Nielsen, Rasmus
Hammerum
Født: 1840 — Død: 1929
Rasmus Nielsen kom til Hammerum som lærer ved Birk og Hauge skole i 1869 som afløse for Thomas Nielsen der var blevet valgt til folketinget. Men allerede i 1871 blev han forstander for det nyoprettede Højskole, en stilling som han varetog indtil han også blev valgt ind i folketinget i 1879.
Han havde i 1875 købt ejendommen ved Tornebuskehøj i Hammerum på hvis jord Hammerum Højskole var bygget.
Rasmus Nielsen var i alle måder en umådelig dygtig og uvurderlig mand for fremskridtet i sognet. Han satte sit fingeraftryk på alt hvad der blev igangsat i sognet, ja på hele egnen, her nævnes nogle enkelte. Formand for Gjellerup Brugsforening, form. For Jysk husmandsforening, direktør for Kreditforeningen af grundejere på landet, medlem af Gjellerup sogns menighedsråd.
Han havde en stærk Grundtvigsk livssyn, og var en af hovedkræfterne ved oprettelsen af Gjellerup sogns Valgmenighed, og senere for, at opførslen af Hammerum valgmenighedskirke blev udført.
En af de mærkesager han havde i folketinget var i kommissionen af 1909 angående ophævelse af Len og Stamhusene, der indebar den endelige afskaffelse af fæstevæsnet, der forsvandt ved lov i 1919.
Både i de 17 år Hammerum højskole eksisterede og mange år efter, blev der på Rasmus Nielsens initiativ holdt de såkaldte ”efterårsmøder”, hvor man fra hele egnen samledes på skråningen vad Rasmus Nielsens gård omkring højskolen, hvor nu Hammerum kirke ligger.
Andre historier
-
Ørnhøj Andels-Mejeri.
Allerede i 1890erne havde der været tale om at bygge et mejeri, der skulle ligge i Spaabæk og som skulle dække det meste af Nr. Omme sogn, men det blev ikke til noget. De gårde, hvor der var besætninger, som ikke leverede til et me¬jeri i omegnen, kærnede selv smør og afsatte det til købmænd […]
-
Tørvegravning i Døvling
Da gården ”Mølager” i Døvling, blev udstykket i 1920erne, fra gården ”Vestergaard”, fik man et lille areal med, der gik ind til den store Døvling mose og så var der mose i ”øster engen”. Ca. en uge om året brugte famlien på ”Mølager”, på at grave de ca. 30.000 tørv, man brugte om året. Bestyreren […]
-
Katrinebjerg mølle
Møllen bliver flyttet Møllen, der blev drevet ved vindkraft, flyttedes 1885 til Hammerum af møller P. Jørgen Jensen, der blev en af Hammerums driftige forretningsmænd. Han havde set fordelen ved at få møllen placeret i nærhed af den nyanlagte jernbanestation. Først i 1900 fik han den ide at han kunde producerer elektricitet til byen med […]

