Den kloge kone i Abildaa
Ane Marie Mikkelsen (Stampe), var født den 23. Juli 1845 i ”Søndergaardhus” i Gammel Grønbjerg. Hendes far var daglejer og indsidder, Mikkel Hansen, der stammede fra Sønderjylland. Hendes mor Mette Christensdatter var også født i Søndergaardhus. Hendes mors forældre, som ejede Søndergaardhus, var Inger Marie Jørgensdatter fra Vorgod og Christen Jensen Stamp fra Borris. Det er sikkert fra ham navnet Stamp har fulgt familien lige siden. Anne Marie Stamp, som hun altid blev kaldt, blev gift med Niels Chr. Thomsen og de bosatte sig i Abildaa.
Hun virkede i mange år som både doktor og dyrlæge. Dengang var der langt til læge, og det var også dyrt at få lægebesøg, det var kun i meget sjældne tilfælde, at han blev tilkaldt. Der fortælles, at hun havde en doktorbog og en dyrlægebog som hun kunne slå op i og på den måde finde frem det råd, der skulle bruges i det enkelte tilfælde.
Doktorbogen findes stadig i familiens eje. Det er en lægebog fra 1861 med titlen: ”Den erfarne Huslæge”. Den er inddelt i afsnit, efter hvilke det kan lade sig gøre, at stille diagnosen. Bag i bogen findes næsten 200 resepter på lægemidler. Ved hjælp af et nummersystem kan man så finde frem til den rette behandling. I bogen findes også et afsnit med en omhyggelig gennemgang af 200 planter, som brugt på rette måde skulle have helbredende egenskaber.
Der er ældre folk, der mener at kunne huske, at dyrlægebogen også var en trykt bog, hvis det er rigtigt, så er den sikkert blevet væk, men der findes et par små hefter, hvori hun har skrevet nogle råd mod de mest almindelige sygdomme hos husdyrene. Desuden findes der i disse hefter nogle særlige vers og rim, samt nogle almen, gode råd til brug i hverdagen. Det var almindeligt, at mødrene kom til hende med deres børn, for at få hjælp, hvis de var syge. Det faldt sikkert ganske naturligt, da hun i de fleste tilfælde havde hjulpet til ved barnets fødsel. Fødselshjælp udgjorde en stor del af hendes virke, og der fortælles, at hun glad og gerne tog af sted for at hjælpe uanset om det var nat eller dag.
Så vidt vides fik hun aldrig rede penge for sine behandlinger. Betalingen foregik mest i form af naturalier. Så det er ikke godt at vide, hvorfor hun i et af hefterne har skrevet et uddrag af loven fra 1893 om aflønning af jordmødre. Efter denne skulle gårdmænd betale fra 20 til 10 kroner, husmænd fra 10 til 2 kr., alt efter skatteevne,. Fattigfolk skulle betale 1 krone for jordmoderhjælp. Der fortælles, at hun havde lært at kurere sygdomme af en anden ”klog kone”, der hed Maren Sig, som boede i et lille hvidt hus sønden for Solsøgaard. Maren Sig var meget ældre end Anne Marie Stamp, men de to kvinder arbejdede en del sammen og hjalp hinanden når det drejede sig om et særligt vanskeligt tilfælde. Maren Sig var særlig kendt for at være god til at sætte lemmer i lave, som var gået af led.
Efter at Ane Marie Stamp var blevet enke og sønnen Jeppe havde overtaget ejendommen, blev hun på gården, hvor hun havde en stue hvor hun boede sammen med en ugift datter. Der kunne folk komme og få gode råd for deres skavanker. Ældre folk fortæller, at det var meget hyggeligt i stuen hos de to, der altid var flittigt optaget af deres håndarbejde, med at spinde og strikke.
De sidste år Anne Marie Stamp levede, var hun fuldstændig døv. Et handicap som sønnen Jeppe også kom til at lide af, da han blev gammel. Hun døde i 1927, vel nok som den sidste ”kloge kone” i Nørre Omme. Men nu var tiden også løbet fra sådant arbejde, for nu var der læger nok at få fat på, og alle var efterhånden blevet medlem af en sygekasse.
Ørnhøj lokalarkiv, okt.09
Andre historier
-
Marie Mortensens erindringer
Forhv. skotøjshandler, 84 årige Marie Mortensen har i juni 1978 fortalt følgende omskotøjsforretningen, slægt, samt om bybilledet i den østlige del af Hammerum omkringårhundredskiftet. Grundlæggeren af forretningen var Maries far, Otto Mortensen født 14/12- 1856.Han stammede fra Kølkjær, men da hans far døde, kom han som 7 årig ud at tjene. Det var nok ikkepladser, […]
-
At være ”Kørende Mælkehandler”
Jens Østergaard. For at mejerierne kunne få solgt nogle af deres produkter havde de gerne en vogn der kørte rundt i deres omegn med mejeriets varer.Mange kan jo huske at det var en hestetrukket vogn og man skulle selv have sin kande eller skål med ud til vognen idet varerne fandtes kun i løs mål. […]
-
Tyfus epidemi
I sommeren 1859 var der et par damer på besøg i Nr. Omme præstegård. Det var pastor Bjerrums svigerinde og hendes veninde. Det var to damer i 40 års alderen, begge af det bedre københavnske borgerskab. Det ser ud til at dette besøg fik et skæbnesvangert forløb. København var i disse år hjemsøgt af en […]