Gendøberen
Min Barndomsveninde fra den anden side af Gaden kom løbende over til mig. Hun så lidt opbragt ud. – Det hænder let i den Alder, – men til gengæld lukker man i sytten års alderen også lettere op for Dagens Oplevelser og det, der trykker.
Hun styrede Huset for sin Fader, siden Moderens nylige Død.
Hun var den meget yngre af en flok Børn, og var bleven beundret fra det Øjeblik hun slog sine Øjne op i denne Verden.
Bortset fra Savnet, befandt hun sig godt ved det overkommelige Arbejde og i Faderens Beundring. Men undertiden forstod hun ham ikke, som nu i Dag.
Han lå og sov til Middag på den plyssede Chaiselong i Spisestuen, da det ringede på Døren.
Min Veninde lukkede op. Det viste sig at være en Agitator for Gendøberne, og hans Mål var at sælge deres Bog smukt ind¬bundet og med Guldsnit.
Der stod hun – følsom som hun var – overtalt af hans velvalgte soleklare Ordstrøm.
Efter Overvejelse gik hun ind og vækkede Faderen – denne stovte, satte jydske Håndværker – af hans gode Middagssøvn.
Hun forklarede i begejstrede Ord om den rare Mand ved Døren.
Hun syntes, at de da i hvert Tilfælde kunde købe den pæne Bog, når han nu havde gjort sig den Ulejlighed at komme herhen, det vilde da glæde ham.
Faderen havde svært ved at nægte henne noget, men her spillede noget andet ind. Hans Tro var fast forankret i Indre Missions Forkyndelse.
Efter en Pause udløste Spændingen sig i Følgende Svar, som min Veninde netop var kommen for at drøfte med mig.
På sit ægte jyske sagde han, idet han tungt vendte sig om: “Do ka’ seje ham, at djer Skidt og djer Gjendøveri vil A et ha’ mæ’ o’ bestille, men a vil gjerne mødes mæ’ dem i æ Himmel.”
“Deres Skidt og deres Gendøberi vil jeg ikke have noget at gøre med, men jeg vil gerne mødes med dem i Himmelen.”
Fortalt af Ebba Schack, datter af pastor Gøtzsche – Herning.
Andre historier
-
Afskrift af jubilæumsskrift – i anledning af 50 års jubilæum for Mejeriet Aalykke 1893-1943
I de sidste 50-70 har smørproduktionen undergået en fænomenaludvikling, både hvad kvantitet og kvalitet angår. Før Mejeriernes tidforegik produktionerne rundt i de forskellig hjem, og det varselvfølgelig de større gårde, der førte an på smørproduktionensområde, idet de mindre ejendomme for det første ikke havde råd tilat købe de forbedringer, som den gang såvel som nu […]
-
Tørveproduktion i Ørnhøj
Hundrede år senere kom forordningen om udskiftningen af fællesskabet, hvor jorden blev delt mellem gårdene efter deres hartkorn. Nu var det blevet almindeligt at bruge tørv (klyne) som brændsel, for ved jordfordelingen sørgede man for, at hver gård fik tildelt et stykke mosejord, så der var mulighed for at grave tørv. De gårde, der ikke […]
-
Uffe Jensens erindringer – Fastrup 13 – matr. Nr. 6
Da jeg var en stor dreng, lagde jeg mærke til mors omsorg for svigerforældrene, der jo nu var ved at blive gamle, og jeg må tilstå, jeg tænkte ved mig selv: hvordan kan du! Og så med den oprigtige og ærlige venlighed, efter den behandling, de har givet dig! Men foruden det, at mor nu […]
