Tyfus epidemi
Udklip fra kirkebog, hvor dødsårsagen var tyfus.
I sommeren 1859 var der et par damer på besøg i Nr. Omme præstegård. Det var pastor Bjerrums svigerinde og hendes veninde. Det var to damer i 40 års alderen, begge af det bedre københavnske borgerskab. Det ser ud til at dette besøg fik et skæbnesvangert forløb. København var i disse år hjemsøgt af en tyfus epidemi, og det ser ud til, at de to damer har bragt smitten med til Vestjylland. I hvert fald døde veninden midt i august og dødsårsagen var tyfus. En måned senere indtræffer det næste tyfusdødsfald i præstegården, denne gang er det en lille tjenestepige, det går ud over, hun er kun 13 år og er fra Krathus i Brejning. Sidst i september er døden igen gæst i præstegården, denne gang dør med få dages mellemrum en tjenestepige og en tjenestekarl, de er begge i tyverne, men tragedien fortsætter. Den 10. oktober dør præstens svigerinde af tyfus. Der var således sket ikke mindre end fem dødsfald i samme gård på mindre end to måneder. Det er klart, at en sådan tragedie må have været samtaleemne langt ud over sognets grænser, og stemningen må have været dystert i præstegårde, denne eftersommer.
Man var ikke ukendt med tyfus som sygdom og dødsårsag i disse år, men i 1859 indtraf der ikke dødsfald, forårsaget af tyfus, andre steder i Nr. Omme, men selv om tyfus blev regnet for en meget farlig sygdom, så var det ikke altid, at det endte med dødsfald. Således var der en ung mand, i Nr. Omme, der fik sygdommen da han skulle på session. Det var i 1848, det år hvor Treårskrigen brød ud. På grund af sin sygdom fik han sessionen udsat til året efter, men da han stillede det følgende år var han stadig så svækket, at han blev sendt hjem for at komme igen næste år. Da han stillede tredje gang blev han udtaget til soldat, men i mellemtiden var krigen forbi, så han undgik han at komme i krig. Han kom godt over sin tyfus, uden at tage varig skade.
Ørnhøj Lokalarkiv, november 2009
Andre historier
-
De små skræddere i Hammerum
Når de små skrædderes skab nu befinder sig i Lokalhistorisk Forenings lokaler, er årsagen, at familien Andersen er en del af vor bys historie, som bør bevares. Jeg vil prøve at skrive lidt om, hvad jeg har fået fortalt og selv husker om dem. Jeg kom til byen i 1929 som 10-årig, og da var […]
-
Landbokvindernes vilkår 1850 – 1950
Fra 1850 til 1950 skete der rigtig mange ting på landet. Fra NATURALØKONOMI, hvor det, man producerede først og fremmest blev brugt i husholdningen, og hvor kost, logi og klæder udgjorde det allermeste af tjenestefolkenes løn, til en tid, hvor man producerede for at sælge. Man fik lært at mergle jorden, og det gav større […]
-
Fra da reklamer var mere tekst end billeder.