Kjærsgård Niels
Østerhauge, Gjellerup sogn
Født: 1860 — Død: 1934
Niels Kjærsgård købte 1885 gården ”Østerhauge” i Gjellerup sogn. Gårdens areal var på 37 ha, hvoraf kun en lille del var opdyrket. Sælgeren byggede et hus og forbeholdt sig retten til brugen af 6 ha, af den opdyrkede jord så længe han levede, hvorefter det skulle tilhøre gården.
Bygningerne var et såkaldt ”Kroghus”. Stuehuset var lille og i stalden var der kun plads til 2 køer, 1 stud, et par kalve, et par svin og 1 hest. Denne besætning fulgte med i handlen. Der var ikke på det tidspunkt føde til flere dyr. Niels Kjærsgård betalte et sted mellem 8000 og 9000 kr for ejendommen.
Kjærsgård opdyrkede ca. 25 ha, af den købte ejendom, som lå i hede og yderligere 8 ha, han senere købte til; altså 33ha, ca. 60 td land; af de 8 ha, blev der tilplantet 2½ ha. Merglen blev i første omgang opgravet på gården. Senere kom den (bedre kvalitet) fra Damholdt mergelleje til Hammerum station.
Stuehuset blev forlænget i begge ender. I 1893 forlængedes kostalden, så der blev plads til 12 køer + opdræt, 4 heste, 1 føl og nogle svin samt en efter tiden rummelig kornlade med kørelo.
I 1908 blev der bygget hestestald og vognport. Den plads, hvor hestene tidligere stod blev brugt til udvidelse af kvægbesætningen, så der blev plads til 20 køer + opdræt. I 1917 byggedes en svinestald til ca, 60 svin. I 1928 byggedes staklade.
I 1915 brændte den tidligere ejers hus, og nu overtog Niels Kjærsgård jorden. I 1934 døde Niels Kjærsgård og yngste søn Knud overtog gården for 62000 kr., samt aftægt på stedet til moderen. Da var der 20 køre + 30 stk. opdræt, 2 spand heste, 4 plage og føl, 60 svin og 100 høns.
Niels Kjærsgård og Else Marie fik 9 børn; 7 drenge og 2 piger, hvoraf den ene døde som lille. Kjærsgård gik de første halve snes år om vinteren med uldpakken, fortrinsvis i Vensyssel. Gælden i gården ved hans død i 1934 kendes ikke nøjagtig, men den var ikke ret stor, og Niels Kjærsgård havde da hjulpet 6 ”drenge” til en gård.
Besætningsstørrelse og byggeri vidner om betydningen af af opdyrkning og godt landmandsskab. Ovenstående redegørelse er affattet efter oplysninger af sønnen, tidligere gårdejer Otto Kjærsgård.
L. Stampe Jensen K. Møller For det lokale udvalg Sigurd Lindholt
Andre historier
-
Anskuelses billeder
Anskuelsesbillederne blev i undervisningen (fra 1870’erne) brugt som udgangspunkt for en samtale mellem læreren og eleven om forskellige emner. Fokus var på barnets aktive deltagelse og udvikling. Opfattelsen var, at børn bedre forstod sammenhænge, genstande og begreber, hvis de kunne se det ved selvsyn. Men vigtigst var det, at børnene med deres egne ord fortalte […]
-
Erindringer fra Pensionatet i Højgade.
Da jeg læste Musse Jørgensens indslag i marts kom jeg til at mindes tiden fra 1957 og til 1965 hvor jeg spiste ved Stinne og Chr. Bentsen i Højgade.I 1967 efter endt militærtjeneste kom jeg i arbejde ved Arne Jensen. Der var da et værelse til leje oven på den dengang nybyggede Brugsforening. Jeg havde […]
-
Egetræet
Det gamle træs historie Kommer du fra Hammerum og kører ud af Frølundvej og er kommet forbi boldbanerne på venstre hånd og industri bygningerne på højre side af vejen, er der frit udsyn over markerne, især på højre side af vejen. Her vil du se et enligt egetræ på marken lige øst for det, der […]
