Hammerum Herred, omkring 1650.
HAMMERUM HERRED.
I løbet af det 16—århundrede faldt vest egnens skove, alene her omkring Herning finder 3o Stednavne, der hentyder til Oltidens Skovrigdom, endnu står enkelte Egepur og bringer bud om den tid, da Egens mægtige kroner gav skygge, og i Hede og Moser findes stubbe fra den tid.
Der flød velstand fra disse skove, de gav fede- og opholdssteder for datidens Svin. Der var Bog, Agern og Skovæbler, var det knap med olden måtte der ydes et tilskudsfoder til svinene inden slagtningen.
Ved skovens rydning og forfald ophørte svineavlen, de løsgående “Udgangsøer” og geder torturede træerne. Datidens byggemåde krævede en mængde træ og meget store Indhug i skovene har også jernudsmeltningen af myremalm gjort, der særlig fandt sted i Simmelkær og Ilskov.
Man huggede, uden tanke for en ny skov groede frem, og det gik galt, vestenvinden fuldførte ødelæggelsen. Skoven blev til hede og lyngen bredte sig.
I ledtog med hede og lyngen stod sandet, det kunne fyge over stok og sten. Rind Sogn var vistnok i særlig grad hjemsøgt, men også andet sted kendtes til afskovningens ødelæggelser.
Som skelsår mellem de skovrige og den skovløse periode sætter historikerne 1643 der efterfulgtes af en mere end 2oo årig stilstandsperiode, inden der ved uldbindingen igen kom opsving for Egnen.
I Hernings sogn, der omfatter kjær, eng og mose og frugtbart agerland, går loo td. land på 2,61 td. Hartkorn.
Vejene var få og slette, der va.r hul ved hul, opkørte hjulspor, manglende tilsyn, ingen broer over vandløb, opfyldning taget fra grøfterne og fyldt på vejene, det var træls at færdes på disse lange og endeløse veje. Vejenes slette tilstand er forklaringen på Hammerum Herreds langvarige stangnation.
Dette indlæg er skrevet af Ingvard H. Pedersen, ca. 196
Andre historier
-
Ejerlav i Vildbjerg sogn
Sognene er igen delt i ejerlav, en opdeling, der er af yngre dato end sogneinddelingen. Ejerlavene er først og fremmest omtalt i forbindelse med den fællesdrift af jorden, der især fandt sted før år. 1800 Merrild De gamle fællesskaber, hvoraf der i Vildbjerg sogn er 9, fungerer endnu, når der er tale om en opdeling […]
-
Storstaden Ørre Kirkeby
Hans Ansbjergs artikel fra 7. april 1959 i anledning af Ørre-Sinding Ungdoms- og Foredragsforenings jubilæum. Efter gamle overleveringer har der været en herregård “Ørregaard” mellem den nuværende by og Chr. Lorentsens gård. Til driften af sådan en herregård hørte der en mølle og en smedie. Møllen har været i nærheden af kirkegården. Mølledammen ses endnu […]
-
Jens Chr. Dideriksen om sin barndom og ungdom i Abildå.
Jeg er født i 1936, som den ældste af en søskendeflok på fire. Min far var Lars Dideriksen, han havde et ualmindeligt godt håndelag. Han byggede en del huse. Han lavede både murer og tømrerarbejde så godt som nogen håndværker, selv om han aldrig havde lært noget håndværk. Desuden kørte han rundt på gårdene med […]