Kjærsgård Niels
Østerhauge, Gjellerup sogn
Født: 1860 — Død: 1934
Niels Kjærsgård købte 1885 gården ”Østerhauge” i Gjellerup sogn. Gårdens areal var på 37 ha, hvoraf kun en lille del var opdyrket. Sælgeren byggede et hus og forbeholdt sig retten til brugen af 6 ha, af den opdyrkede jord så længe han levede, hvorefter det skulle tilhøre gården.
Bygningerne var et såkaldt ”Kroghus”. Stuehuset var lille og i stalden var der kun plads til 2 køer, 1 stud, et par kalve, et par svin og 1 hest. Denne besætning fulgte med i handlen. Der var ikke på det tidspunkt føde til flere dyr. Niels Kjærsgård betalte et sted mellem 8000 og 9000 kr for ejendommen.
Kjærsgård opdyrkede ca. 25 ha, af den købte ejendom, som lå i hede og yderligere 8 ha, han senere købte til; altså 33ha, ca. 60 td land; af de 8 ha, blev der tilplantet 2½ ha. Merglen blev i første omgang opgravet på gården. Senere kom den (bedre kvalitet) fra Damholdt mergelleje til Hammerum station.
Stuehuset blev forlænget i begge ender. I 1893 forlængedes kostalden, så der blev plads til 12 køer + opdræt, 4 heste, 1 føl og nogle svin samt en efter tiden rummelig kornlade med kørelo.
I 1908 blev der bygget hestestald og vognport. Den plads, hvor hestene tidligere stod blev brugt til udvidelse af kvægbesætningen, så der blev plads til 20 køer + opdræt. I 1917 byggedes en svinestald til ca, 60 svin. I 1928 byggedes staklade.
I 1915 brændte den tidligere ejers hus, og nu overtog Niels Kjærsgård jorden. I 1934 døde Niels Kjærsgård og yngste søn Knud overtog gården for 62000 kr., samt aftægt på stedet til moderen. Da var der 20 køre + 30 stk. opdræt, 2 spand heste, 4 plage og føl, 60 svin og 100 høns.
Niels Kjærsgård og Else Marie fik 9 børn; 7 drenge og 2 piger, hvoraf den ene døde som lille. Kjærsgård gik de første halve snes år om vinteren med uldpakken, fortrinsvis i Vensyssel. Gælden i gården ved hans død i 1934 kendes ikke nøjagtig, men den var ikke ret stor, og Niels Kjærsgård havde da hjulpet 6 ”drenge” til en gård.
Besætningsstørrelse og byggeri vidner om betydningen af af opdyrkning og godt landmandsskab. Ovenstående redegørelse er affattet efter oplysninger af sønnen, tidligere gårdejer Otto Kjærsgård.
L. Stampe Jensen K. Møller For det lokale udvalg Sigurd Lindholt
Andre historier
-
Skærbæk Mølle
Skærbæk Mølle nævntes første gang i 1638, hvor den hørte under Lergrav Gods. Møllen ligger ret øde placeret i landskabet, og gennem 16- og 1700 tallet beskrives møllen som oftest som værende i dårlig stand I 1810 sælger Conrad Lundsgaard, Lergrav, Skærbæk Mølle til Christian Friis. Møllen drives som erhvervsmølle frem til omkring år 1900. […]
-
Sommerjob
I 1981 kom der nye tanker indover. Vi havde nu dyrket jorden selv i fem seks år – Egon kunne godtlide vekselvirkningen mellem tømrerarbejdet og landbruget. Men nu kradsede krisen igen renternevar høje, og vi blev enige om, at det var bedre at kaste sig ud i noget nyt sideløbende, end sidde ogtrille tommelfingre over […]
-
T O F T E G A A R D
Fra fattiggård til skolegård 1841-1971 FORORD. Er man ved Hjemstavnsfølelsens stærke Baand knyt- tet til en Egn eller et Sogn, da er det ikke nok at have Kendskab til den vandrette Linie — hvad man kan se ved at lade Blikket glide over — nej, man maa ogsaa kende den lodrette Linie — Historien — […]
