Herning gamle kirke.
Den gamle Kirke
Herning er fattig på minder om gamle dage, dog er der enkelte ting og her er den gamle Kirke, som i 7 – 800 år har kaldet på slægternes gang, og ikke så lidt historie har den at fortælle som er af interesse for den nulevende slægt. I “Ribe Oldemor”, i et gammelt pergament håndskrift omtales Herning Kirke ca. 1325, derfor kan det godt være muligt et dens historie går langt længere tilbage, til Biskop Absalons dage. Kirken har fra Arilds tid tilhørt kronen, indtil den ved offentlig aktion 6. Juli 1711 bortsolgtes tillige med Rind Kirke til Herre¬manden på Herningholms Peder Thøgersen de Lasson for en købesum af 18o2 Rdl. 60sk. Han døde i 1737.
I store træk følger Kirken den Herningsholms skæbne, i de næste århundrede. Først i 1812 hedder det, Kirken alene ejes af sognets beboere og sognet blev ved med at være kirkeejer indtil den nedrives i 1888.
Kirken var lille og uanselig, kun 29 alen lang og 11 – 13 alen bred og var forsikret for 2800 Rdl. med al inventar og tilbehør. Var opført i kampesten og uden tårn, var tækket med bly og våben¬huset indtil 1636 tækket med strå, derefter med tegl. Den havde bjælkeloft og døbefont af træ, senere blev kirken teglhængt, den havde 15 mandfolke- og fruentimmerstolene, pulpitur imod vest og herskabsstol over for fruentimmerstolene lige over for Prædikestolen, den var i brug for herskabet på Herningsholms og havde en særlig indgang fra nord.
Herning var dengang anneks til Rind Sogn og præsten boede i Rind, men blev udskilt i 1882 til et særligt præstekald, da den nye Kirke toges i brug i 1889.
Som en særlig mærkværdighed, kan endnu ses en Rude på museer, en smuk rød rude med Rantzaernes grevelige våben.
(Grev R. født i 1558).
Skrevet af Ingvard H. Pedersen, (1893-1966), forhv. fotograf.
Andre historier
-
Børne ”Forsorg” i Gjellerup sogn, 1836
Året 1836. Onsdagen den 16. marts blev efter forud skete kundgørelse på kirkestævne afholdt licitation over drengen Knud Christensen, der står under fattigvæsenet til forsørgelse. I tilfælde at ingen sognemand ville modtage ham i sommertjeneste, enten for løn eller uden løn, fra nu af og indtil 1. november næste, på vilkår at han klædes på […]
-
Tørv
– en brændsel der blev meget brugt i Ørnhøj og i hele resten af sognet. Der stod en tørvekasse ved komfuret i næsten alle hjem og man havde et tørvehus eller rum på næsten alle gårde og ved mange af husene. Dengang havde man også en forpligtelse til at levere en afmålt mængde tørv til […]
-
Strid imellem N. Clasons og Skarrild-Arnborg sogneforstanderskab,
over betaling af skolepenge i 1845N. Clasons brev til amtet Den højvelbaarenhed hr SchulinAmtmand i Ringkøbing Deres højvelbaarenhed, vilde jeg herved tillade mig, at underrette om, hvordan jeg sidennogen tid har bemærket, at det herværende sogn, søger at vælte sognets omkostninger, iet ganske uforholdsmæssig maal paa mig. Hvordan at jeg for nogle dag siden, ved fordring af de mig paabydede […]