Sygehusmuseet – Narkoseapparat, sygeplejerske og kommode
Sådan kunne et narkoseapparat og en anæstesisygeplejerske og en anæstesikommode se ud i 60érne og i 70érne.
Der kunne kobles forskelligt udstyr på apparatet, til at sikre patienten under bedøvelse. Det var sjældent at der var en EKG monitor, altså hjertekardiogram (standard i dag). Vi havde kun to på afdelingen, så de var forbeholdt patienter med kendte hjertesygdomme. Narkosesygeplejersken sad hele tiden med en finger på pulsen. Det var også hende der sørgede for vejrtrækningen og hun målte blodtryk hvert 5. minut og førte alle observationerne til ”protokols” på anæstesiskemaet, som var dobbelt med kalkerpapir imellem, en til os og en til opvågningen.
Apparaterne blev efterset og renset hvert halve år.
I dag er narkoseapparatet elektronisk. Måler selv blodtryk, puls og saturation, (iltprocent). Hvor meget ilt der går ind i patienten og hvor meget der går ud af patienten og meget, meget mere. Desuden er den forsynet med en respirator, så anæstesisygeplejersken ikke mere skal stå og ventilere (give luft) patienten. Alle observationer udskrives til opvågningen.
Den tilhørende kommode var indrettet med forskellige skuffer, som indeholdt diverse til brug ved en bedøvelse. Prøv bare at kigge i skufferne.
Den første narkoseafdeling i Danmark, blev oprettet på rigshospitalet i 1953. 10 år senere fik vi vores første anæstesioverlæge i Herning. Før den tid var det en operationssygeplejerske som stod for at bedøve patienterne i samråd med kirurgen.
Den første egentlige uddannelse af narkosesygeplejersker i Herning kom i 1976. Uddannelsen varede i 2 år, som den også gør i dag.
Når vi var færdiguddannede blev vi fejret med morgenkaffe, rundstykker og en gammeldansk inden vi gik i gang med dagens dont, i dag er der stort kagebord a la Sønderjysk kaffebord, festligt.
H.J. 2026
Andre historier
-
Interview med Poula Hansen i 2018
Poula er født i 1927 og er 91 år, og bor på Ribesvej i Sørvad. Jeg havde 6 søskende, de 4 er stadig levende, 3 drenge og Poula.Poula er født i Lillelund, hvor vi boede til jeg var 8 år og derefter boede vi på Møllevangen. Far var alt mulig mand, kunne både mure og […]
-
Besættelsestidens sidste år i Ørnhøj
De sidste år af krigen kneb det for tyskerne at skaffe unge mænd til hæren, fordi Værnemagten havde haft meget store tab i Rusland. Derfor var de soldater vi mødte i 1944-45, enten mænd, der var over 50 år eller 17 års drenge. I 1944 tjente jeg på en gård ved Ørnhøj. En aften i […]
-
Peder Spillemand
Aftenen inden Peder Spillemands begravelse, af Benny E Andersen Bare jeg dog kunne holde munden lukket. Der flyver de mest ubetænksomme ting ud af den store, gabende ladeport. Hvad ligner det at udtale sig om Peder Spillemand som kunstner, uden nogensinde at have truffet ham, endsige hørt, eller set ham spille? Uansvarligt, tænker jeg, når […]
