Villiam Perregaard, Sdr. Ommevej 24, Døvling, Vilhelm Ludvigsen, Valdemar Olsen, K. Marius Knudsen, Kaj Mikkelsen, Sigvald Nielsen, Sdr. Ommevej 25, Døvling, Søren L. Larsen, Eskild Jakobsen, Valdemar Berthelsen, Chr. V. Sørensen, Johs. Hansen, Kjerstejn Jeppesen, Charles Prebensen, Peder B. Laursen.
Kommentarer
Døvling Vestergaard
Christian Vieth, Karlebovej 40, 2980 Kokkedal
Kære Susanne Vestergaard.
Min tip-tip-tip oldefar Jens Jacobsen(1753-1825), på min moders side,købte i 1772 Døvling Vestergaard.
Jeg har slægtstavlen tilbage til ca. 1681.
Det jeg vil forsøge er at finde gårde, kirker og andre lokaliteter der er nævnt i slægtstavlen, og dit efternavn kunne meget vel have relationer,netop til gården Vestergaard.Jeg har forgæves søgt efter gården over nettet.
Hvis du uden besvær kan hjælpe mig, hører jeg meget gerne fra dig, så jeg planlægge vor tur til området.
Med venlig hilsen
Christian Vieth
Andre historier
-
Skarrild Kro.
1867 26. febr. bevilling for Ole Jensen af Gammelgård til at drive krohold indtil videre. Omkring 1868 køber Peder Funder Gammelgård i Skarrild – hvor han fungere som køb- og kromand ifølge folketællingen 1870 – han er udlært i Kalundborg – I Skarrild bliver han dog kun i omkring 5 år – hvorefter han sælger […]
-
Skarrild Forsamlingshus
Lidt af Skarrild Forsamlingshus historie fortalt ud fra den gl. protokol Dette er tiden, før radioen er blevet opfundet og fjernsynet slet ikke. Først i 1925 begyndte Statsradiofonien at sende i Danmark, og det har vel varet lidt før radioen var allemands eje. I Skarrild sogn har beboerne, som andre steder i landet, brugt den […]
-
Skærbæk Mølle
I Aulums sogns østlige hjørne, mod Storåen og Ørre skel, ligger Skærbæk Mølle. Det har fra gammel tid, været et stort mølleri, med stor mølledam, og vandmølle, hvor befolkning i stor kreds, kom og fik malet korn til mel og grutning. Men efterhånden gik det hele i forfald. Digerne omkring dammen, brød sammen, og vandet […]

